Sankt Agnes, malt af Domenichino.

                Søndag 00:00

Sankt Agnes, i National Art Museum of Catalonia. Malt af Massimo Stanzione.


Statue af Skt Agnes, i Camarin, Caloocan City, Filippinerne.


På billedet her ses en 1300-tals "Royal Gold Cup" fra British Museum, som viser Emerentiana og Constance i scener fra Agnes liv.


Statuen af Sankt Agnes, der pryder St. Peterspladsen på toppen af Berninis Colonnader.


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 21. januar Dagens navn er: AGNES

Agnes dag: En kristen jomfru som hellere ville være Jesu brud end giftes med en hedensk bejler, som hævn sendte han hende nøgen til et bordel, men Gud lod hendes hår vokse så hun ikke længere var nøgen.
Ved hendes grav blev veninden Emerentiana stenet ihjel.
Ifølge legenden var Agnes datter af rige forældre i Rom. Hun afviste som 12-årig flere smigrende tilbud om ægteskab med henvisning til, at hun allerede havde en brudgom ved navn Jesus Kristus. En af de forsmåede bejlere, præfekten Sempronius, prøvede at straffe hende ved at tvinge hende til at gøre tjeneste i et bordel, men planen mislykkedes. Hun blev herefter dømt til døden, men et forsøg på at slå hende ihjel ved at brænde hende offentligt mislykkedes og først da dommere havde befalet en soldat at støde et sværd gennem hendes hals, døde hun.
Død ca. år 300.
Efter hendes martyrdød for sværdet havde hendes forældre et syn af hende med et snehvidt lam ved sin side, jf. Åb.5,6.

Jomfrumartyr

Agnes (ca. 291 - ca. 304) var en jomfrumartyr, æret som en helgen i både den katolske kirke, den østlige ortodokse kirke og den anglikanske kommunion og lutheranismen. Hun er en af de syv kvinder, bortset fra den hellige Jomfru, hvis navn er med i messe kanon'en.
Hun er skytshelgen for kyskhed, gartnere, piger, forlovede par, voldtægtsofre og jomfruer.

Hun er også kendt som Sankt Agnes og Sankt Ines. Hendes mindefest, der fejrer hendes martyrium, er den 21. januar i både den romersk-katolske kalender over helgener og i den generelle romerske kalender fra 1962. 1962 kalenderen omfatter en anden festdag den 28. januar, hvor hendes fødselsdag fejres. Agnes er afbildet i kunsten med et lam, fordi hendes navn minder om det latinske ord for "lam", agnus. Navnet "Agnes" er faktisk afledt af det feminine græske tillægsord "hagne", som betyder "kysk, ren, hellig".

Biografi

Ifølge traditionen var Sankt Agnes født ind i den romerske adel, ca. 291 og opvokset i en kristen familie. Hun led sit martyrium i en alder af tolv eller tretten under Diokletians regeringstid, den 21 januar 304.

Agnes, hvis navn betyder "kysk" på græsk, var en smuk ung pige af velhavende familie og havde derfor mange bejlere af høj rang. Detaljerne i hendes historie er upålidelige, men legenden mener at de unge mænd, der var krænkede over Agnes' resolutte hengivenhed til religiøs renhed, indberettede hende til myndighederne, som værende tilhænger af kristendommen.

Præfekten Sempronius dømte hende til, at blive slæbt nøgen gennem gaderne til et bordel. Forskellige versioner af legenden giver forskellige metoder på hvordan hun undslap fra denne knibe. I en, voksede hendes hår og dækkede hendes krop, imens hun bad. Det blev også sagt, at alle de mænd, der forsøgte at voldtage hende straks blev slået af blindhed. I en anden bliver præfektens søn ramt af døden, men genoplivet efter, at Agnes bad for ham og derfor blev frigivet. Der er derefter en ny rettergang, hvorfra Sempronius undskylder sig og en anden person præsiderer og dømmer hende til døden. Da man førte hende ud for at dø, blev hun bundet til en pæl, men træbundtet ville ikke brænde, eller flammerne slog væk fra hende, hvorefter den vagthavende for tropperne trak sit sværd og halshuggede hende, eller i andre beretninger, stak hende i halsen. Det siges også, at Agnes' blod blev hældt på stadiongulvet hvor andre kristne tørrede blodet op med klude.

Helbredelser ved Agnes' grav

Agnes blev begravet ved siden af Via Nomentana i Rom. Et par dage efter Agnes' død, fandtes hendes pleje-søster, Sankt Emerentiana, bedende ved hendes grav; Hun hævdede at være datter af Agnes' sygeplejerske og blev så stenet til døde efter, at hun nægtede, at forlade stedet og skældte hedningene ud, for at dræbe hendes plejesøster. Emerentiana blev senere kanoniseret. Datteren af Konstantin I, Sankt Constance, var siges også at være blevet helbredt for Spedalskhed efter et bad på Agnes' grav. Emerentiana og Constance vises i scener fra Agnes liv på den 1300-tals "Royal Gold Cup" fra British Museum, som ses på billedet her til venstre.

En tidlig optegnelse om Agnes' død, understreger hendes standhaftighed og jomfruelighed, men Sankt Ambrosius videregiver ikke de legendariske egenskaber fra traditionen.

Dyrkelse

Agnes' knogler er bevaret under altertavlen i kirken Sant'Agnese fuori le mura i Rom. Kirken er bygget over katakomb der husede Agnes' grav. Hendes kranium opbevares i et særskilt kapel i kirken Sant'Agnese i Agone i Roms Piazza Navona.

Protektion

Sankt Agnes er skytshelgen for unge piger. Folkelige traditioner påkaldte pigerne til, at udføre ritualer på Sankt Agnes' aften den 20-21. januar med henblik på, at afsløre hvem deres fremtidige ægtemænd skulle blive. Denne overtro er blevet udødeliggjort i John Keats digt, "The Eve of Sankt Agnes".

Levned

Menigheden af St. Agnes søstre er et romersk-katolsk trossamfund for kvinder baseret i Fond du Lac, Wisconsin. Det blev grundlagt i 1858 af Fader Caspar Rehrl, en østrigsk missionær, der etablerede søsterskabet af pionær kvinder under protektion af St. Agnes af Rom, til hvem han havde særlig hengivenhed.

Det er sædvane på hendes festdag, at to lam bliver leveret fra "Trappist abbey of Tre Fontane" i Rom for, at blive velsignet af paven. På skærtorsdag bliver de klippet og fra ulden væves det pallium, som paven giver til en nyligt indviet metropolitan ærkebiskop, som et tegn på hans kompetence og sin union med paven.

Ikonografi

Siden middelalderen er Sankt Agnes fremstillet med et lam, både som et symbol på sin jomfruelige uskyld og et ordspil på hendes navn. Hun er også fremstillet som en påklædt ung pige, der holder en palmegren i hånden med et lam ved hendes fødder eller i hendes arme.

I populærkulturen

Hrotsvitha, en nonne og digterinde fra det tiende århundrede, skrev et skuespil der omhandlede Sankt Agnes. Grace Andreacchi skrev et skuespil baseret på de legender, der omgiver Sankt Agnes' martyrium.

I den historiske roman "Fabiola" eller "Kirken i katakomberne", skrevet af kardinal Nicholas Wiseman i 1854, er Agnes en halv- teenage- kusine til- og fortrolig med hovedpersonen, den smukke adelskvinde Fabiola.