Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.


Fakta om: 15. Beskrivelse
Dagens navn er: ESKILD

Profeten Esajas:
Esajas Bog er en af de længste bøger i Det gamle Testamente. Esajas selv véd man ikke meget om. Biblen fortæller, at han var søn af Amos. Han blev ca. 80 år gammel og levede under fire konger - Uzziah, Jotham, Ahaz og Hezekiah - i en tid, der var præget af store omvæltninger i Israels historie. Assyrien havde udvirket, at det nordlige kongerige var kollapset og den assyriske hersker Sennacheribs hær stod ved Jerusalems mure. Esajas selv blev offer for den om-sig-gribende vold, idet han ifølge jødisk tradition blev myrdet af Hezekiahs søn. Ud over de politiske råd og advarslerne til de israelske konger, hvis rådgiver han var, forkyndte profeten også en række messianske profetier, i hvilke Messias blev omtalt som kong Davids efterkommer.
Esajas er den ene af de fire store profeter; de øvrige er Jeremias, Ezekiel og Daniel.
Navnet Esajas betyder Gud frelser.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 22:21 Pt: 23 msec.