Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.


Fakta om: 19. Beskrivelse
Dagens navn er: CONSTANTIA

Kirkefædrene:
De fire store græske kirkefædre, omfatter: Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien - 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basilius den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Gregor studerede i det palæstinensiske Cæsarea, i Alexandria og i Athen, på hvilket sidste sted han lærte den senere kejser Julian Apostata at kende og sluttede venskab med Basilius.
Efter at være vendt hjem blev han døbt (360) og levede nu en stund ude i ensomheden ved den pontiske flod Iris, hvor han studerede Origenes sammen med Basileios. Da han hørte, at hans fader - der var blevet tilbage i Nazianz hvor han var biskop - havde underskrevet en semiariansk formel, rejste han straks til ham for at få ham retvendt, hvilket også lykkedes. Samtidig meddelte faderen ham præstevielsen (361), men han trak sig straks atter ud i ensomheden.
Altid kæmpede lysten til ensomhed og lysten til at vinde laurbær ude på den store skueplads i ham. 364 blev han faderens medhjælper, 372 gjorde Basileios ham til biskop i den lille by Sasima, men det syntes ham for ringe og efter faderens død 375 trak han sig atter ud i ensomheden. 379 blev han kaldet til Konstantinopel af den derværende lille nikænske menighed og her udfoldede han al sin lærdom og veltalenhed for at bevise Kristi guddom, så nikænernes tal øgedes uhyre. 380 gjorde kejser Theodosius ham til patriark af Konstantinopel.
Han deltog i ledelsen af kirkemødet i Konstantinopel 381, men kort efter at det var åbnet, forlod han det og levede fra nu af som eneboer i Kappadokien, hvor han døde.
Gregor har fået navnet "teologen" idet han bidrog til at give treenighedsdogmet dets endelige form.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 10:42 Pt: 28 msec.