Lørdag 00:00






Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.


Fakta om: 26. april
Dagens navn er: CLETUS

Cletus dag: Cletus også kaldet Anakletius, eller Anacletus, han blev indsat i år 76, som den 3. pave i Rom. Sct. Peter var den første pave og han efterfulgtes af Linus. Cletus led døden som martyr, da han blev halshugget i år 91 (der er lidt usikkerhed, men mellem 88-91) og hans knogler er efterfølgende blevet opbevaret i Vatikanet.
St. Anacletus, fra Rom, original græsk navneform var Anencletos med betydningen "fejlfri".
Liber Pontificalis hævder dog, at Anakletus og Cletus er to forskellige personer.
Anakletus er traditionelt anset for, at være en romersk borger og har været pave i 12 år, fra 76 til 88, hvor han angiveligt led martyrdøden. Den vatikanske "Annuario Pontificio" (2003) giver hans tid som pave, fra 80 til 92. Hans grav er i Sankt Linus Kirke i Vatikanet, Rom.

Anacletus, der levede i Slutningen af 1. årh. Skal ifølge traditionen være indviet af Apostelen Peter, grundlæggeren af Peterskirken og Martyr.
I nærheden af St. Peters grav byggede Anacletus et oratorium, hvorfra de kristne martyrer kunne begraves. Han led også selv martyrdøden.
Anakletus, eller Anenkletus eller Anacletus, var den tredje pave, der efterfulgte apostlen Peter og Pave Linus. Anakletus er blevet foreslået, at have været den samme person som Cletus. Såvel Eusebius, Irenæus, Augustin som Optatus mener, at navnene refererer til samme person. På den anden side, i Catalogus Liberianus og i Liber Pontificalis hævdes det at Anakletus og Cletus er forskellige personer.

Navn og etymologi
Navnet "Cletus" på oldgræsk betyder "der er blevet kaldt", og " Anacletus" betyder "én, der er blevet kaldt tilbage". Også "Anencletus" (græsk: betyder "uangribelig").
Romersk Martyrology nævner kun denne pave under navnet "Cletus." Annuario Pontificio giver begge former som alternativer. Eusebius, Irenæus, Sankt Augustine og Optatus antyder, at begge navnene refererer til den samme person.

Pavedømmet
St. Cletus/ Anacletus er traditionelt ment, at have været Romer og han tjente som pave i tolv år. I Annuario hedder det "For de første to århundreder, er datoerne for begyndelsen og slutningen af pontifikaterne usikre." Det giver år 80-92 som regeringstid for pave Cletus/ Anacletus. Andre kilder giver år 77-88.
Ifølge traditionen opdelte pave Anacletus Rom i 25 sogne. En af de få overlevende fakta vedrørende hans pavedømme nævner ham, som havende ordineret et uvist antal præster.

Begravelse
Han blev begravet ved siden af sin forgænger, Sankt Linus, i St. Peters Basilika i det der nu er Vatikanstaten. Hans navn (som Cletus) er inkluderet i den messede romanske kanon.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025 - LU: 11:31 Pt: 26 msec.