Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 21. juli Dagens navn er: EVENUS

Evenus dag: Evenus var digter og en bekendt af den græske filosof Sokrates. Evenus kom fra øen Paros og var aktiv i slutningen af det femte århundrede f.Kr.
Navnet Evenus kom i almanakken fra 1727 og har afløst navnene Daniel og Arbugastes.
Det er lykkedes Evenus, at få opkaldt en sommerfugl efter sig: Evenus Teresina.
Katolikkerne ærer på denne dag Laurentius af Brindisi, en from kirkelærer. Født i Brindisi 1559. Død i Lissabon 1619. Kanoniseret 1881.
Tycho Brahesdag.

Euenus (eller Evenus) var en 5.-århundrede F.v.t. filosof og digter fra Paros, der var nogenlunde samtidig med Sokrates. Euenus er nævnt flere gange i Platons Phaedo, Phaedrus (dialog) og Apology (græsk: forsvar, forsvarstale) af Sokrates. Han er citeret i den Nicomachean etik af Aristoteles til 7.10.1152a32. Han var tilsyneladende, endskønt obskur, respekteret, og blev aldrig kaldt en sofist af Sokrates, selvom han opkrævede en betragtelig sum for undervisning af sine elever.

En af hans berømte ordsprog er nævnt to gange i: Artemidoros, Oneirocritica 1,15 = Plutarch, Moralia 497A De amore prolis 4: "En søn er altid en terror eller en smerte for Faderen".

Otte digte er tilskrevet 'Euenos' i Palatinsk antologi, men de fleste er formentlig af Euenus af Ascalon og muligvis nogle af Euenus i Athen, Euenus af Sicilien eller Euenus Grammaticus. De fleste er om kunstværker.

Kallias, får vi at vide, har overgivet sine to sønner til sofisten Evenus af Faros, der for fem minas, har lovet, at forbedre dem som "mænd og som borgerne" (20b4-). Nu var fem minas en meget betydelig sum penge i øjnene på de fleste af nævningene, flere end mange af dem kunne forvente, at få som indkomst på over et år, selv om vi kan være sikre på, at Sokrates aldrig mener, at Evenus rent faktisk havde kendskab til hvordan man kan forbedre Kallias' sønner, siger han, at han ville regne Evenus for "velsignet" hvis han virkelig besidder det, som kræves for, at give den største af alle gaver til sådant et "moderat gebyr".
Siden undervisning i, at blive et godt menneske og en god borger ville være den vigtigste læring man nogensinde kunne formidle, ville intet gebyr være for stort. Så måske i modsætning til mange af nævningene, fordømmer Sokrates ikke opkrævning af penge, for undervisning i dyder. I virkeligheden, siger han at han selv ville være meget stolt over, at besidde den viden, som Evenus hævder at have, men som Sokrates selv eftertrykkeligt afviser, at have (20c 2 3).

Platon taler ofte om Evenus som en sofist (Apology 20b, Phaedo 60c-61c, Phaedrus 267a), men kun et par fragmenter af hans elegiske vers overlever.

(V. 1)

• Det er for vane mange at diskutere (antilegein) om alt på samme måde, men de har endnu ikke for vane at diskutere korrekt (orthos).
  Mod disse mænd er et gammelt ordsprog tilstrækkeligt:
  "Lad det være din mening; Og lad dette være min."
  Men man ville helst hurtigt overtale intelligente mænd ved at tale godt, for disse mænd er let at lære.

(V. 3)

• Jeg tror det ikke den mindste del af visdom, at vide præcist hvordan ethvert menneske er.

(V. 4)

• At have dristighed sammen med visdom er en stor fordel, Men alene er det skadeligt og bringer ondt.

(V. 9)

• Jeg siger, at uddannelse, min ven, varer lang tid; og i sidste ende, er det naturen (phusis) for mænd.