Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 14. Beskrivelse Dagens navn er: KORSETS OPHØJELSE

PETER:
Sct. Peter. Apostlenes leder. Død i Rom ca. 64. Festdag 29. juni med apostlen Paulus. Han var fisker på Galilæas sø, var gift og havde en bror, Andreas, med hvem han blev kaldet til at følge Kristus og blive "menneskefisker". Egentlig hed han Simon; men Jesus gav ham den aramæiske benævnelse Kefas (Johannes 1,42), der betyder "klippe" og ordets græske form bliver til Peter, det navn, som vi kender ham under. Navnet blev forklaret, da Herren, som svar på Simons bekendelse "Du er Kristus, den levende Guds Søn", sagde: "Du er Peter og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke". Kristus overgav ham "Himmerigets nøgler" og magten til at "binde og løse", der senere blev udvidet til de andre apostle (Matt 16,16-19 og 18,18). Ny Testamente giver fyldig dokumentation for Peters unikke stilling blandt apostlene, gør det også klart, at han tidligere har misforstået Kristi messianske kald og viser hans varme, impulsive karakter. Få minutter efter at have svoret over for sin Mester: "Om jeg så skulle dø med dig, vil jeg dog ikke fornægte dig", fornægtede han faktisk ethvert kendskab til ham tre gange over for den jødiske ypperstepræsts tjenere (Matt 26; 35,69-75). Men efter opstandelsen var Peter den første af apostlene, som Jesus viste sig for. Og den opstandne Herre bad ham nu som konsekvens af fornægtelsen bekræfte sin kærlighed tre gange; derefter gentog Jesus Peters ansvar og opgave: "Vogt mine lam! Vogt mine får!" (Johannes 21,15-19).
Skt. Peter gjorde dette tappert og trofast, som det kan ses af Apostlenes Gerninger. Han var leder af det kristne fællesskab. Han bestemte, at den plads blandt apostlene, som Judas Iskariot havde efterladt tom, skulle udfyldes. Han talte til folkeskaren pinsedag. Han gjorde mirakler i Kristi navn - bare skyggen af ham var helbredende (Apostlenes gerninger 5,15). Han udtalte dommen over Ananias og Saffira. To gange afslog han at blive bragt til tavshed af det jødiske råd. Han tillod, at den første hedning, Cornelius, blev døbt. Han blev fængslet af Herodes Agrippa og undslap kun ved guddommelig indgriben. Han foretog missionsrejser og aflagde pastorale besøg i Samaria, Antiokia (efter traditionen var han byens første biskop) og andre steder. I Antiokia blev han irettesat af Paulus, fordi han tøvede med at spise sammen med hedningekristne (Gal 2,11-21); senere hen talte Peter stærkt imod at pålægge de hedningekristne pligten til at lade sig omskære: også til dem, sagde han, er Helligånden givet og deres hjerter er renset ved troen (Apostlenes gerninger 15,7-11).
Den meget gamle tradition, der ikke udtrykkeligt omtales i Ny Testamente, at apostlen Peter til sidst kom til Rom og blev henrettet dér, er ofte blevet draget i tvivl, men moderne videnskabsmænds forskning har bekræftet traditionen. At han led martyrdøden under Nero er hævet over enhver tvivl. Det siges, at han blev korsfæstet med hovedet nedad efter sin egen anmodning, men dette er meget usikkert. Traditionen udpeger ligeledes et sted under Peterskirkens alter som hans grav. Resultaterne af nyere udgravninger dér bekræfter det.
Der synes ikke at være nogen rimelig grund til at betvivle Skt. Peters forfatterskab til det første nytestamentlige brev, der bærer hans navn, men det andet brev er der blevet sat spørgsmålstegn ved af nogle forskere. Der er almindelig enighed om, at Markus-evangeliet gengiver Peters forkyndelse. Andre tidlige værker, der angiver Skt. Peter som deres forfatter, eller at de er skrevet om ham, er apokryfe. Et af dem, " Peters Gerninger", er kilden til beretningen om, at Peter på flugt for forfølgelsen i Rom mødte Kristus på vejen og spurgte ham: "Herre, hvor går du hen?" ("Quo vadis, Domine?"). Kristus svarede: "Hen for at lade mig korsfæste igen" - hvorpå vendte Peter tilbage for at lide martyrdøden. Skt. Peter har i kunsten symbolet to nøgler overkors.