Torsdag 00:00

                Torsdag 00:00

Torsdag: Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 10. Beskrivelse Dagens navn er: BURCHHARDT

Vintersolhverv:

Årets korteste dag også kaldet vintersolhverv, defineres som den dag hvor Solen når sin laveste stilling på himlen, dvs. passerer det laveste punkt (h= 18h, d= -23,5) langs ekliptika, der ligger i stjernebilledet Skytten. Det medfører, at Solen denne dag har den korteste dagbue. Da Jorden er inddelt i tidszoner, kan korteste dag godt være andre datoer andre steder på kloden. I øvrigt rykker datoen i Danmark mellem d. 21. og 22. december, fordi vores kalender system har indbygget en skudårsmekanisme, der tilføjer en ekstra dag hvert fjerde år.
Men dagen med den tidligste solnedgang er allerede ca. en uge før vintersolhverv og dagen med den seneste solopgang falder til gengæld ca. en uge efter vintersolhverv. Men selvom solen stadig i ca. en uge efter vintersolhverv står senere og senere op begynder dagene allerede fra vintersolhverv af at blive længere og længere helt frem til Sommersolhverv. D.v.s. at dagene i gennemsnit tiltager med 3 minutter og 20 sekunder. Det går dog langsommere lige efter vintersolhverv og hurtigst går det ved forårsjævndøgn.
Almindeligvis vil man vel antage at morgen- og aftenændringerne var symmetrisk omkring den 21./22. december. Men ifølge kalenderen, ser det ikke ud til at være tilfældet, men det er de nu alligevel. Kalenderen antager, at Solen står højst på himlen kl. 12 og det er alle tidsangivelser rettet ind efter. Men solens maksimale højde på himlen - den såkaldte kulmination - er ikke præcis kl.12. Så hvis man i stedet angav tiderne i forhold til solens maksimale højde på himlen, vil man få et billede at ændringerne af solop- og nedgang, som er symmetrisk omkring dette tidspunkt.
For nordboerne havde Solen en enorm betydning, idet dens tilbagevenden hvert forår betød ny spire, nyt liv. Årets korteste dag, omkring 21. december, fik betegnelsen vinter-solhverv. Flere steder opførtes bygningsværker, hvormed man kunne måle, hvornår det var den korteste dag og således kunne tidsfæste et nyt års komme.
I Irland, ved Newgrange lidt nord for Dublin, opførte man allerede før Ægyptens store pyramider, en kæmpe gravhøj, nærmest som en rund pyramide. På årets korteste dag, hvor Solen står aller-lavest, kan den op-gående sols stråler nå gennem en åbning over indgangsdøren helt ind og oplyse det inderste rum!