Julian den Frafaldende bliver dræbt af Sankt Merkurius.

                Søndag 00:00

Julian den Frafaldne præsiderer ved en konference for sekterikere.
Malt af Edward Armitage 1875.


Skildring fra det 19. århundrede. Julian bliver udråbt til kejser i Paris på Thermes de Cluny, stående på et skjold efter frankisk sædvane, i februar 360.


De Hellige Apostles Kirke hvortil Julian bragte Constantius II, for at blive begravet.


Julian Solidus, c. 361. På forsiden ses en skægget Julian med en indskrift,
FL (AVIVS) CL (AVDIVS) IVLIANVS PP AVG
(PP = Pater patriae, "nationens fader"
AVG = Augustus).
På bagsiden vises en bevæbnet romersk soldat bærende en militær standard i den ene hånd og undertrykkende en tilfangetaget med den anden, en henvisning til den militære styrke i det romerske imperium og en tekst der siger
VIRTVS EXERCITVS ROMANORVM,
"tapperhed / styrke af den romerske hær".
Under soldaten læser man SIRM der angiver at mønten er produceret i Sirmium, hjemstedet for Konstantins familie.


Portræt af Kejser Julian på en bronze mønt fra Antiochia præget i 360-363.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 02. Beskrivelse Dagens navn er: ELISA

Julian den Frafaldne (gr. Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (331 - 26. juni 363) var romersk kejser 360-363, og den sidste ikke-kristne kejser på den romerske trone.

Som nevø af Konstantin den Store overlevede Julian som dreng blodbadet efter dennes død i 337, som bragte bl.a. fætteren Constantius II til magten. Han voksede op som kristen under nøje overvågelse af fætterens spioner, men modtog en græskpræget opdragelse, som hemmeligt førte ham i antikristen retning, stærkt inspireret af nyplatonismen. I 354 udnævntes han til underkejser i Gallien i mangel af andres havelse og overraskede ved at vise glimrende evner som hærfører og administrator. Da Constantius i 361 ønskede hans hær beskåret med henblik på et felttog mod perserne, gjorde han oprør - efter sigende presset af soldaterne - men blev kejser uden kamp samme år, da fætteren døde.

Flavius Claudius Julianus, Kejser Julian den Frafaldne, (på italiensk: Giuliano l'Apostata), levede fra år 332 til år 363 efter Kristus og regerede som den sidste hedenske kejser fra år 360.
Han var født i Constantinopel i 331 eller 332 som nevø til Kejser Constantin I, den Store (306-337). Julian var søn af Julius Constantius og Basilina, datter af hans halvbroder, som døde straks efter Julians fødsel.
Efter Constantin I's død i 337 opstod der stridigheder om magten blandt hans sønner og børnebørn og den nye Kejser Constantius II (337-361) lod sine modstandere udrydde, heriblandt det meste af Julian's familie. Den lille dreng blev sammen med sin stedbroder Gallus sparet på grund af deres unge alder og voksede op i skyggen af disse begivenheder, stadig betragtet med mistro af sin onkel og sammen med Gallus forvist til en befæstet villa i Macellum i Kappadokien i 6 år.
Han fik en streng kristen opdragelse, men var meget tiltrukket af den gamle hedenske tro og filosofi, som han fortsatte med at studere efter at være kommet tilbage til Constantinopel og Nicomedea, i 10 år holdt han denne overbevisning hemmelig.
I slutningen af 355 blev han efter flere års studier i Athen kaldt til Milano og den 6.november udnævnt til "Caesar" og gift med Kejser Constantius' søster Helene og derpå sendt til Gallien for at dæmme op for de truende invasioner af frankere og germanere. Efter to års kampe kunne sejren fejres i 357 og grænsen var nu igen sikker ved Rhinen.
I 360 truede perserne riget mod øst og Kejser Constantius II beordrede de galliske tropper østpå, men de gjorde oprør og udråbte istedet Julian til kejser. Han modtog dette valg som en gave og et tegn fra Zeus og da hans onkel ikke ville anerkende ham, marcherede han mod ham i 361. Constantius døde imidlertid af feber i Lilleasien, inden Julians hær var nået frem og i december 361 kunne Julian holde sit indtog i Constantinopel som kejser.
Julian begyndte nu et større reformprogram, han påbød trosfrihed, reducerede paladsadministrationen og forstærkede kejserens kontrol med finanserne, mindskede skatterne og ønskede at genindføre hedenskabet, hvorfor han genåbnede og restaurerede de forladte og forfaldne templer, udviklede præstestanden ved dem og forfattede selv religiøse skrifter og en hymne til solen. For at styrke den gamle religion forbød han de kristne at undervise og favoriserede hedningerne på alle måder i ansættelse ved hoffet og i hæren, men istedet for at svække Kristendommen, sluttede de kristne sig blot mere sammen og Julian forberedte sig på en mere direkte bekæmpelse af kirken, når krigen mod perserne var vundet.
I 362-362 opholdt han sig i Antiochia for at forberede en militær ekspedition, da der blev voldsom hungersnød og folket gav ham skylden. Samtidig udbrød der en brand i Templet for Dafne og Kejserens popularitet faldt støt. Dog startede Julian krigen med succes, men under et slag den 26. juni blev han dødeligt såret og døde natten efter.
For de kristne var den forhadte Julian's død et tegn fra Gud og de jublede ved nyheden, mens hedenskabets tilhængere sørgede over "Julian den Store" og samlede hans efterladte breve og skrifter, som derved kendes idag.
Julian var den sidste kejser i Det Konstantinske Dynasti. Som ny kejser valgte hæren den kristne Jovianus fra Pannonien (363-364), han sluttede fred med perserne og bragte Julian's lig til Tarsus, hvor han ophævede alle sin forgængers love og beslutninger mod de kristne samtidig med at han og de følgende kejsere fortsat påbød trosfrihed i hele riget.