De 40 riddere.

                Lørdag 00:00

Ikon for de Fyrre martyrer fra Sebaste.


De 40 riddere.


Elfenbensrelief, ikon fra Konstantinopel, 10. århundrede, Bode Museum, Berlin.


Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 09. marts Dagens navn er: 40 RIDDERE

40 ridderes dag: 40 af kejser Licinius soldater havde ladet sig omvende til kristendommen. Som straf blev de sat nøgne ud på en isflage for at dø. Døde ca. år 320, da de ikke efterkom kejserens ordre om, at alle soldater i den kejserlige hær skulle afskrive kristendommen. De mødte døden i en våge i en ellers tilfrossen sø, hvor de frøs ihjel.
I år 320 dekreterer kejser Licinius dødsstraf for alle kristne og da de 40 nægtede at afsværge deres tro, blev de sat nøgne på isflagen.

Fyrre kristne riddere

Dagen er navngivet til minde om 40 af kejser Licinius (som regerede år 308-324) soldater der havde ladet sig omvende til kristendommen og som blev dræbt i byen Sebaste i Armenien. Soldaterne blev sat nøgne ud på en isflage for at dø og da de ikke døde af det, blev de næste dag brændt på bålet.
År 320 nægtede 40 riddere i en hærafdeling i den romerske hærs 12. legion at ofre til de romerske guder og at ofre til kejseren som en guddom. Da man fandt ud af, at ridderne var kristne og forsat nægtede ofringsceremonien, tvang generalen dem til at stå nøgne på en tilfrosset sø i Armenien gennem en hel nat. Næste morgen var de i den bidende nattefrost alle frosset ihjel. Senere blev de i kirken saligkårede og ophøjede til helgener for deres standhaftige tro.

Fyrre Martyrer

De Fyrre Martyrer fra Sebaste, eller de Hellige Fyrre, var en gruppe af romerske soldater fra Legion XII Fulminata (væbnede med lyn), hvis martyrier for den kristne tro i 320, fortælles i traditionelle martyrologier.

De blev dræbt nær byen Sebaste (nutidens Sivas i Tyrkiet), i Lille Armenien, ofre for Licinius forfølgelser. Licinius forfulgte efter år 316 de kristne i øst. De tidligste kilder til deres eksistens og martyrium er givet af biskop Basilius fra Cæsarea (370-379) i en prædiken, der blev givet på festdagen for de Fyrre Martyrer. Festdagen er derfor ældre end Basilius' bispeperiode. I sin lovtale for dem erklærer han, at det kun er halvtreds eller tres år efter martyriet.

Kilder til martyriet

Ifølge Basilius blev 40 soldater, der åbent havde tilstået, at de var kristne, dømt af præfekten til, at blive udsat nøgne på en frossen Dam nær Sebaste en bitterkold nat, for at de skulle fryse ihjel. Én af soldaterne opgav og forlod sine kammerater for, at søge til de varme bade tæt på søen, der var blevet etableret hvis, der var nogen der skulle ændre mening. En af vagterne, der var sat til at holde øje med martyrerne, skuede i dette øjeblik et overnaturligt skær, der strålede over dem, han proklamerede sig straks, som kristen og smed alle sine klæder og sluttede sig til de resterende niogtredive. Således forblev antallet på fyrre mænd komplet. Ved daggry blev de stive lig af martyrerne, der stadig viste tegn på liv, brændt og asken blev kastet i en flod. Nogle andre Kristne indsamlede de dyrebare jordiske rester og disse relikvier blev fordelt til mange byer; på denne måde, blev dyrkelsen af de Fyrre Martyrer udbredt og mange kirker blev rejst til deres ære.

Tidlig dyrkelse

En af kirkerne blev bygget i Cæsarea i Kappadokien og det var i denne kirke, Basilius offentligt holdt sin prædiken. Gregor af Nyssa var en speciel tilhænger af disse hellige martyrer. To andagter til pris for dem, blev prædiket af ham i kirken, der var dedikeret til dem og stadig er bevaret og ved sine forældres død, lagde han dem til hvile ved siden af relikvierne af martyrerne. Den syriske Ephraim har også forherliget de fyrre martyrer. Sozomen, der var øjenvidne, har efterladt en interessant beskrivelse om fundet af relikvierne i Konstantinopel, i Sankt Thyrsos relikvieskrin, der er bygget af Cæsarios, efter instruktion fra kejserinde Pulcheria.

Vejrvarsel

En gammel regel siger; at "hvis det fryser den 9. Marts, kan vi forvente frost i 40 dage frem til midsommer".