Sankt Apollonia, malt af Francisco de Zurbarán, Louvre Museet, oprindeligt fra et kloster i Sevilla.

                Fredag 00:00

St. Apollonias Martyrium, fremstilling af Jean Fouquet i Heures d'Étienne Chevalier Musée Condé, Chantilly.


Sankt Apollonia statuen, der er en meter og firs høj og lavet af bronze, står på hjørnet af Sct. Leonis Gade og Sortebrødre Kirkestræde i Viborg.
Tandlæge logoet (indsat), er udført af billedkunstneren Hanne Varming.


St. Apollonia skytshelgenen for tandlæger, med en knibtang.


Apollonias Tortur
(fra 1513, Heilsbronn Cathedral, Bayern).

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 09. februar Dagens navn er: APOLLONIA

Apollonias dag: Den aldrende kristne kvinde blev fængslet, tortureret, tænderne hevet ud og blev til sidst levende brændt under kejser Decius' forfølgelser af de kristne i årene 249-251.
Apollonia, en from kvinde, der levede i Alexandria i 200-tallet. Under en lokal anti-kristen kampagne omkring år 250 blev den da ældre kvinde pågrebet af en vred menneskemængde, der truede hende og hun fik et så hårdt slag i ansigtet, at alle hendes tænder røg ud. Apollonia blev tvunget uden for byen, hvor mængden truede med at kaste hende på bålet, hvis hun ikke ville afsværge sin tro. Apollonia lod som om hun ville føje dem, men i stedet bad hun en kort bøn og sprang selv ind i bålet.

Helgenkåret

Apollonia blev senere helgenkåret og i forlængelse af den almindelige tiltro til at bønner til hende kunne lindre tandpine, blev hun tandlægernes skytshelgen.
I middelalderen begyndte der at dukke relikvier op, der mentes at stamme fra den hellige Apollonia. Det var gerne tænder eller dele af hendes kæbe. Folk bad Apollonia om lindring for tandpine. Pave Pius VI (1775-1799) brød sig ikke om denne relikviedyrkelse og beordrede, at alle de Apollonia-tænder, der var genstand for dyrkelse rundt omkring i Italien, skulle samles sammen og smides i Tiberen. Kassen, hvori Apollonia-tænderne blev lagt, vejede efter sigende omkring 3 kilo.
Hun afbildes gerne som en ung kvinde med enten en tang i hænderne eller en halskæde, hvori der hænger én eller flere af hendes tænder. Død ca. år 250.

Apollonia i Danmark

Da man i Viborg havde forsket sig frem til, at Sct. Leoni Kilde eller Lonekilden, som den også kaldtes, i sin tid havde sit udspring på hjørnet af Sct. Leonis Gade og Sortebrødre Kirkestræde, var det hér, man den 3. juni 1994 afslørede statuen af Sct. Apollonia. Lone eller Leoni menes nemlig at være folkelige navne for den byzantinske helgeninde, der i 249 led martyrdøden på bålet, som hun selv besteg, hellere end afsværge sin kristne tro. Statuen, der er en meter og firs høj og lavet af bronze (se billedet til venstre, med tandlæge logoet indsat), er udført af billedkunstneren Hanne Varming.

Sankt Apollonia var én ud af en gruppe Jomfrumartyrer, som blev pint i Alexandria under en lokal opstand mod kristne før Decius' forfølgelser. Ifølge legenden inkluderede hendes tortur, at få alle sine tænder trukket ud med vold, eller få dem knust. Derfor bliver hun populært betragtet som protektor for tandpleje og for dem, der lider af tandpine eller andre tandproblemer. Den Franske hofmaler Jehan Fouquet har malet en scene med St. Apollonias tortur i "The martyrium af St. Apollonia".

Martyrium

Kirkelige historikere har hævdet, at i de sidste år Kejser Philip Araberen regerede (244-249), under ellers udokumenterede festligheder, blev tusindåret for grundlæggelsen af Rom (traditionelt i 753 F.kr, der sætter datoen til omkring 248) fejret, steg raseriet hos den alexandrinske befolkning til store højder og da en af deres digtere profeterede en katastrofe, begik de blodige overgreb på de kristne, som myndighederne ikke gjorde nogen indsats for, at beskytte.

Dionysius, biskop af Alexandria (247-265), berører sit folks lidelser i et brev stilet til Fabius, biskop af Antiokia, som i lange uddrag er blevet bevaret i Eusebius' "Historia Ecclesiae". Efter beskrivelsen af hvordan en kristen mand og kvinde, Metras og Quinta, blev tilbageholdt og dræbt af pøbelen og hvordan flere andre kristnes huse blev plyndret, fortæller Dionysius:

• "På det tidspunkt nød Apollonia parthénos presbytis (der menes sandsynligvis, diakonisse) stor agtelse. Disse mænd greb hende og slog med gentagne slag alle hendes tænder ud. De drog derefter uden for byporten til en bunke træstykker og truede med at brænde hende levende, hvis hun nægtede at gentage nogle ugudelige ord (enten en bespottelse mod Kristus eller prisning af hedenske guder) efter dem. Efter, på sin egen anmodning, af have fået lidt bevægelsesfrihed, sprang hun hurtigt i ilden og blev brændt ihjel".

Denne korte fortælling blev, der bygget videre - og moraliseret på, i Jacobus de Voragines: "Gyldne Legende" fra c. 1260.

Apollonia og en hel gruppe af tidlige martyrer ventede ikke, da de blev truet med døden, men enten for, at bevare deres kyskhed eller fordi de blev konfronteret med alternativet, at give afkald på deres tro eller lide døden, valgte de frivilligt den død, der var beredt for dem, en handling, der ligger faretruende tæt på selvmord, mente nogle. Augustin af Hippo berører dette spørgsmål i den første bog "The City of God". Apropos selvmord:

• "Man siger, at i perioden med forfølgelser, blev visse hellige kvinder kastet i vandet med henblik på, at blive revet med af bølgerne og drukne, for derved bevare deres truede kyskhed. Selvom de mistede livet på denne måde, modtog de ikke desto mindre en høj ære som martyrer i den katolske kirke og deres fester bliver afholdt med store ceremonier. Dette er et spørgsmål, som jeg ikke let turde afsige dom i. Jeg ved ikke, hvorfor, men kirken gav guddommelig tilladelse, gennem pålidelige vidnesbyrd til således, at ære mindet om disse kristne. Det kan være, at dette er tilfældet. Kan det ikke også være fordi, de handlede på en sådan måde, ikke ved menneskelig indskydelse, men på Guds kommando, ikke ved fejltagelse, men gennem lydighed, som vi tror det med Samson? Når Gud, derimod, giver en kommando og gør det helt klart kendt, hvem ville regne lydighed, for en forbrydelse eller fordømme en sådan from hengivenhed og beredvillighed?"

Dionysius' fortælling tyder ikke på den mindste bebrejdelse over denne handling hos St. Apollonia; i hans øjne var hun ligeså meget en martyr som de andre og som sådan blev hun æret i den alexandrinske kirke. Med tiden blev hendes festdag også populær i Vesten. En senere fortælling duplikerer fejlagtigt Apollonia, hvilket gør hende til en kristen Jomfru fra Rom i Julian den Frafaldnes regeringstid, hvor hun lider den samme dentale skæbne.

Dyrkelse

Den østlige ortodokse og romersk katolske kirker fejrer St. Apollonias festdag den 9. februar og hun bliver populært tilråbt mod tandpine på grund af de pinsler, hun var nødt til at udholde. Hun er repræsenteret i kunsten med knibtang, hvori der en holdes tand. I en sen 1300-tals fremstilling fra et fransk manuskript, gløder tanden i hendes knibtang indefra, ligesom en pære.

Sankt Apollonia er en af de to skytshelgener fra Catania. I Tyskland, hvor de 14 nødhjælpere (vierzehn heiligen eller Nothelfer) er fremhævet som dagligdagens beskyttende helgener, er en af dem Apollonia, som beskytterinde mod tandpine.

William S. Walsh bemærkede, at selvom størstedelen af hendes relikvier blev opbevaret i den tidligere kirke Skt. Apollonia på Rom, så var hendes hoved i "Basilica di Santa Maria in Trastevere", hendes arme i "Basilica di San Lorenzo fuori le Mura", dele af hendes kæbe i St. Basil og flere andre relikvier:
i Jesuit kirken i Antwerpen, i St. Augustine's i Bruxelles, i den jesuitiske kirke på Mechelen, i St. Cross ved Liege, i skattekammeret i katedralen i Porto og i flere kirker i Köln.
Disse relikvier består dels af en enkelt tand eller et knoglestykke. I middelalderen blev objekter, der hævdedes, at være hendes tænder solgt som kur imod tandpine o. lign. Under Henry VIs regeringstid i England, blev der indsamlet flere tons af disse påståede relikvietænder i et forsøg på at stoppe svindelen.

Kirker og dedikationer

Der var dedikeret en kirke til hende i Rom, i nærheden af Basilica di Santa Maria in Trastevere, men den findes ikke længere. Kun den lille plads, Piazza Sant'Apollonia findes stadig. En af de vigtigste togstationer i Lissabon er også opkaldt efter hende. Der er en statue af Sankt Apollonia i kirken i Locronan i Frankrig. Øen Mauritius var oprindeligt navngivet Santa Apolónia til hendes ære i 1507 af portugisiske navigatører. En sognekirke i Eilendorf, en forstad til Aachen, Tyskland, er opkaldt til ære for Sankt Apollonia.