Sankt Mauritius fra Magdeburg Domkirke, der bærer hans navn. Statue fra det 13. århundrede.

                Søndag 00:00


Sankt Mauritius af Matthias Grünewald


Kirken St. Maurice er beliggende i rue de Paris, i det historiske centrum af Lille. Dens konstruktion begyndte i slutningen af fjortende århundrede og afsluttedes sent i det nittende århundrede og strækker sig over mere end fire århundreder.


Sankt Mauritius.


Sankt Mauritius martyrium, malet af El Greco. 1580-1582


Skt. Mauritius martyrium.


Sankt Mauritius.


Sankt Mauritius.


Sankt Mauritius fra Magdeburg Domkirke. Fra det 13. århundrede.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.


Fakta om: 22. september
Dagens navn er: MAURITIUS

Mauritius dag: Hærføreren Mauritius fra Jerusalem var sandsynligvis neger, deraf navnet. Han blev med hele sin thebanske legion på 6.666 soldater dræbt af kejser Maximilians øvrige hær, da de nægtede at ofre til de hedenske guder, ligesom de også nægtede, at medvirke i forfølgelser af de kristne.
Legenden siger at Mauritius legion blev sendt ud for at udrydde alle kristne, men at Mauritius til det svarede: Vi er soldater og ikke mordere. Legionen nægtede derefter at deltage i nedslagtingen af kristne brødre og søstre, som de ikke mente var kejserens fjender.
For denne lydighedsnægtelse blev der udstedt en disciplinærstraf gående ud på, at hver tiende soldat i legionen skulle henrettes. Men da Mauritius - enig med sine befalingsmænd og menige - fortsat trodsede befalingen, gentog dødsstraffen over hver tiende sig indtil alle mand døde martyrdøden.

Mauritius var hærfører for en legion på 6.666 mand af udelukkende kristne soldater, som alle var rekrutteret i det øvre Ægypten Theben. Legionen kaldtes derfor for den thebanske legion.
Der er flere forskellige legender knyttet til den thebanske legion.
Da Maximian Herkule, Kejser Diokletians medregent med en hær gik over Alperne for at slå et oprør ned i Galien slog de lejr ved floden Rhône ved Genévesøen Hele hæren fik ordre til forinden slaget på traditionel vis at ofre til de romerske guder men dette nægtede den kristne thebanske legion.
En anden version af legenden siger at legionen blev sendt ud for at udrydde alle kristne, men at Mauritius svarede "Vi er soldater og ikke mordere".
Legionen nægtede at deltage i nedslagtningen af kristne brødre og søstre, som de ikke mente var kejserens fjender.
For denne lydighedsnægtelse blev der udstedt en diciplinærstraf, gående ud på at hver tiende soldat skulle henrettes. Men da Mauritius - enig med sine befalingsmænd og menige - fortsat trodsede befalingen gentog dødsstraffen over hver tiende sig, indtil alle mand døde martyrdøden.
Efter blodbadet holdt soldaterne et gilde. Under dette gilde kom en gammel afskediget soldat ved navn Viktor forbi. Han blev indbudt til at slå sig ned, men han bebrejdede dem, at de kunne feste og svire blandt så mange døde. Da han til og med hørte, at ofrene var kristne brast han i gråd og tilstod, at han selv var kristen. Han sørgede over, at han ikke havde delt de andres martyrium, men fik hurtigt sit ønske opfyldt, da han øjeblikkelig blev dræbt.
Død ca. 300.
Mauritius er den tapre soldat, som indenfor sin samvittigheds grænser adlyder ordrer, men heller ikke mere end det. Hans navn står opført i martyrologium Romanum. Siden år 350 er hans festdag blevet fejret den 22. september. I 1969 blev festen fjernet fra den universelle kalender og henvist til lokale kalendere.

Mauritius biografi

Mauritius blev født i 250 e.kr. i Theben, en gammel by i Ægypten nærved Aswan-dæmningen. Han voksede op i området omkring Theben (Luxor, Ægypten) og blev soldat i den romerske hær. Han blev efterhånden forfremmet indtil han blev leder af den Thebanske legion på 6.666 soldater. Mauritius var overbevist kristen på et tidspunkt, da kirken blev anset for at være en trussel mod det smuldrende Romerrige. Han bevægede sig dog frit i det hedenske samfund på den tid.
Ifølge det historiske materiale bestod legionen, udelukkende af kristne hentet fra Theben i Ægypten til Gallien, for at bistå Maximian med, at besejre en bagaudæisk opstand. Den Thebanske Legion blev sendt med ordre til at rydde St. Bernard passet ind over Mt. Blanc.
Før de gik ind i kampen, blev de beordret til at ofre til de hedenske guder og dermed hylde kejseren.
Men da Maximian beordrede dem til at angribe de lokale kristne, nægtede de og Maximian beordrede, at enheden skulle straffes. Hver tiende soldat blev dræbt ved en militær straf, kendt som decimering. Flere ordrer efterfulgte, men de nægtede stadig, tildels på grund af Mauritius opmuntring og en anden decimering blev beordret. Som svar på deres afvisning af at bruge vold mod andre kristne, beordrede Maximian, at alle de tilbageværende medlemmer af den 6.666 mand store enhed skulle henrettes. Stedet i Schweiz, hvor dette skete, er kendt som Agaunum og er nu hjemsted for klosteret Sankt Maurice-en-Valais.
Sådan lyder den tidligste fortælling om deres martyrium. Den er indeholdt i det offentlige brev, som Eucherius, biskop af Lyon (c. 434-450), adresserede til sin kollega biskop Salvius.
I andre versioner har legionen nægtet Maximians ordrer efter at de opdagede, at en by de lige havde ødelagt havde været beboet af uskyldige kristne, eller at kejseren fik dem henrettet da de nægtede at ofre til de romerske guder.

Efterårsjævndøgn falder enten den 22 eller 23 september.

Sankt Mauritius

Sankt Mauritius (også Moritz, Morris, eller Maurice) var leder af den legendariske romerske Theban Legion i det 3. århundrede, og en af de foretrukne og mest æret helgener i denne gruppe. Han var skytshelgen for flere erhverv, locales og kongeriger. Han er også en meget værdsat helgen i den orientalske ortodokse kirker.

Biografi

Mauritius blev født i AD 250 i Theben, en gammel by i Egypten nær stedet for Aswan-dæmningen. Han blev opdraget i regionen Theben (Luxor-Egypten) og blev en soldat i den romerske hær. Han blev efterhånden forfremmet indtil han blev leder af Theben legion, der er dannet af 6600 soldater. Mauritius var en anerkendt kristen på et tidspunkt, hvor Kirken blev anset for at være en trussel mod det romerske imperium. Alligevel flyttede han let i hedensk samfund på hans tid.

Ifølge hagiographical materiale havde legionen, udelukkende består af kristne, blevet kaldt fra Theben i Egypten til Gallien for at bistå Maximian at besejre et oprør ved bagaudae. Den Thebanske Legion blev sendt med ordre om at rydde St. Bernard Pass tværs Mt. Blanc. Inden vi går i kamp, blev de bedt om at ofre til de hedenske guder og betale hyldest til kejseren.

Men når Maximian beordrede dem til at chikanere nogle lokale kristne, de nægtede og Maximian beordrede enhed, der skal straffes. Hver tiende soldat blev dræbt, en militær straf kendt som decimering. Flere ordrer fulgte de stadig nægtede, dels på grund af Mauritius opmuntring, og en anden decimering blev bestilt. Som svar på deres afvisning af at bruge vold mod medkristne, Maximian beordrede alle de resterende medlemmer af 6.600 enheder, der skal udføres. Det sted i Schweiz, hvor det skete, er kendt som Agaunum, er nu Saint-Maurice-en-Valais, stedet hvor Abbey of Saint-Maurice-en-Valais.

Så læser den tidligste grund af deres martyrium, som er indeholdt i den offentlige brev Eucherius, biskop i Lyon (c. 434-450), stilet til hans kollega biskop Salvius. Alternative versioner har legionen nægter Maximian ordrer kun efter at opdage en by, de lige havde ødelagt havde været beboet af uskyldige kristne, eller at kejseren havde dem henrettet, da de nægtede at ofre til de romerske guder.

Historicitet

Ifølge Donald F. O'Reilly, er der fire overordnede stykker af historiske beviser, der understøtter historien om Thebanske Legion.

Papyrus

En papyrus findes på Panopolis på Nilen lige nord for Thebaid distrikt, indeholdt en kvittering for levering og en revisors notat nævne rekvisition og kvittering. Brevet er dateret "i det sjette år af vor Herre kejser Cæsar Marcus Aurelius Probus Pius Augustus Tubi sekstende" (13. januar 282 CE), og leveringen var for 38.496 modii brød (skøn omkring 577,440 pounds, eller 384.490 dagligt rationer, hvilket ville opretholde en legion i omkring tre måneder), der skal leveres til Panopolis til "mobiliseret soldater og søfolk". Papyrus ikke kalde dem legionærer, som kan have været på grund af det faktum, at indfødte egyptere blev forbudt fra tjeneste i legioner, men fik lov til at tjene i hjælpekorps løbet af denne periode.

Mønterne

Mønter fra Alexandria, der også faldt sammen med den samme periode, blev slået i en stil, kun anvendes, når tropper til en ny legion forlader havn. En ørn flankeret med bannere blev afbildet på alexandrinske mønter under regeringsperioder Marcus Aurelius, Commodus, Septimus Severus, og Aurelian og på ingen anden lejlighed før 282. Disse mønter blev slået netop i de tider, hvor tropperne er blevet rejst for at skabe (henholdsvis ) de nye legioner I og III Italica, nova Classis Libica, I II og III Parthica, I Illyricorum med IV Martia.

Den Notitia Dignitatum

Den Notitia Dignitatum, en romersk hær liste, indspillet fire legioner fra Theben, plus henvisning til en femte "Legio Thebeorum og en Thebei Palatini", som var den eneste østlige kraft i vest efter Konstantin og bemærkelsesværdigt erstattet Praetoriani '(dvs Praetorian Guard), som han havde opløst, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorvidt Konstantin, den første kristne kejser, kendte til historien om de martyrer soldater fra Theben. De fire legioner fra Theben var "Jeg Maximiana Thebeorum ',' II Flavia Constantia Thebeorum ',' III Diocletiana Thebeorum og jeg Flavia Constantia (den første og den tredje bjørn navnene på tetrachs i 293, den anden og fjerde bjørn Konstantins navn og blev noteret tjener i Thebaid i slutningen af fjerde århundrede). Navnene på disse legioner betød, at de var personlige livvagter for de hedenske tetrarchs (I Flavia Constantia måske tidligere været IV Galeriana Thebeorum). Det er ikke klart, hvorfor thebanske tropper blev valgt til den kejserlige livvagt, selvom Anders O'Reilly hypotese, at hvis de var i virkeligheden kristne enheder, kan det have været som et resultat af det faktum, at de kristne nægtede at myrde og hver enkelt kejser i forrige århundrede var blevet dræbt af sine egne soldater.

Maximilian

En passage fra kontoen for martyren Maximilian, der viser eksistensen af thebanske kristne legionærer i de samme enheder som nævnt i Novita Dignitatum. Martyren Maximilian blev henrettet i Nordafrika i 295 for at nægte Diocletians værnepligten til hæren. I ACTA hans martyrium, er der et referat af hans retssag, som indeholder følgende udveksling på ét punkt:
  • Maximilian: ". Jeg vil ikke acceptere forseglingen Jeg har allerede segl Kristus, som er min Gud." (som dommeren reagerede) "I den hellige livvagt af vores Lords Diocletians og Maximian, Constantius og Maximus, er der soldater, der er kristne, og de tjener."
En hagiografi erklærede, at soldaterne blev døbt af Zabdes, biskop i Jerusalem, som kunne have passer hvis deres korps var blevet rejst til at kæmpe i den moderne krig med Persien, og vil også passe med, at romersk militær doktrin fastslået, at nye legioner skulle anvendes til at erstatte erfarne enheder med henblik på at flytte dem til forsiden (således forlader den nyligt rejst Theban korps i den bageste tættere til Jerusalem).

Modargumenter

Et af de stærkeste argumenter mod historien er det faktum, at romerne ikke udføre hele legioner for lydighedsnægtelse. Decimering var ikke blevet brugt til at disciplinere en romersk legion i århundreder: den tidligere dokumenteret udførelse af denne sætning var i regeringstid Galba, der har bestilt dette gjort til en dannelse af marinesoldater at Nero havde dannet i en legion, og som krævede en ørn og standarder. Klosterliv tegner sig ikke specifikt, at alle soldaterne kollektivt blev henrettet; en elvte århundrede munk ved navn Otto af Freising skrev, at de fleste af de legionærer undslap, og kun nogle blev henrettet. Det er muligt, at legionen var simpelthen omorganiseret under Diocletians re-organisering af enheder (bryde op legioner af 6000 mænd til at oprette mindre enheder af 1000), og at nogle af soldaterne var blevet henrettet, og at det var her historien om legion ødelæggelse stammer fra.

Henri Leclercq tyder på, at det er meget muligt, at en hændelse på Agaunum kan have haft til at gøre ikke med en legion, men med en simpel vexillatio.

Endvidere militæret standhaftigt fulgte Isis eller Mithras (Sol Invictus), indtil Konstantins tid tidligst, hvilket gør det usandsynligt, at de fyldte en hel legion.

Nogle mener, at erklæringen om, at hel legion var Christian var en from fabrikation af Theodore, biskop af Octodurum, engang mellem 388 og 394, som Eucherius, biskop i Lyon, nævner som sin kilde til denne historie, at fremme hans samtidige kristne tjeneste i den romerske hær til at ignorere ordrer fra deres hedenske overordnede og i stedet holde med Kirken. Dette synspunkt er ikke accepteret af Kirkens historikere, der hævder ægtheden af kontoen. Hvis det var en senere fabrikation, ved Eucherius selv, dens udbredelse var bestemt en succes i udarbejdelsen pilgrimme til klosteret på Agaunum. Denne institution blev oprettet ex nihilo fra 515 og fremefter ved Sigismund, den første katolske konge burgunderne. Klostret var enestående i sin tid som oprettelsen af en konge, der arbejder i samklang med biskopper, snarere end en organisk udvikling, der fandt sted rundt om centrale figur i en hellig munk.

Veneration

Sankt Mauritius blev skytshelgen Den hellige romerske kejsere. I 926, Henry I (919-936), selv afstod den nuværende schweiziske kanton Aargau til klosteret, til gengæld for Mauritius lanse, sværd og sporer. Sværdet og udløbere af Sankt-Mauritius var en del af regalier bruges ved kroninger af det østrig-ungarske kejsere til 1916, og blandt de vigtigste emblemer for den kejserlige trone. Desuden blev nogle af de kejsere salvet før alter Sankt-Mauritius på Peterskirken. I 929 Henry I Fowler holdt en kongelig domstol indsamling (Reichsversammlung) i Magdeburg. Samtidig Mauritius Kloster ære for Mauritius blev grundlagt. I 961, Otto I byggede og berige katedralen i Magdeburg, hvor han er bestemt for sin egen grav. Med henblik herpå i år 961 af inkarnationen og i femogtyvende år af hans regeringstid, i overværelse af alle af adelen, på vagt af julen, kroppen af St. Mauritius blev viderebragt til ham på Regensburg sammen med ligene af nogle af helgenens ledsagere og dele af andre helgener. Efter at være blevet sendt til Magdeburg, blev disse relikvier modtaget med stor ære ved en forsamling af hele befolkningen i byen og deres landsmænd. De er stadig æret der, til frelse hjemlandet. Mauritius er traditionelt afbildet i fuld rustning, i Italien emblasoned med et rødt kryds. I folkekultur er han blevet forbundet med legenden om Spear of Destiny, som han formodes at have udøvet i kamp; hans navn er indgraveret på den hellige Lance Wien, en af flere relikvier hævdede som spyd, der gennemborede Jesu side på korset. Sankt Mauritius giver sit navn til byen St. Moritz samt talrige steder kaldet Saint-Maurice i fransktalende lande. Det Indiske Ocean østat Mauritius blev opkaldt efter Mauritius af Nassau, et medlem af House of Orange, og ikke direkte efter St. Mauritius selv.

Over 650 religiøse institutioner dedikeret til Sankt-Mauritius, kan findes i Frankrig og andre europæiske lande. I Schweiz alene findes syv kirker eller altre i Aargau, seks i kantonen Lucerne, fire i kantonen Solothurn, og én i Appenzell Innerrhoden (i virkeligheden, hans festdag er en kantonale ferie i Appenzell Innerrhoden). Særligt bemærkelsesværdigt blandt disse er kirken og klosteret Saint-Maurice-en-Valais, kirken Saint Moritz i Engadin, og klostret Kapel Einsiedeln Kloster, hvor hans navn fortsat være meget æret. Adskillige ridderlige ordrer blev etableret i hans ære samt, herunder bekendtgørelse af det gyldne skind, Orden Sankts Mauritius og Lazarus og bekendtgørelse af Sankt-Mauritius. Derudover er tooghalvtreds byer og landsbyer i Frankrig er blevet opkaldt efter ham.

Mauritius er også skytshelgen for en romersk-katolske sogn og kirke i niende Ward i New Orleans, og med en del af byen Arabi i St. Bernard sogn. Kirken blev bygget i 1856, hvilket gør det en af de ældste i øjeblikket anvendes kirker i området. Kirken blev ødelagt af vind og oversvømmelser i orkanen Katrina den 29. august 2005; kobber-belagte spir blev blæst af bygningen. Kirken er i øjeblikket lukket, og bygningen er til salg.

Den 19 juli 1941 Pave Pius XII erklærede Sankt-Mauritius til at være skytshelgen for den italienske hærs Alpini Mountain Infantry Corps Den Alpini Corps har fejret Sankt-Mauritius fest hvert år siden da.

Protektion

St Mauritius er skytshelgen for hertugdømmet Savoyen (Frankrig) og Valais (Schweiz) samt af soldater, swordsmiths, hære og infanterister. Han er også uforklarligt skytshelgen for vævere og garverier, og gældende mod menstruationssmerter. Manresa (Spanien), Piemonte (Italien), Montalbano Jonico (Italien), Schiavi di Abruzzo (Italien), Stadtsulza (Tyskland) og Coburg (Tyskland) har valgt St. Mauritius som deres skytshelgen så godt. St Mauritius er også skytshelgen Broderskabs Sorthovedernes, en historisk militær orden ugifte købmænd i nutidens Estland og Letland. I september 2008 blev visse relikvier af St. Mauritius overført til et nyt relikvieskrin og genindviet i Schiavi di Abruzzo (Italien).

Skildret som en sort afrikaner

"Det ældste overlevende" billede, der skildrer Sankt-Mauritius som en sort afrikansk i ridder rustning blev modelleret i midten af det 13. århundrede for katedralen i Magdeburg; der er det vist ved siden af graven af Otto I, hellige romerske kejser. Jean Devisse, billedet af den sorte i vestlig kunst, lagde de dokumentariske kilder til helgen popularitet og dokumenteret det med illustrative eksempler. Da den nye katedral blev bygget under ærkebiskop Albert II af Kafernberg (tjente 1205-1232) blev levn siges at være lederen af Mauritius blev indkøbt fra det Hellige Land.

Billedet af Sankt-Mauritius er blevet undersøgt i detaljer af Gude Suckale-Redlefsen, som påviste, at dette billede af Mauritius har eksisteret siden Mauritius første skildring i Tyskland mellem Weser og Elben, og bredte sig til Bøhmen, hvor den blev forbundet med den kejserlige ambitioner House of Luxembourg. Ifølge Suckale-Redlefsen, billedet af Mauritius nåede sit højdepunkt i årene 1490 til 1530. Billeder fra den helgen døde ud i midten af det sekstende århundrede, undermineret, Suckale-Redlefsen antyder, ved at udvikle afrikanske slavehandel. "Endnu en gang, som i den tidlige middelalder, farven sort var blevet forbundet med åndeligt mørke og kulturel 'andethed'." Der er en olie på træ maleri af Sankt-Mauritius af Lucas Cranach den Ældre (1472-1553) i New York Metropolitan Museum of Art.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 10:03 Pt: 25 msec.