Ærkeenglen Michael bekæmper Lucifer og de rebelske engle.
Originaltitel: La Chute des anges rebelles, 1562. Kan ses på Musées royaux des Beaux-Arts

                Søndag 00:00




ENGLE William Blake (1757-1827) skabte i digtning og billeder på det nærmeste sit eget mytologiske univers. På akvarellen Jakobs drøm, ca. 1805, snor den bibelske Jakobsstige sig spiralformet fra den drømmende Jakob op mod himlens gyldne cirkel. Stigen er befolket med engle af begge køn og med englebørn.


SATAN Den italienske maler Duccio di Buoninsegna (med base i Siena) har indfanget den dramatiske scene, hvor Jesus fristes af djævelen, ca. 1308-11.




Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.


Fakta om: 30. februar
Dagens navn er: LUCIFER

Lucifer (latin: lysbringeren) er oprindeligt en romersk gud i drengeskikkelse. Han er søn af Aurora, daggryet.

Englen

I romersk mytologi identificeredes Lucifer med morgenstjernen Venus, der netop kan ses før daggry.
Ved oversættelsen af Vulgata-versionen af Biblen anvendtes det latinske ord "lucifer": 2 Peter 1:19 "Og des mere stadfæstet have vi det profetiske Ord, hvilket I gøre vel i at agte på som på et Lys, der skinner på et mørkt Sted, indtil Dagen bryder frem og Morgenstjernen (Lucifer) oprinder i eders Hjerter".
I den tidlige kirke var der et symbol for Kristus, som Sankt Lucifer, biskop på Sardinien (død 370).

Djævelen

Først i middelalderen dukker navnet Lucifer op i kristendommen som pseudonym for Djævelen. I flere okkulte værker fra renæssancen optræder Lucifer som én af fire kronprinser i helvede.

En gammel mytologi fortæller, at Lucifer var Guds første engel og han var en meget betroet medarbejder, som leder af det store englekor. Gud gav ham navnet Lucifer som betyder Den strålende morgenstjerne eller Lysbæreren.

Men Lucifer ville noget mere, og allerhelst tage magten fra Gud. Han fik mange engle på sin side, men alligevel ikke nok til at vælte Gud og det mislykkede kup resulterede i, at Lucifer og hans engle blev smidt ud af Himlen, og de faldt i ni dage og ni nætter lige ned i Helvede.

Satan

Satan er i kristendommen den øverste i dæmonernes rangorden. I forskellige kontekster omtales han også som Lucifer, Ahriman, Antikrist, Belial, Beelzebub, Fanden, Mørkets fyrste og Djævelen. Ordet Satan kommer fra hebræisk, hvor det egentlig er et substantiv med betydningen "modstander" snarere end et egennavn. I Det Gamle Testamente er "Modstanderen", som han dér kaldes, da heller ikke i udgangspunktet samme skikkelse som Satan i den senere kristendom. Oprindeligt er han ét af de himmelske væsener, der kaldes gudesønnerne (se fx Jobs Bog, kap 1 og 2). Satan tjener her snarest som den af de himmelske væsener, hvis opgave det er at sætte menneskene på prøve for at afprøve deres retfærdighed.

Satans bibel

Satans bibel indeholder 9 sataniske erklæringer. Disse erklæringer skal ikke ses som religiøse regler da, der i den moderne satanisme ikke eksisterer nogen gud. Erklæringerne skal i stedet ses som retningslinier til, at opnå en større frihed.
  • Satan repræsenterer nydelse, ikke afholdenhed!
  • Satan repræsenterer vital eksistens, ikke åndelige tågedrømme!
  • Satan repræsenterer ubesmittet visdom, ikke hyklerisk selvbedrag!
  • Satan repræsenterer mildhed over dem, der fortjener det, ikke kærlighed spildt på uværdige!
  • Satan repræsenterer hævn, ikke at vende den anden kind til!
  • Satan repræsenterer ansvarlighed over for de ansvarlige, ikke omsorg for psykiske vampyrer!
  • Satan repræsenterer mennesket som blot et andet dyr, undertiden bedre, men oftere værre end dem, der går på alle fire, et dyr, som på grund af sin "guddommelige åndelige og intellektuelle udvikling" er blevet det ondeste af alle dyr!
  • Satan repræsenterer alle de såkaldte synder, eftersom de alle fører til fysisk, mental eller følelsesmæssig tilfredsstillelse!
  • Satan har været kirkens bedste ven nogen sinde, fordi han har holdt den travlt beskæftiget i alle disse år!

Hells Angels

Som falden engel bliver Satan interessant, han bliver Lucifer, lysenglen eller morgenstjernen, der faldt, en dæmonisk og spaltet figur, som optager sindene helt frem til vilde engle, bl.a. motorcykelbanden Hells Angels; HA har taget navn efter amerikanske piloter under 2. Verdenskrig, altså vingede væsener, der spredte død og ødelæggelse. Som bekæmper af det onde optræder ganske særlig ærkeenglen Mikael, fx i Johs. Åb. I det hele taget optræder engle i stort tal i den apokalyptiske litteratur.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025 - LU: 17:46 Pt: 28 msec.