Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 05. april Dagens navn er: IRENE

Irenes dag: Den kristne jomfru Irene blev brændt levende fordi hun var i besiddelse af kristne bøger.
Irene fra Saloniki, en meget standhaftig, from og gudfrygtig pige.
Under kejser Diokletians forfølgelse af de kristne blev Irene og hendes søstre Agape og Chionia taget til fange, anklaget for at være i besiddelse af kristne bøger.
Irene vedgår anklagen, men fastholder sin tro og såvel hende som søstrene føres nøgne til et bordel, hvor de dog ikke forulempes.
Lidet hjalp det dog de tre søstre, der sammen med bøgerne brændes levende på bålet i Saloniki i 304.

Den hellige store Martyr Irene fra Thessaloniki (Saloniki) blev født i byen Magedon i Persien i det fjerde århundrede. Hun var datter af den hedenske konge Licinius, og hendes mor hed Penelope. Navnet Irene betyder fred. Hun er en af de tolv jomfrumartyrer der dukkede op til St. Seraphim of Sarov og Diveyevo nonne Eupraxia på festmåltid af bebudelsen i 1831, og hendes fest fejres den 5. april.

Liv

Penelope var meget smuk, og hendes far holdt hende isoleret i et højt tårn fra den tid, hun var seks, så hun ikke ville blive udsat for kristendommen. Han har også lagt tretten unge jomfruer i tårnet med hende. En gammel tutor ved navn Apellian blev tildelt til at give hende den bedste mulige uddannelse. Apellian var en kristen, og under hendes erfaringer, han fortalte pigen om Kristus Frelseren og lærte hende Christian Faith og kristne dyder.

Når Penelope nået teenagealderen, begyndte hendes forældre at tænke på hendes ægteskab. En dag, fløj en due gennem vinduet transporterer en olivenkvist i næbet, deponerer det på et bord. Derefter en ørn kom fejende med en krans af blomster i sit næb, og også lagt det på bordet. Til sidst fløj en Ravn i forbindelse med en slange, som det faldt på bordet. Penelope var forundret over disse begivenheder og spekulerede på, hvad de betød.

Apellian forklarede, at duen tilkendegivet sin uddannelse, og olivengren stod til nåde af Gud, som er modtaget i dåben. Ørn med krans af blomster repræsenteret succes i hendes fremtidige liv. Ravnen og slangen forudsagde hendes fremtidige lidelser og sorg.

I slutningen af samtalen sagde Apellianus at Herren villet gjør hende til sig selv og at Penelope ville undergå mange lidelser til sin himmelske brudgom. Efter denne Penelope afviste ægteskab, blev døbt af præsten Timothy, og hun hed Irene (fred). Hun opfordrede selv forældrene bliver kristne. Kort efter ødelagde hun alle sin fars idoler.

Da St. Irene havde tilegnet sig Kristus, nægtede hun at gifte sig med nogen af bejlerne hendes far havde valgt for hende. Når Licinius lært, at hans datter nægtede at tilbede de hedenske guder, var han rasende. Han forsøgte at vende hende fra Kristus ved at have hende tortureret. Hun var bundet op og smidt under hove af vilde heste, således at de kan trampe hende til døden, men han heste forblev ubevægelig. I stedet for at skade helgenen, en af hestene opgave Licinius, beslaglagt hans højre hånd og rev det fra hans arm. Så er det slået Licinius ned og begyndte at trampe ham. De løste den hellige Jomfru, og gennem hendes bønner Licinius rose uskadt i overværelse af øjenvidner med hånden intakt.

At se sådan et mirakel, Licinius og sin kone, og mange af mennesker, (omkring 3000 mænd) troede på Kristus og vendte sig fra de hedenske guder. Afgående hans administrative opgaver, helligede Licinius sig til tjeneste for Herren Jesus Kristus. St. Irene boede i huset af sin lærer Apellian, og hun begyndte at prædike Kristus blandt hedningene, konvertere dem til stien til frelse.

Når Sedecius, den nye guvernør i byen, hørt om dette mirakel han indkaldt Apellian og spurgt ham om Irenes måde af liv. Apellian svarede, at Irene, ligesom andre kristne, boede i streng afholdenhed, afsætter sig til konstant bøn og læsning hellige bøger. Sedecius indkaldt helgenen til ham og opfordrede hende til at holde op med at prædike om Kristus. Han forsøgte også at tvinge hende til at ofre til afguder. St. Irene tilstod standhaftigt sin tro før guvernør, ikke af frygt for hans vrede, og parat til at gennemgå lidelser for Kristus. Ved Sedecius blev hun kastet ind i en grube fyldt med vipers og slanger. helgenen tilbragte 10 dage i pit og forblev uskadt, for en Herrens engel beskyttede hende og bragte hende mad. Sedecius tilskrives trolddom, dette mirakel og han underkastes mange andre piner St. Irene, men hun forblev uskadt. Under indflydelse af hendes prædiken og mirakler blev endnu flere mennesker konverteret til Kristus, og vendte sig bort fra tilbedelsen af livløse idoler.

Sedecius blev afsat af sin søn Savorus, der forfølges kristne med en endnu større iver end hans Fader havde gjort. St. Irene gik til sit hjem by Magedon i Persien til at opfylde Savorus og hans hær, og bede ham om at afslutte forfølgelsen. Da han nægtede, St. Irene bad og hans hele hæren blev blændet. Hun bad igen og de fik deres synet en gang mere. På trods af dette nægtede Savorus at anerkende Guds kraft. På grund af sin uforskammethed, blev han ramt og dræbt af et lyn lyn.

Efter dette, St. Irene gik ind i byen og udførte mange mirakler. Hun vendte tilbage til tårn bygget af sin far, ledsaget af præsten Timothy. Gennem sin undervisning konverteret hun fem tusinde mennesker til Kristus.

Efter dette gik helgenen city af Kallinikos, eller Callinicum (eventuelt på floden Eufrat i Syrien). Herskeren af dette sted var konge Numerian, søn af Sebastian. Da hun begyndte at lære om Kristus, blev hun arresteret og tortureret af de hedenske myndigheder. Hun blev placeret i tre bronze okser, der var opvarmet af ilden. Hun blev overført fra den ene til den anden, men mirakuløst hun forblev uskadt. Tusinder på afgudsdyrkerne omfavnede kristendommen som følge af denne vidunderlige begivenhed.

Sensing metode af død, instrueret Numerian hans eparch Babdonus at fortsætte torturere helgenen for at tvinge hende til at ofre til afguder. Igen, tortur var ineffektive, og mange mennesker vendte sig til Kristus.

Kristi hellige martyr rejste derefter til byen Constantina, 40 km nordøst for Edessa. Af 330, havde den persiske konge Sapor II (309-379) hørt om St. Irene store mirakler. For at forhindre hende i at vinde flere mennesker til Kristus, var hun arresteret, halshugget og derefter begravet. Men sendte Gud en engel til at hæve hende op igen, og hun gik ind i byen Mesembria. Efter at have set hende i live og høre hende prædike, lokale kongen blev døbt med mange af sine undersåtter.

Jeg ønsker at konvertere endnu flere hedninge til kristendommen, gik St. Irene til Efesos, hvor hun lærte folk og udførte mange mirakler. Herren viste hende at nærmede sig slutningen af sit liv. Derefter forlod St. Irene byen ledsaget af seks personer, herunder sin tidligere lærer Apellian. I udkanten af byen fandt hun en ny grav, hvor ingen havde nogensinde blevet begravet. Efter at korset, gik hun inde, lede hendes kammerater at lukker indgangen til hulen med en stor sten, som de gjorde. Når kristne besøgt hulen fire dage senere, fandt de ikke kroppen af helgenen.

Apellian vendte tilbage efter kun to dage, og fandt sten rullet væk og graven tom. Således Gud herliggøre St. Irene, der elskede ham og viede sit liv til at betjene ham. Selv om mange af disse mirakler kan synes usandsynlig til dem, der er skeptiske, er intet umuligt med Gud.

St. Irene førte tusindvis af mennesker til Kristus gennem hendes prædiken og ved sit eksempel. Kirken fortsætter til ære for sin hukommelse og for at søge sin himmelske forbøn.

Den hellige, herlige store Martyr Irene påkaldes af dem, der ønsker at gennemføre en hurtig og lykkeligt ægteskab. I Grækenland er hun også skytshelgen for politifolk. Ved hjælp fra hendes hellige bønner, kan Herren forbarme sig over os og redde os.