Jomfru Maria og Jesusbarnet med Sankt Faustinus og Jovita, af Vincenzo Foppa.

                Lørdag 00:00

Sankt Faustinus hvilested i Santa Rita (Brescia). Kirken dateres tilbage til det syvende århundrede. Over alteret er en altertavle af Domenico Girolamo Romani, som skildrer Jomfru Maria og Jesusbarnet med Sankt Faustinus og Jovita fra 1746. Værket er en kopi af et tidligere maleri af Bagnadori ødelagt af en brand i 1744.


Sankt Faustinus og Jovita.


Sankt Faustinus og Jovita.


Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 15. februar Dagens navn er: FAUSTINUS

Faustinus dag: Faustinus og hans bror Jovita led en grum martyrdød i Rom. Den helt igennem uhistoriske legende fortæller, at de to brødre Faustinus og Jovita for deres tros skyld måtte udstå en ufattelig række pinsler i Rom og Napoli, før de omsider blev halshugget i Brescia.
Faustinus og broderen blev kastet for vilde dyr, som imidlertid angreb og dræbte soldaterne i stedet. Derfor måtte Faustinus pines med gloende jern og smeltet bly i halsen. Brødrene er skytshelgener for stiftet Brescia. Døde ca. år 120.

Helgerne Faustinus og Jovita siges, at have været kristne martyrer under Hadrian. Det traditionelle årstal for deres død er 120. De er skytshelgener for Brescia.

"Jovita" er et kvindenavn. I nogle kilder blev Helgerne i stedet kaldt brødrene Faustinus og Jovinus.

Traditionel vitae

Traditionen fortæller, at de var medlemmer af en adelig familie fra Brescia i Lombardiet, Norditalien. Faustinus, den ældre bror, var prædikant og Jovinus, diakon. For deres frygtløse forkyndelse af evangeliet, blev de anklaget og ført for den Romerske kejser Hadrian, der i Brescia, Rom og Napoli, underkastede dem frygtelige pinsler, hvorefter de blev halshugget i Brescia i år 120 ifølge Bollandisterne, selvom Allard (Histoire des Persécutions pendant les Deux Premiers Siécles, Paris, 1885) sætter årstallet så tidligt som år 118.

Sankt Faustinus af Brescia, en biskop fra Brescia og en påstået efterkommer samlede, et værk om deres levned.

Tvivl og dyrkelse

De mange historier om disse Helgener er hovedsagelig af legendarisk karakter. Jesuiten, Fedele Savio, stiller spørgsmålstegn ved næsten alle forhold relateret til dem, undtagen deres eksistens og martyrium, som er alt for godt attesteret, ved deres optagelse i så mange af de tidlige martyrologier og den ekstraordinære kult i deres fødeby, som de i umindelige tider har været skytshelgener for.

Deres fælles festdag den 15. februar, der er den traditionelle dato for deres martyrium, blev indsat i den romersk-katolske kalender over helgener, der skulle æres uanset hvor Romerske festdage fejres. Den blev fjernet i 1969, fordi deres "Historie var helt fantastisk og behandlede Jovita, som diakon, selv om hun var en kvinde". Men for, at helgenerne ikke skal identificeres med de fantastiske figurer i fortællingerne, skal de to helgener forblive opført i den Romerske Martyrologi, i den officielle, men ufuldstændigt gennemarbejdede, liste over helgener, der er anerkendt af den romersk katolske kirke. Byerne Rom, Bologna og Verona besidder, sammen med Brescia, deres relikvier.