St. Benedict beordrer St. Maurus til undsætning af St. Placidus. Malt af Filippo Lippi.

                Mandag 00:00

Statue af Sankt Maurus fra kirken i San Mauro La Bruca.


Sankt Cristobal, Sankt Maurus og Sankt Ægidius.


St. Benedict og St. Maurus.


Statue af St. Maurus i sognekirken Bec Hellouin (i l'Eure).


St. Benedict beder St. Maurus om at redde St. Placidus.


St. Benedict beder St. Maurus om at redde St. Placidus.


St. Maurus redder St. Placidus.


"Landkort" over månen. Stednavnene er læselige ved fuld forstørrelse. Tryk på kortet med musen.

                Mandag 00:00

Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.

Fakta om: 15. januar Dagens navn er: MAURUS

Maurus dag: Munk der var søn af en romersk senator og blev elev hos St. Benediktus. Han helbredte mange og ved en bestemt lejlighed reddede han, som Benediktus' hjælper, den unge St. Placidus fra druknedøden.
Maurus er kobbersmedenes skytshelgen. Han blev sendt til Frankerriget, hvor han grundlagde klosteret Glanfeuil og udførte mange undere og helbredte bl.a. stumme og krøblinge.
Død ca. 550.

Sankt Maurus (eller Maur), var den første discipel hos St. Benedikt af Nurcia (512-584). Han er nævnt i St. Gregory den Stores biografi af St. Benedikt som den første oblat; givet til klosteret af hans ædle romerske forældre som en ung dreng for at blive opdraget i klosterlivet. Fire historier, der omhandler Maurus og fortælles af Gregory, danner et mønster for den ideelle uddannelse for en benediktiner munk. Den mest berømte af disse beskriver St. Maurus' redning af Sankt Placidus, som var en yngre dreng der også var givet til St. Benedikt samtidigt med St. Maurus. Hændelsen er blevet gengivet i mange middelalder og renæssance malerier.
Helgenerne, Maurus og Placidus, bliver sammen æret den 5. oktober.

St. Maurus' legendariske liv

En lang livsbeskrivelse om St. Maurus dukkede op i slutningen af 800-tallet angiveligt skrevet af en af St. Maurus 6.-århundrede samtidige. Ifølge denne kilde sendte biskoppen af Le Mans, i det vestlige Frankrig, en delegation, der bad Benedikt om en gruppe munke, der skulle rejse fra Benedikts nye kloster på Monte Cassino for, at påbegynde et liv i Frankrig efter St. Benedikts klosterregler. Beskrivelsen fortæller om St. Maurus og hans ledsageres lange rejse fra Italien til Frankrig, ledsaget af mange eventyr og mirakler, som omdannede St. Maurus fra en ungdommelig discipel af Benedikt til en kraftfuld, hellig mirakel-gørende mand stående på egne ben. Ifølge denne kilde grundlagde St. Maurus, Glanfeuil Abbey som det første Benediktinerkloster i Gallien, efter den store pilgrimsfærd til Frankerriget. Det var placeret på den sydlige bred af Loire-floden, et par km. øst for Angers. Kirkeskibet fra den trettende århundredes kirke og nogle vinmarker eksisterer fortsat i dag (ifølge traditionen, blev Chenin druen dyrket først på dette kloster.)

Forskerne mener nu, at denne historie om Maurus er en forfalskning begået af Odo, abbeden af Glanfeuilden i slutningen af 900 tallet. Det var sammensat, som så mange andre helgenbeskrivelser i det karolingiske Frankrig for, at popularisere lokale helgeners kulter. De jordiske levninger af St. Maurus blev "opdaget" på Glanfeuil af en, af abbed Odos umiddelbare forgængere, abbed Gauzlin, i 845. Gauzlin har sandsynligvis fundet på eller i det mindste kraftigt fremmet dyrkelsen af Benedikts discipel for, at drage fordel af Glanfeuils nærhed til de to berømte og fremgangsrige benediktinerkulturcentre i Loire regionen: St. Benedikts relikvier på Fleury og St. Scholasticas relikvier på Le Mans.

I 862, var Odo og munkene i Glanfeuil nødt til at flygte til Paris på grund af vikingernes hærgen langs Loire. Der blev dyrkelsen af St. Maurus genoplivet i de Parisiske forstadsklostre i Sankt-Pierre-des-Fossés, der senere omdøbtes til Sankt-Maur-des-Fossés. Dyrkelsen af St. Maurus spredes langsomt til klostre i hele Frankrig og var i 1000-tallet blevet indført i Monte Cassino i Italien, sammen med en genoplivet dyrkelse af St. Placidus der var Maurus kollegaelev hos St. Benedikt ved Monte Cassino sammen med St. Maurus, ifølge pave Gregory den stores beskrivelse af St. Benedikt. I den sene middelalder, havde dyrkelsen af St. Maurus, ofte forbundet med St. Placidus, spredt sig til alle Benediktiner klostre.

St. Maur-menigheden tog navn efter Maurus.

I 1700-tallet efter Fosses-klosterets tilbagegang, blev dyrkelsen af St. Maurus flyttet til klosteret i Sankt-Germain-des-Prés hvor den forblev et populært center indtil relikvierne blev splittet ad, af en parisisk folkehob under den franske Revolution. St. Maurus bliver stadig æret af benediktiner-menighederne i dag, mange munke tager deres navn efter ham og dedikerer klostre under hans protektion.

I kunsten, er han skildret som en ung mand i en munkedragt, som regel holdende et abbed-kors eller undertiden med en spade, som en hentydning til klostret i Sankt-Maur-des-Fossés, (direkte oversat "Sankt Maurus af voldgravene").

En anden af St. Maurus attributter er en krykke, som henvisning til hans protektion af krøblinge. Han var påkaldt mod især feber og også mod rheumatisme, epilepsi og gigt. Han er også undertiden vejer, en henvisning til afvejningen af mad, givet til ham af Benedikt. Munkene i Fossés nær Paris (hvorfra Fællesskabet fra Glanfeuil var flygtet fra vikingerne i 868) viste denne fremstilling op gennem hele middelalderen.