Pave Damasus I var pave i årene 366-384.

                Torsdag 00:00

Pave Damasus omgivet af engle.

                Torsdag 00:00

Torsdag : Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 11. december Dagens navn er: DAMASUS

Damasus dag: En romersk pave der opfordrede St. Hieronymus til at oversætte bibelen.
Damasus var diakon hos pave Liberius og blev efter dennes død i 366 valgt til pave.
Damasus var pave fra 366-384. Han lader den hellige Hieronymus revidere den gamle latinske bibeloversættelse. Død 384.

Damasus blev født i 304 og valgt til pave i 366 efter Liberius' død og var pave indtil sin død i 384. Damasus var romersk diakon, søn af en præst - måske af spansk herkomst. Under størstedelen af sit pontifikat (embedes periode) måtte kan forsvare sig mod anklager fra sine modstander for vold og slet levned, men alligevel i 380 blev den rettroende kristendom anerkendt som romersk statsreligion af kejserne Gratian og Theodosius I. Damasus huskes også særligt for sin restaurering af katakomberne og sin omhu for de første martyrers gravsteder. Damasus skrev selv versificerede indskrifter til gravene og mange af disse indskrifter er stadig bevaret.

Pavevalget var ikke nogen let sag og både blandt de gejstlige i Rom og menigheden dannedes der hurtigt to partier, der var henholdsvis for og imod den tilgivende politik overfor de tilbagekomne frafaldne arianere og overfor Modpave Felix II's tilhængere.
Det ene parti bestod af 7 præster og 3 diakoner og en mindre gruppe fra menigheden, som ønskede en strengere holdning overfor de frafaldne. De samledes i Kirken Santa Maria in Trastevere, hvor de valgte Diakonen Ursinus til Pave og lod ham salve af blot én Biskop, Paolo di Tivoli, mens der normalt var flere om den højtidelige gerning. Det andet parti bestod af størstedelen af de gejstlige og menigheden og det samledes i Kirken San Lorenzo in Lucina (der dengang var en huskirke kaldet Titulus Lucinae), hvor man valgte Damasus til Pave.

Ingen af de to grupper ønskede at opgive deres valgte Pave og anklagerne føg imellem dem. Damasus anklagedes for at have accepteret Felix II som Pave, mens Liberius var i eksil, og for at være "for sammenspist" med patricerfamilierne. At anklage hinanden med ord blev snart for lidt og man gik over til fysiske angreb, hvad der skabte både sårede og døde. I tre dage sloges de to partier, som havde barrikaderet sig i hver sin Kirke. "Øvelsen" gik naturligvis også ud på at forhindre den anden Pave i at blive viet i San Giovanni in Laterano, men det lykkedes til sidst for Damasus den 1. Oktober, hvorefter han var den retmæssige Pave og Felix blev modpave.

Alle disse anklager og sammenstød vakte naturligvis undren hos den del af befolkningen, der endnu ikke var kristne, og krønikeskriveren Ammianus Marcellinus skrev, at det mest af alt lignede en strid mellem to politiske kandidater, og at Bypræfekten Vivenzio var magtesløs overfor optøjerne, der endte med at koste 137 døde efter en angreb på den såkaldte Basilica di Sicinnio (som nogle mener var Santa Maria Maggiore, som Pave Liberius havde ladet bygge, mens andre mener, at der er tale om en skrive- eller forståelsesfejl, og at der menes "Basilica di Ursinus", altså i dette tilfælde Kirken Santa Maria in Trastevere).

Dagen er også Terminsdag også kaldet Fandens fødselsdag. Termin er et latinsk ord og betyder egentlig fastsat tidspunkt eller forfaldsdato. Der står stadig Termin i mange kalendere, det skyldes at låntagere tidligere betalte afdrag på ejendomslån m.m. på terminsdagen. Dagen omtales første gang som terminsdag i en lov fra 1643.
Og dagen er til overflod også én af de 32 Tycho Brahesdage, den næstsidste i året.