Jomfru Maria og Jesusbarnet med Sankt Faustinus og Jovita, af Vincenzo Foppa.

                Torsdag 00:00

Sankt Faustinus hvilested i Santa Rita (Brescia). Kirken dateres tilbage til det syvende århundrede. Over alteret er en altertavle af Domenico Girolamo Romani, som skildrer Jomfru Maria og Jesusbarnet med Sankt Faustinus og Jovita fra 1746. Værket er en kopi af et tidligere maleri af Bagnadori ødelagt af en brand i 1744.


Sankt Faustinus og Jovita.


Sankt Faustinus og Jovita.

                Torsdag 00:00

Torsdag : Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 15. februar Dagens navn er: FAUSTINUS

Faustinus dag: Faustinus og hans bror Jovita led en grum martyrdød i Rom. Den helt igennem uhistoriske legende fortæller, at de to brødre Faustinus og Jovita for deres tros skyld måtte udstå en ufattelig række pinsler i Rom og Napoli, før de omsider blev halshugget i Brescia.
Faustinus og broderen blev kastet for vilde dyr, som imidlertid angreb og dræbte soldaterne i stedet. Derfor måtte Faustinus pines med gloende jern og smeltet bly i halsen. Brødrene er skytshelgener for stiftet Brescia. Døde ca. år 120.

Helgerne Faustinus og Jovita siges, at have været kristne martyrer under Hadrian. Det traditionelle årstal for deres død er 120. De er skytshelgener for Brescia.

"Jovita" er et kvindenavn. I nogle kilder blev Helgerne i stedet kaldt brødrene Faustinus og Jovinus.

Traditionel vitae

Traditionen fortæller, at de var medlemmer af en adelig familie fra Brescia i Lombardiet, Norditalien. Faustinus, den ældre bror, var prædikant og Jovinus, diakon. For deres frygtløse forkyndelse af evangeliet, blev de anklaget og ført for den Romerske kejser Hadrian, der i Brescia, Rom og Napoli, underkastede dem frygtelige pinsler, hvorefter de blev halshugget i Brescia i år 120 ifølge Bollandisterne, selvom Allard (Histoire des Persécutions pendant les Deux Premiers Siécles, Paris, 1885) sætter årstallet så tidligt som år 118.

Sankt Faustinus af Brescia, en biskop fra Brescia og en påstået efterkommer samlede, et værk om deres levned.

Tvivl og dyrkelse

De mange historier om disse Helgener er hovedsagelig af legendarisk karakter. Jesuiten, Fedele Savio, stiller spørgsmålstegn ved næsten alle forhold relateret til dem, undtagen deres eksistens og martyrium, som er alt for godt attesteret, ved deres optagelse i så mange af de tidlige martyrologier og den ekstraordinære kult i deres fødeby, som de i umindelige tider har været skytshelgener for.

Deres fælles festdag den 15. februar, der er den traditionelle dato for deres martyrium, blev indsat i den romersk-katolske kalender over helgener, der skulle æres uanset hvor Romerske festdage fejres. Den blev fjernet i 1969, fordi deres "Historie var helt fantastisk og behandlede Jovita, som diakon, selv om hun var en kvinde". Men for, at helgenerne ikke skal identificeres med de fantastiske figurer i fortællingerne, skal de to helgener forblive opført i den Romerske Martyrologi, i den officielle, men ufuldstændigt gennemarbejdede, liste over helgener, der er anerkendt af den romersk katolske kirke. Byerne Rom, Bologna og Verona besidder, sammen med Brescia, deres relikvier.