En side fra en salmebog, med Ingeborg af Danmark.

                Tirsdag 00:00

En Ingeborg salmebogsside, fra ca. 1200. Museum Condé (Chantilly).


Kong David, fra Dronning Ingeborg salmebog: Getty Museum i Los Angeles.


Philip Augustus på et billede i det nationale bibliotek i Frankrig.


Ingeborg af Danmark, gift med Philip II af Frankrig.


Farvelagt forside, fra Ingeborg salmebog, omkring 1200, Chantilly, Musée Condé, Ms 9.


Prinsesse Inger.


Bemærk, at Tyr mangler sin ene arm, som han mistede til Fenrisulven, da den skulle bindes.

                Tirsdag 00:00

Tirsdag: Denne dag er forbundet med vor nordiske krigsgud Tyr - det er Tyrs dag, eller på oldnordisk: tyrsdagr.
I romersk mytologi svarer denne til krigsguden Mars. Ofte refereres Mars til som den røde planet, og derfor er dette også passende farver i magisk henseende. Rød er en farve som associeres med sindet, ild, energi og fysisk styrke.
Arbejde med Mars kan være ypperligt, hvis man har behov for at styrke sit liv eller sig selv, men det er vigtigt at passe på og huske, at denne energi også har et sinde-aspekt i sig.
På latin: dies Martis Feria III, Feria tertia.
Dagens tema: Udfarende aktivitet :
'mængder af små-indgreb i dén omverden, der skal være skueplads for den modne skabelse, kortsigtede, men erfaringsgivende; krigersymbolet Mars udtrykkes i tirsdagens Tyr og er direkte genfundet i det franske Mar-di.
Når man er født en tirsdag:
Tirsdagsbørn har kærligt sind.

Fakta om: 27. februar Dagens navn er: INGER

Ingers dag: Navnet Inger (næppe et helgennavn) kom ind i almanakken i 1729, hvor det afløste navnet Nestorius. Inger var muligvis en fransk prinsesse fra 1400-tallet.
Dagens navn kan dog også komme af mandenavnet Inge. Eller en tredje mulighed - en af germanernes guder hed Ingvio.

Dronning Ingeborg

Der kan måske være tale om den danske prinsesse Ingeborg (ca. 1175-1236), der blev fransk dronning, men kom i unåde hos kongen og tilbragte tyve år i fangenskab inden Filip August genindsatte hende på tronen. Denne Dronning Ingeborg stammer dog ikke fra 1400-tallet, som ovenfor nævnt.

Nestorius

Før 1729 hed dagen Nestorius, han grundlagde Nestorianerne, som var kristne, men ifølge Katolikkerne dog i en kættersk form. Nestorius døde i år ca. 451.

Skudår

Når der er skudår har skuddagen intet kalendernavn og de sædvanlige dagnavne rykkes frem med én dag.
(Se skemaet herunder)

Normalt år:	Skudår:	Dagens navn:
--	24	--- ---
24	25	Matthias
25	26	Victorinus
26	27	Inger
27	28	Leander
28	29	Øllegård

Dronning Ingeborg af Frankrig

Ingeborg af Danmark (også kendt som Isambour, Ingeburge, Ingelburge, Ingelborg eller Isemburge) (1175 - 29. juli 1236) var en fransk dronning. Hun var en datter af Valdemar I i Danmark og Sofia af Minsk, og gift med Philip II af Frankrig.

Ægteskab

Ingeborg blev gift med Philip II Augustus af Frankrig den 15 August 1193 efter, at Philips første kone Isabelle Hainaut (d. 1190) døde. Stephen af Tournai beskrev hende som "meget venlig, ung af alder, men gammel af visdom." Ved ægteskabet, blev hun omdøbt Isambour.

Dagen efter hans ægteskab med Ingeborg, ændrede Kong Filip mening og forsøgte, at sende hende tilbage til Danmark. Oprørt, flygtede Ingeborg til et kloster i Soissons, hvorfra hun protesterede til pave Cølestin III.

Tre måneder efter brylluppet, indkaldte Philip et kirkelig råd i Compiégne og fremviste et falsk stamtræ der viste, at han og Ingeborg var forbundet gennem Philips første kone. Moderne Canonisk lov erklærede, at en mand og en kvinde ikke kunne gifte sig, hvis de delte en forfader inden for de sidste syv generationer. Rådet erklærede derfor ægteskabet ugyldigt.

Ingeborg protesterede igen, og danskerne sendte en delegation til pave Cølestin. De overbeviste ham om, at det falske stamtræ var falsk, paven erklærede annullationen ugyldig og forbød Philip at gifte sig igen. Philip ignorerede pavens dom.

Ingeborg tilbragte de næste 20 år i virtuelle fængsler i forskellige franske slotte. På et tidspunkt var hun mere end et årti i slottet Étampes sydvest for Paris. Hendes bror Knud VI og hans rådgivere arbejdede løbende imod en annullation. Samtidige kilder viser også, at mange af Philips rådgivere i Frankrig støttede Ingeborg.

De politiske årsager til dette kongelige ægteskab bestrides, men Philip ville sandsynligvis få bedre relationer med Danmark, fordi de to lande, havde været på forskellige sider i skismaet om fremtidens efterfølger til tronen i det hellige romerske rige. Muligvis ønskede han også flere allierede mod det rivaliserende Angevinske dynasti. Som medgift, havde han bedt om støtte fra den danske flåde i et år, og retten til de resterende krav Danmark måtte have til Englands trone. Knud VI, Ingeborgs bror, enedes kun i medgift på 10.000 sølv mønter. Ægteskabet var blevet forhandlet gennem Philips rådgiver, Bernard af Vincennes og Guillaume, abbeden af det danske kloster i Æbelholt.

Hendes forsvar

Pave Cølestin forsvarede dronningen, men var ikke i stand til, at gøre meget for hende. Faktisk spurgte Philip, pave Cølestin III om en annullation på grund af manglende fuldbyrdelse. (Historikere har fremlagt mange teorier om den påståede manglende fuldbyrdelse fra midlertidig impotens til anfald af svedesyge). Philip havde ikke regnet med Ingeborg, men; Hun insisterede på, at ægteskabet var blevet fuldbyrdet, og at hun var hans kone og dermed den retmæssige dronning af Frankrig.

Den fransk-danske kirkemand Vilhelm af Paris intervenerede i sagen med Philip Augustus, som forsøgte at afvise Ingeborg. Den slægtsforskning over de danske konger, som William udarbejdede ved denne lejlighed for at modbevise den påståede hindring af indavl og to bøger med hans breve, hvoraf nogle beskæftiger sig med denne sag, findes stadig.

Philip ægtede Agnes af Merania, en tysk arving, i juni 1196. Men i 1198 erklærede den nye pave, Innocens III, at dette nye ægteskab var ugyldigt, fordi det tidligere ægteskab stadig var gældende. Han beordrede Filip at skilles fra Agnes og tage Ingeborg tilbage. Ingeborg havde skrevet til ham, med angivelse af misbrug og isolation og påtalte selvmordstanker på grund af hårdhændet behandling.

Philip svar var, at låse Ingeborg inde i chateau i Étampes. Låst inde i et tårn, var Ingeborg i fangeskab. Føden var uregelmæssig og undertiden utilstrækkelig. Ingen fik lov til at besøge hende, bortset fra ved én lejlighed hvor to danske feltpræster fik lov til at besøge. Philip bragte i mellemtiden Agnes tilbage og fortsatte med at leve med hende, hun producerer et barn nummer to, en søn. For disse overtrædelser, blev Philip Ekskommunikeret i 1200, og riget kom under administration. Da kongen ikke handlede efter ordre, satte pave Innocens III Frankrig under administration i 1199 indtil September 1200, hvor Filip sagde han ville adlyde. Han løb senere fra dette løfte. Agnes døde det følgende år.

I 1201 bad Philip, paven om, at erklære sine og Agnes' børn legitime og om, at Paven gav ham sin politiske støtte. Men senere samme år bad Philip igen om en annullation, da han hævdede, at Ingeborg havde forsøgt at forhekse ham på bryllupsnatten og dermed gjorde ham ude af stand til at fuldbyrde ægteskabet. Så han bad om skilsmisse på grund af trolddom. Dette forsøg mislykkedes dog også.

Forsoning og senere liv

Philip forenes med Ingeborg i 1213, ikke ud af troskab, men fordi han ønskede at presse sine krav til tronen i kongeriget England igennem, via sine bånd til den danske krone. Senere, på sit dødsleje, tilskrives han at bede sin søn Louis VIII om, at behandle hende godt. Senere anerkendte både Louis VIII og Louis IX, Ingeborg som en legitim dronning. Herefter tilbragte Ingeborg det meste af sin tid i et kloster i Saint-Jean-de-l'Ile, som hun havde stiftet. Det var tæt på Corbeil, på en ø i Essonne. Hun overlevede sin mand med mere end 14 år.

Ingeborg af Danmark døde i enten 1237 eller 1238 og blev begravet i St. Johannes ordenens kirke i Corbeil.