Sankt Benignus af Dijon.

                Tirsdag 00:00

Sankt Benignus af Dijon.


Sankt Benignus af Dijon.


St. Benignus af Todi og St. Margerita.


Bemærk, at Tyr mangler sin ene arm, som han mistede til Fenrisulven, da den skulle bindes.

                Tirsdag 00:00

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.

Fakta om: 13. februar Dagens navn er: BENIGNUS

Benignus dag: En præst fra Todi i Umbrien. Han led martyrdøden under Kejser Diokletians kristenforfølgelser.

Sankt Benignus af Todi, Umbrien

Den lokale tradition fortæller, at Benignus var præst og modigt accepterede martyriet for at forsvare sandheden.
Benignus virkede som et troens sendebud i Burgund, siger legenden.
Benignus er en af de 140 Colonnade helgener, som pryder Peterspladsen.
Hans festdag falder på 13. februar. Død ca. år 303.

Sankt Benignus var præst og martyr fra Todi i Umbrien. Benignus tilhørte den utallige mængde af de sidste ofre for de blodige anti-kristen forfølgelser under Diokletian og Maximian, i begyndelsen af det 4. århundrede. Dataene for denne helgen er meget sparsomme. Det er kendt, at han var født og boede i Todi (Italien), hvor han blev ordineret til præst for hans godhed og retfærdighed. Han udholdt modigt tortur og død, og blev begravet af fromme hænder ved siden af en vej, hvor der siden blev bygget et Benediktinerkloster.

St. Benignus, ville ikke ophøre med at sprede den kristne tro. I kejserne Diokletian og Maximians regeringstid blev han taget til fange af hedningene, led under forskellig tortur og nåede den endelige perfektion af sit præstekald med æren at blive martyr.

Benignus blev sendt ind i Gallien af St. Polycarpus for, at prædike evangeliet. Senere, i kejser Gajus Aurelius regeringstid, blev han gentagne gange udsat for den mest umenneskelige tortur af dommer Terence. Til slut, blev det beordret, at han skulle slås på halsen med en jernstang og hans krop skulle gennembores med et spyd.
Han blev henrettet under kejser Diokletians forfølgelser.

Sankt Benignus af Dijon

Der findes en Sankt Benignus mere, nemlig Benignus af Dijon (på fransk, Sankt-Bénigne) der også blev martyr og hædret som skytshelgen. Han var den første herald af kristendommen i Dijon (Divio), en gammel by i den galliske stamme Lingones (civitas Lingonum, Langres) område. Om denne Benignus ved man meget mere. Det er et historisk faktum at Benignus lider sit martyrium under en forfølgelse i det tredje århundrede og blev offentligt hædret som martyr. Hans fest falder på 1. November; hans navn står under denne dato i den såkaldte Martyrologi af St. Jerome (ed. Rossi-Duchesne; jf. Acta SS., November, I1, 138).
Han er begravet i Dijon og over hans grav er klostret Sankt-Benigne og domkirken rejst.
Denne Benignus er Dijons skytshelgen.

Tidligt i det 6. århundrede var der ingen oplysninger kendt om Benignus liv i Dijon. Han kan have været en missionær præst fra Lyon, han led martyrdøden ved Épagny under Aurelian, i nærheden af Dijon, i slutningen af 3. århundrede.

Ifølge historikeren Gregor af Tours ærede almindelige mennesker hans grav; men biskop Sankt Gregor af Langres (507 eller 507-539 eller 540) ønskede at sætte en stopper for denne dyrkelse, fordi han mente at graven tilhørte en hedning. Efter i en vision om natten, at have lært at begravelses stedet (der engang var en stor romersk kirkegård) virkeligt tilhørte den hellige martyr Benignus, fik han graven hvor sarkofagen lå, restaureret og han byggede en basilika over den. En større kirke blev senere bygget af kirkens abbed Vilhelm af Volpiano til hans Cluniac kloster på stedet. Benignus' kirke og grav har overlevet et jordskælv i 1280 og den franske revolution. Hans sarkofag kan stadig ses i krypten under domkirken i Dijon.

Historie forfalskning

Omkring denne dato var der en pludselig tilsynekomst af skrifter om helgenens martyrium, som blev bragt til Dijon af en pilgrim på vej til Italien (Gregor. Turmstrasse, De gloriä martyrum, I, lI; Migne P.L., LXXI, 752). Disse konti har ingen historiske grundlag; Ifølge dem var St. Polycarpus Smyrna sendt Benignus som missionær til Dijon, hvor han havde arbejdet som præst og endeligt døde som martyr. Af ukendte årsager er hans død placeret under Aurelian forfølgelser (270-275). Forfatteren havde ikke bemærket at udsendelsen af Polykarp og martyriet under Aurelian er kronologisk uforenelige. Louis Duchesne har bevist, at disse "handlinger" tilhører en hel gruppe af legender, der opstod i de tidlige år af det sjette århundrede og havde til formål at beskrive begyndelsen af kristendommen i byerne i regionen (Besançon, Autun, Langres, Valence). De er alle forfalskninger fra den samme hånd og besidder ingen historisk værdi.