Statue af St. Albinus, fra St. Aubin Guerande Collegiat.

                Fredag 00:00


Sankt Albinus ved det tredje concil i Orléans.


Sankt Albinus maner en kvinde, fra miniature, Sankt Albinus Mirakler. (XII årh.)


Sct. Albinus forsvarer Guerande og Normandiets flåde - i "Life of Saint Aubin" manuskript fra det ellevte århundrede, fra klosteret i Angers.


Sankt Albinus over kirkeportalen i Ethéra, St. Aubin de Vaux-sur-Aure.


Biskop Albinus fra Angers.


Albinus er værnehelgen mod piratangreb.


Saint-Aubin tårn i Angers, Maine-et-Loire, Pays de la Loire, Frankrig.


Sankt Albinus, træskærerarbejde.


Biskop Albinus fra Angers.



                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.


Fakta om: 01. marts
Dagens navn er: ALBINUS

Albinus dag: Biskop fra Angers i Frankrig, der hævdedes at kunne helbrede de blinde og opvække de døde. Albinus var født i 469 og blev abbed i Tintillac i 504 og biskop i Angers i 529. Han er så godgørende, at han allerede kort efter sin død bliver betragtet som en helgen. Død ca. år 550 og allerede år 556 blev en kirke opkaldt efter ham.
Navnet er afledt af det latinske ord "albus", der betyder "hvid".

Af adelig familie

Saint Albinus var af en gammel og adelig familie i Bretagne, og fra hans barndom var der i hver gerning en brændende øvelse af fromhed. Han sukkede brændende efter den lykke, som en troende sjæl finder i at blive perfekt frigjort fra alle jordiske ting.

Efter at have antaget den monastiske tilstand ved Tintillant, nær Angers, fremstod han med en perfekt model af dyd, der levede som om han i alle ting, havde været uden nogen egen vilje; og hans sjæl syntes så perfekt styret af Kristi ånd som kun at leve for ham.

I 504, en alder af 35 år blev han valgt til abbed og 25 år senere til biskop af Angers. Han genindførte disciplin overalt og blev optændt med en hellig iver for Guds ære. Hans værdighed syntes ikke at gøre nogen ændring hverken i sine mortificationer eller i hans sjæls konstante erindring. Skønt hædret af hele verden, også af konger, blev han aldrig ramt af forfængelighed. Kraftfuld i arbejde og mirakler, betragtede han sig selv som den mest uværdige og mest urentable blandt Guds tjenere, og havde ingen anden ambition end at fremstå sådan i andres øjne, som han var i sin egen ydmyghed.

På det tredje Concil i Orleans, i 538, bragte han den tredivte kanon for Rådet for at få sagen genrejst, for at få dem som prøvede, at indgå incestuøse ægteskaber i første eller anden grad af indavl eller affinitet, erklærede ekskommunikeret. Han døde den 1. marts i 550.

Sankt Albinus af Angers var en fransk abbed og senere biskop. Født i en ædel Gallo-Romersk familie fra Vannes, Bretagne. St. Albinus var munk og fra år 504 abbed af Tintillac (som ikke længere findes, dets placering er ikke blevet fastslået tilfredsstillende). Hans rygte spredtes i de femogtyve år hvor han fungerede som abbed. I 529 blev St. Albinus valgt, til biskop i Angers, mod sin vilje.

Bispestolen

Han kæmpede mod incestuøse bryllupper, som dem, der opstod mellem medlemmer af adelen. Han deltog i det tredje Koncil i Orléans (538) efter Kong Childebert havde givet tilladelse til, at dette råd kunne finde sted. Albinus søgte rådgivning hos St. Cæsarios af Arles efter, at have set slaphed hos andre biskopper.

Befriede gidsler og fanger

Traditionen siger, at han hjalp alle i nød og fik befriet gidsler fra pirater ved hjælp af stiftsrådets midler. En anden kilde anfører, at han havde et sammenstød med kong Childebert, som havde fængslet en kvinde kaldet Etherie, fra Douille i nærheden af Angers. Ude af stand til, at sikre hendes frigivelse besøgte Albinus hende i fængslet, og den soldat, der forsøgte at modstå ham faldt død om for hans fødder. Det imponerede kongen så meget, at han St. Albinus lov til, at få hende frigivet.

En anden legende handler om, at St. Albinus engang bad til langt ud på natten for nogle mænd, der var fængslet i Tårnet i Angers. Pludselig kollapsede en stor sten fra væggen og muliggjorte dermed deres flugt.

Død og begravelse

St. Albinus døde i 550 og blev begravet i kirken Sankt-Pierre i Angers. I 556 blev en kirke dedikeret til ham og hans jordiske rester blev derefter begravet i dens krypt. I nærheden af denne kirke opstod et kloster, kaldet Sankt-Aubin (nederste billede).

Dyrkelse

St. Gregory af Tours skrev nogle bemærkninger om dyrkelsen af St. Albinus, som senere blev spredt i Tyskland, England og Polen, hvilket gjorde St. Albinus til en populær helgen i middelalderen. St. Venantius Fortunatus, en moderne historiker, nedskrev livshistorien om denne helgen.

Skytshelgen mod piratangreb

Kirker blev dedikeret til ham, på tværs af kontinentet så langt væk, som i Polen og han blev undertiden betragtet som skytshelgen til beskyttelse mod piratangreb. Dette kan have været baseret på den fortællling, hvor han købte nogle sognebørn tilbage efter, at de var blevet taget til fange af pirater der sejlede op ad Loire-floden. Senere blev traditionen forstærket af et mirakel, der skete i det tiende århundrede, hvor folk i den muromkransede by Guérande, nær mundingen af floden Loire, bad til St. Albinus om hjælp og derefter besejrede deres angribere på mirakuløs vis.

Mirakler

I middelalderen skrev Nicholas Belfort nogle beskrivelser om især nogle mirakler, der skete ved St. Albinus' grav efter år 1000. Belfort var leder af Johannes døberens kloster i byen Soissons.

Veneration

Således steg hans berømmelse og mange kystlandsbyer valgte Aubin som deres skytshelgen. Dette er formentlig grunden til, at St. Aubin i Jersey bærer sit navn og bevarer navnet fra det gamle kapel, der længst er forsvundet. St. Albinus er højt agtet i den anglikanske kirke "St Aubin på bakken".

St. Albinus' festdag fejres den 1. Marts.

Almanak-snak, Nytår

I den gamle romerske kalender var 1. marts nytår, indtil Julius Cæsar år 45 f.Kr. indførte den julianske kalender. Dette er forklaringen på, at oktober er den 10. måned, selv om oktober kommer af otte. Den romerske kalender regnede med et måneår på 355 1/4 døgn.

Dagen er også festdag for Wales skytshelgen, "David den Hellige", der bekæmpede druiderne. Han døde år 601.

Tycho Brahesdag.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 16:43 Pt: 26 msec.