Torsdag 00:00

                Torsdag 00:00

Torsdag : Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 01. august Dagens navn er: PETERS FÆNGSEL

Peters fængsels dag eller Peters lænkers dag.
Sankt Peter blev fængslet i Jerusalem af kong Herodes Agrippa på denne dag i året 43, men en engel befriede ham ved at lade hans lænker briste.
Dagen kaldes også Peters lænker. Hans lænker findes opbevaret som relikvier i flere kirker.

Vincula Petri, dvs. 'Peters lænker', fejres til minde om den hændelse, der berettes om i Apostlenes Gerninger kapitel 12. Her fortælles, at apostlen Peter i Jerusalem blev kastet i fængsel af kong Herodes Agrippa, men blev befriet herfra ved en engels hjælp.
Igennem tiderne har det for kunstmalere været populært at skildre denne situation.
Der findes flere historier om, hvordan man genfandt Peters lænker, der nu opbevares som relikvier i flere kirker. Lænkerne opbevares bla. som relikvier i Sant Pietro in Vincoli og St. Cecilia i Rom.
Sct. Peter var efter overleveringen fængslet både i Jerusalem og i Rom. Fra den sidste fængsling i Det mamertinske Fængsel, der stadig kan beses ved vestenden af Forum Romanum, havde man bevaret de lænker, som han var bundet med. Traditionen fortæller, at kejserinde Eudoxia på en pilgrimsrejse i Jerusalem fik de lænker, hvormed apostlen havde været bundet her. Hun sendte lænkerne til paven i Rom. Denne lod da de lænker hente, med hvilke Peter havde været bundet i Rom og se, da de bragtes, voksede de ved et mirakel sammen med de andre til et. I den anledning byggedes en kirke, hvori lænkerne opbevaredes som en relikvie, der senere gjorde mange undere og en fest indstiftedes, som endnu fejres af katolikerne.

Efter, at være befriet af englen, rejser Peter til Rom og grundlægger den første kristne menighed og den romersk katolske kirke regner ham for den første pave. Jesus sagde følgende ord til ham, som kan læses på indersiden af kuppelen i Peterskirken: "Du er Peter (klippe) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke. Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige".

Peters fængsling og befrielse, Apostlenes Gerninger 12, 1-10

• Ved den tid lagde kong Herodes hånd på nogle fra menigheden for at mishandle dem. Og Helgenens bror, Jakob, lod han henrette med sværd. Da han så, at det var jøderne tilpas, gik han videre og lod også Peter anholde. Det skete under de usyrede brøds fest.
• Han greb Peter og kastede ham i fængsel og satte fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham. Efter påske ville han så føre ham frem for folket. Peter blev derfor holdt fængslet, men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham.
• Natten før Herodes ville stille ham for retten, lå Peter og sov mellem to soldater; han var lagt i to lænker og vagter ved døren bevogtede fængslet.
• Pludselig står Herrens engel der og et lys strålede i rummet. Englen vækkede Peter med et puf i siden og sagde: "Skynd dig at stå op!" Da faldt lænkerne af hans hænder. Og englen sagde til ham: "Bind kjortlen op og tag dine sandaler på!" Han gjorde, som der blev sagt og englen sagde: "Tag din kappe på og følg mig!" Peter fulgte med ud, men forstod ikke, at det, der skete ved englen, var virkeligt; han troede, at det var et syn.
• Da de var kommet forbi den første og den anden vagtpost, kom de til den jernport, der førte ud til byen. Den åbnede sig for dem af sig selv og de trådte ud og fortsatte en gade hen; og pludselig forsvandt englen fra ham.

Befrielsen

Befrielsen af Sankt Peter er en begivenhed, der er beskrevet i Apostlenes Gerninger som Sankt Peter er reddet fra fængslet af en engel. Selv om det er beskrevet i en kort tekstmæssig passage, har fortællingen givet anledning til teologiske diskussioner og har været genstand for en række kunstværker.

Bibelsk fortælling

Apostlenes Gerninger 12:3 - 19 fortæller om hvordan Peter blev sat i fængsel af Kong Herodes, men aftenen før retssagen viste en engel sig for ham, og sagde til ham, at han skulle flygte. Peters kæder faldt af, og han fulgte engelen ud af fængslet, han tænkte det var et syn (vers 9). Fængselets dørene åbnedes af egen drift, og englen førte Peter ud i byen.

Da englen pludselig forlod ham, kom Peter til sig selv og vendte tilbage til Marias, Johannes Markus' mors hus. En tjenestepige kaldte på Rhoda, som kom for at tage imod ved døren, og da hun hørte Peters stemme blev hun så overlykkelig, at hun skyndte sig for at fortælle de andre, og glemte at åbne døren for Peter (vers 14). Til sidst bliver Peter lukket ind og beskriver "hvordan Herren havde fået ham ud af fængslet" (vers 17). Da flugten bliver opdaget, beordrer Herodes vagterne dømt til døden (vers 19).

Teologisk betydning

F. F. Bruce hævder, at "direkte guddommelig indgriben er stærkt anført" i denne fortælling. Han mener historien om Peter står i kontrast, med det Jakob siger i vers 2 som har været udført af Herodes, og bemærker, at grunden til, at "Jakob skulle dø, mens Peter kunne flygte "er et "mysterium om det guddommelige forsyn".

James B. Jordan mener, at denne hændelse er fremstillet, som værende en slags genopstandelse for Peter. Han konstaterer, at et af de store temaer i Apostlenes Gerninger er, at "Kristi tjenere følger i hans fodspor", Jordan hævder, at begivenhederne i kapitlet "sammenfatter Jesu genopstandelse." Amy-Jill Levine og Marianne Blickenstaff, relaterer, i lighed med Jordan, vantroen over Rhodas budskab, til beretningen i Lukas 24:1-12, hvor de fleste af disciplene nægter, at tro på nyheden om Jesu opstandelse, bragt af en gruppe kvinder.