Sankt Epimachus. Illustration fra Nürnberg Krøniken.

                Fredag 00:00

Helgenerne Gordianus og Epimachus. Illustration fra Nürnberg Krøniken.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 12. december Dagens navn er: EPIMACHUS

Epimachus dag: En kristen martyr, der led martyrdøden ved at blive brændt levende.
Epimachus og Alexander lider sammen med andre kristne martyrdøden i Aleksandria. Efter at være blevet torturerede bliver de alle brændt levende under kejser Decius kristenforfølgelser.
Død ca. 250.

Ægyptisk martyr

Sankt Epimachus af Pelusium var en Ægyptisk martyr.

Epimachus blev født i Pelusium og arbejdede som væver sammen med hans to ledsagere: Theodore og Callinicos. I en alder af 27 hørte han, at Youlamis guvernør i Ægypten torturerede de kristne. Han tog efterfølgende til El-Bakroug (nær Demera) og kom for guvernøren og bekendte sin kristendom. Youlamis guvernør torturerede ham hårdt, derefter beordrede han, ham til at blive mast på hjulet. En dråbe af hans blod sprøjtede på øjnene af en blind pige og hun var øjeblikkeligt i stand til at se. Pigen og hendes familie konverterede til kristendommen og de blev derfor også martyrer ved Youlamis. Rasende beordrede guvernøren, at Epimachus skulle korsfæstes og hovedet skulle afhugges. Bødlen trak sit sværd, men hans styrke svigtede. Det samme skete for en anden bøddel og derefter med fjorten andre. Da det ikke lykkedes at afhugge hans hoved, bandt de et reb omkring hans hals og slæbte ham omkring indtil han døde.
En døv og stum soldat berørte hans døde krop og straks kunne soldaten høre og tale. Nogle kristne fra byen Edku tog sig af liget og flere tegn og undere fandt sted omkring det. Hans slægtninge fra Demera transporterede liget til El-Barmoun med stor ære. Guvernøren af El-Barmoun indhyllede i kroppen i dyre vanter og byggede en kirke til Sankt Epimachus ære og her blev Epimachus' jordiske rester placeret.

Romersk martyr

Sankt Epimachus var en Romersk martyr, der mindes den 10. maj.

Efter hans martyrium hans krop blev lagt i en krypt på Via Latina og senere liget af Sankt Gordianus, der led martyrdøden i Julian den Frafaldnes, tid blev lagt ved siden Epimachus. De to helgener gav deres navn til kirkegården, og er æret i fællesskab af den katolske kirke.

Tvivl om Epimachus oprindelse

Var Epimachus en Ægyptisk, eller en Romersk martyr ?
Mange forfattere har benægtet eksistensen af en Epimachus, der skulle være martyrdræbt i Rom og redegør for, relikvierne der hædres dér, ved at hævde, at det var liget af Sankt Epimachus fra Alexandria, der blev transporteret til Rom kort før St. Gordianus martyrium. Bollandisten Remi de Buck fastholdt, at beviserne for den romerske Epimachus er for stærke til at blive betvivlede og nægter at relikvierne af Epimachus af Alexandria er kommet til Rom.