Sankt Franz af Assisi

                Fredag 00:00

Franz af Assisi malt af Cimabue


St. Franz Stigmata; tempera på panel af Bartolomeo della Gatta (1487)


Franz af Assisia liv, af José Benlliure y Gil


St. Franz og scener fra hans liv, fra 13. århundrede


Saint Francis, Modtager stigmata - El Greco 1585 til 1590


St. Francis, en træskulptur af Johann Baptist Moroder-Lusenberg i sognekirken Urtijëi, Sydtyrol, Italien (1910)


Sankt Franz af Assisi; Ludovico Cigoli, 1596


Franz af Assisi besøger sit kloster i en ild-vogn, skønt han er langt væk derfra, af José Benlliure y Gil


Sankt Franz af Assisi

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 04. oktober Dagens navn er: FRANCISCUS

Franciscus dag: Opkaldt efter Franz af Assisi der levede et liv som bethlende prædikant. Han stiftede også Franciskaner tiggermunkeordnen i 1210.
Franz af Assisi blev født i Assisi den 5. juli 1182 som søn af en velhavende klædehandler. Moderen, fødte ham under en af faderens forretningsrejser og lod ham døbe Giovanni. Men hans far ændrede efter sin hjemkomst navnet til Francesco, som betyder 'den lille Franske'.
I 1200 blev der borgerkrig. Der opstod som led i denne kamp mellem klasserne krig mellem Assisi og Perugia; Assisis hær blev slået af den større bys og blandt krigsfangerne var Franz. Franz sad i fangensskab i et års tid. Men efter at Assisi havde opnået en hård fredsslutning, kunne Franz' far løskøbe ham fra krigsfangenskabet og han kom svækket hjem efter det lange fængselsophold.
Franz havde andre ambitioner end faderen - og under en pilgrimsfærd til Rom prøvede han at være tigger uden for Peterskirken.
Han begyndte også at tage sig af syge, bl.a. overvandt han sin afsky for de spedalske og begyndte at pleje dem.
I de følgende år fortsatte han sit anderledes liv. Han tog sig af de spedalske, arbejdede også med genopbygning af forfaldne kirker og i lange perioder levede han som eneboer, fx ved Eremo delle Carceri. I 1208 fik han ved at høre dagens evangelium en kaldelse til at prædike bod og leve i fattigdom. Først var han alene og hånedes af skarerne på gaden i Assisi, men snart sluttede andre sig til ham.
Af Franz og hans tilhængere opstod en orden, franciskanerne, eller som de ofte blev kaldt i Danmark, gråbrødrene, som lægger vægt på at leve i fattigdom. De begyndte som et ustruktureret fællesskab, men i 1209 fik Franz pavens godkendelse af den første ordensregel.
Franz' seneste år var præget af megen sygdom. Hans krop var medtaget af det asketiske liv. Han fik i 1224 på bjerget La Verna Kristi sårmærker på hænder og fødder og side. I 1225 opholdt han sig syg i en hytte udenfor San Damiano, hvor han blev plejet af Clara og søstrene. Her skrev han sin lovsang til Gud for al skabningen, Solsangen, som den kaldes på dansk (findes i gendigtning ved Johannes Johansen i Den Danske Salmebog).
Han døde d. 3. oktober 1226, efter eget ønske afklædt, liggende på jorden, så han kunne forlade dette liv lige så nøgen, som han var kommet ind i det.
Allerede to år senere blev han helgenkåret, d. 16. juli 1228. Og allerede i 1230 var den store Basilica di San Francesco så færdigbygget, at hans jordiske rester kunne overføres dertil.
Død som 44 årig d. 3. oktober i 1226.

Sankt Franz af Assisi

Franz af Assisi (italiensk: San Francesco d'Assisi, født Giovanni di Pietro di Bernardones, men tilnavnet Francesco ("Franskmanden") ved sin far, 1181/1182 - 3 Oktober 1226) var en italiensk katolsk munk og prædikant. Han grundlagde mændenes Orden Friars Minor, kvindernes Order of St. Clare, og den tredje Orden Sankt Francis for mænd og kvinder ikke er i stand til at leve livet for omrejsende prædikanter, efterfulgt af de tidlige medlemmer af bekendtgørelse af Friars Minor, eller monastiske liv Klarisserne. Selvom han aldrig blev ordineret til den katolske præsteskab, Francis er en af de mest æret religiøse figurer i historien.

Franz' far var Pietro di Bernardone, en velstående silke købmand. Franz levede højt humør liv typisk af en velhavende ung mand, selv kæmper som soldat til Assisi. Samtidig med at gå i krig i 1204, Franz havde en vision, der instrueret ham tilbage til Assisi, hvor han mistede sin smag for sit verdslige liv. På en pilgrimsrejse til Rom, han sluttede sig til fattige i tiggeri på Peterskirken. Oplevelsen fik ham til at leve i fattigdom. Francis vendte hjem, begyndte at forkynde på gaden, og snart tjent en følgende. Hans ordre blev godkendt af pave Innocens III i 1210. Han grundlagde bekendtgørelse af Klarisserne, som blev en lukket religiøs orden for kvinder, samt bekendtgørelsen af brødre og søstre bodens (almindeligvis kaldet den tredje orden).

I 1219, tog han til Egypten i et forsøg på at konvertere sultanen at gøre en ende på konflikten i korstogene. På dette tidspunkt havde Franciskanerordenen vokset i en sådan grad, at dens primitive organisationsstruktur ikke længere var tilstrækkelig. Han vendte tilbage til Italien for at organisere Ordenen. Når hans samfund blev godkendt af paven, trak han i stigende grad fra eksterne anliggender. I 1223, Franz arrangeret for første krybbespil. I 1224, han modtog stigmata, hvilket gør ham til den første registrerede person til at bære sår Kristi lidelseshistorie. Han døde i løbet af aftenen timer den 3. oktober 1226, mens du lytter til en læsning, han havde anmodet om Salme 142 (141).

Den 16. juli 1228 blev han udråbt til helgen af pave Gregor IX. Han er kendt som skytshelgen for dyr og miljø, og er en af de to skytshelgener i Italien (med Katerina af Siena). Det er sædvane, katolske og anglikanske kirker til at holde ceremonier velsignelse dyr på hans festdag oktober 4. Han er også kendt for sin kærlighed til eukaristien, hans sorg i løbet af de stationer i den Kors, og for skabelsen af julen vuggestue eller Nativity Scene.

Tidlige liv

Franz af Assisi var en af syv børn født i slutningen af 1181 eller begyndelsen af 1182 til Pietro og hans kone Pica de Bourlemont, om hvem lidt er kendt, bortset fra at hun var en adelskvinde oprindeligt fra Provence. Pietro var i Frankrig på forretningsrejse, da Franz blev født i Assisi, og Pica havde ham døbt som Giovanni. Da hans far vendte tilbage til Assisi, tog han til at kalde ham Francesco ("Franskmanden"), muligvis til ære for sin kommercielle succes og begejstring for alle ting Fransk. Da barnet blev omdøbt i vorden, kan ændringen næppe har haft noget at gøre med hans evne til at lære Fransk, som nogle har troet. Som ung blev Francesco en hengiven af troubadourer og var fascineret med alle, Transalpine ting. Selv om mange hagiographers bemærkning om hans lyse tøj, rige venner, og kærlighed til fornøjelser, hans skærme af desillusionering mod verden, der omgav ham, kom ret tidligt i sit liv, som det er vist i "historien om tigger." I denne konto, solgte han klude og fløjl på markedet på vegne af sin far, da en tigger kom til ham og bad om almisser. Ved afslutningen af hans affære, Franz opgav sine varer og løb efter tiggeren. Da han fandt ham, gav Francis manden alt, hvad han havde i lommen. Hans venner hurtigt chided og spottede ham for hans handling af velgørenhed. Da han kom hjem, skældte hans far ham ud i raseri.

I 1201, sluttede han en militær ekspedition mod Perugia og blev taget som fange på Collestrada, tilbragt et år som fange. Det er muligt, at hans åndelige omvendelse var en gradvis proces med rod i denne oplevelse. Da han vendte tilbage til Assisi i 1203, Franz vendte tilbage til sit sorgløse liv. I 1204, en alvorlig sygdom førte ham til en spirituel krise. I 1205, Francis tilbage til Puglia at hverve i hæren Walter III Optælling af Brienne. En mærkelig syn fik ham tilbage til Assisi, uddybe sin kirkelige opvågnen.

Ifølge helgenbeskrivelser legende, derefter begyndte han at undgå sport og fester af hans tidligere kammerater. Som svar, spurgte de ham leende om han tænkte på at gifte sig, hvortil han svarede: "Ja, en mere retfærdig brud end nogen af jer nogensinde har set", hvilket betyder hans "Lady fattigdom". Han brugte meget tid på ensomme steder, bede Gud om oplysning. Ved grader tog han til ammende spedalske, de mest frastødende ofre i Lazar huse nær Assisi. Efter en pilgrimsrejse til Rom, hvor han sluttede sig til fattige i tigger ved dørene kirkerne, han sagde han havde en mystisk vision af Jesus Kristus i landet kapel i San Damiano, lige uden for Assisi, hvor ikon Kristi korsfæstede sagde til ham: "Franz, Franz, gå og reparere mit hus, der, som du kan se, er at falde i ruiner." Han tog dette til at betyde den ødelagte kirke, hvor han var i øjeblikket bede, og så han solgte nogle klud fra sin fars butik for at hjælpe Præsten der til dette formål.

Hans far, Pietro, stærkt forarget, forsøgte at ændre hans sind, først med trusler og derefter med tæsk. Midt i retssager ved biskoppen af Assisi, Franz afkald på sin far og hans arv, om bort selv tøjet, han havde modtaget fra ham foran offentligheden. For de næste par måneder levede han som en tigger i regionen af Assisi. Vender tilbage til landskabet omkring byen i to år, han omfavnede livet for en angrende, hvor han restaureret flere ødelagte kapeller i landskabet omkring Assisi, blandt dem den Porziuncola, den lille kapel i St. Maria degli Angeli lige udenfor by, som senere blev hans foretrukne opholdssted.

Grundlæggelsen af Franciskanerordenen

Ved slutningen af denne periode (den 24. februar 1209, i henhold til Jordan af Giano), Francis hørt en prædiken, der ændrede hans liv for evigt. Prædikenen var om Matt 10: 9, hvor Kristus fortæller sine tilhængere de skulle gå ud og forkynde, at Himmeriget var på dem, at de bør tage nogen penge med dem, ikke engang en stok eller sko til vejen. Francis blev inspireret til at hellige sig et liv i fattigdom.

Klædt i en ru beklædningsgenstand, barfodet, og efter evangeliets forskrift, uden personale eller taske, begyndte han at prædike omvendelse. Han blev snart følgeskab af hans første til at følge, en fremtrædende bysbarnet, juristen Bernardo di Quintavalle, som bidrog alt, hvad han havde at arbejde. Inden for et år havde Franz elleve tilhængere. Franz valgte aldrig at blive ordineret til præst, og fællesskabet levede som "mindre brødre," Fratres minores i latin. Brødrene levede et simpelt liv i den øde Lazar hus Rivo Torto nær Assisi; men de tilbragte meget af deres tid vandrer gennem de bjergrige områder i Umbrien, altid munter og fuld af sange, der dog gøre et dybt indtryk på deres tilhørere med deres oprigtige formaninger.

Franz' prædiken for almindelige mennesker var usædvanligt, da han ikke havde licens til at gøre det. I 1209 komponerede han en simpel regel for sine tilhængere ("munkene"), Regula Primitiva eller "Primitive regel", som kom fra vers i Bibelen.

Reglen var "At følge lærdomme vor Herre Jesus Kristus og til at gå i hans fodspor." I 1209, Franz førte sine første elleve tilhængere til Rom for at søge tilladelse fra pave Innocens III at grundlægge en ny religiøs orden. Ved indrejse til Rom, brødrene mødte Biskop Guido af Assisi, der havde i hans selskab Giovanni di San Paolo, Kardinal Biskop af Sabina. Kardinalen, der var Bekenderen af pave Innocens III, var straks sympati for Franz og enedes om at repræsentere Franz til paven. Modvilligt, pave Innocens aftalt at mødes med Francis og brødrene næste dag. Efter flere dage, paven enige om at indrømme gruppen uformelt og tilføjer, at da Gud steg gruppen i nåde og nummer, de kunne vende tilbage til en officiel optagelse. Gruppen blev kronraget. Det var vigtigt, dels fordi det anerkendte Kirkens autoritet og forhindrede hans følge fra eventuelle beskyldninger om kætteri, som var sket med Waldenserne årtier tidligere. Selvom paven oprindeligt Innocens havde sine tvivl, efter en drøm, hvor han så Franz holder op Basilica St. John Lateran (katedralen i Rom dermed hjem kirken 'af al kristenheden), besluttede han at godkende Franz' Order. Dette skete, ifølge traditionen, den 16. april 1210, og udgjorde den officielle grundlæggelse af Franciscan Order. Gruppen, derefter "Lesser Brødre" (bekendtgørelse af Friars Minor også kendt som den franciskanske orden), prædikede på gaderne og havde ingen ejendele. De blev centreret i Porziuncola og prædikede første i Umbrien, før de udvider hele Italien.

Missionær arbejde

Fra da af den nye bekendtgørelse voksede hurtigt med nye kald. Når hørelse Franz prædiker i kirken San Rufino i Assisi i 1209, blev Clare af Assisi dybt rørt over hans budskab, og hun indså sin kaldelse. Hendes kusine Rufino, den eneste mandlige medlem af familien i deres generation, også sluttede sig den nye orden. Natten til Palm søndag 28 marts, 1211, Clare sneg ud af hendes families palads. Franz modtog Clare på Porziuncola og hermed etableret bekendtgørelse af fattige damer, senere kaldet Klarisserne. Det var en ordre for kvinder, og han gav en religiøs vane, eller kjole, der ligner hans eget til adelsdame senere kendt som St. Clare af Assisi, før han indgav derefter hende og et par kammerater i en nærliggende kloster benediktinernonner. Senere han overført dem til San Damiano. Der fik de følgeskab af mange andre kvinder i Assisi. For dem, der ikke kunne forlade deres hjem, han senere dannede Tredje bekendtgørelse af brødre og søstre bod. Dette var et broderskab, der består af enten lægfolk eller præster, hvis medlemmer hverken trak sig ud af verden heller ikke tog religiøse løfter. I stedet de udførte de principper Franciscan liv i deres dagligdag. Inden længe denne bekendtgørelse voksede ud over Italien.

Fast besluttet på at bringe evangeliet til alle Guds skabninger, Franz søgte flere gange at tage hans budskab ud af Italien. I slutningen af foråret 1212, satte han ud til Jerusalem, men han led skibbrud ved en storm på den dalmatiske kyst, hvilket tvang ham til at vende tilbage til Italien. Den 8. maj 1213, fik han brug af bjerget La Verna (Alverna) som en gave fra grev Orlando di Chiusi, der beskrev det som "særdeles velegnet til hvem ønsker at gøre bod på et sted fjernt fra menneskeheden." bjerget ville blive en af hans foretrukne retreats til bøn.

Sankt Francis opgiver sin Fader. Franz af Assisi give afkald på sin far og hans arv, om bort selv tøjet, han havde modtaget fra ham foran offentligheden. I samme år, Francis sejlede for Marokko, men denne gang en sygdom tvang ham til at afbryde sin rejse i Spanien. Tilbage i Assisi, flere adelsmænd (blandt dem Tommaso da Celano, der senere skulle skrive en biografi om Franz) og nogle veluddannede mænd sluttede sin kendelse. I 1215, Franz gik igen til Rom for det fjerde Lateran Råd. I løbet af denne tid, han nok mødte en kanon, Dominic de Guzman (senere at være den hellige Dominicus, grundlæggeren af munkene Preachers, en anden katolsk religiøs orden). I 1217, tilbød han at tage til Frankrig. Kardinal Ugolino af Segni (den kommende Pave Gregor IX), en tidlig og vigtig tilhænger af Franz, rådede ham imod dette og sagde, at han stadig var brug for i Italien.

I 1219, ledsaget af en anden munk og håber at konvertere sultanen af Egypten eller vinde martyrium i forsøget, Franz drog til Egypten, hvor en korsridderhær havde slået lejr i over et år belejrede den befæstede by Damietta to miles (3,2 km) Der opstrøms fra mundingen af en af de vigtigste kanaler for Nilen. The Sultan al-Kamil, en nevø til Saladin, var lykkedes hans far som sultanen af Egypten i 1218 og havde slået lejr opstrøms Damietta, ude af stand til at lindre den. En blodig og forgæves angreb på byen blev lanceret af de kristne den 29. august 1219, hvorefter begge parter enige om at en våbenhvile, der varede fire uger. Det var sandsynligvis i løbet af denne mellemspil at Franz og hans kammerat krydsede saracenske linjer og blev indbragt for Sultan, der er tilbage i hans lejr for et par dage. Besøget er rapporteret i moderne Crusader kilder, og i de tidligste biografier af Francis, men de giver ingen oplysninger om hvad der skete i løbet af mødet ud over at bemærke, at Sultanen modtog Franz elskværdig og at Franz prædikede til saracenerne uden effekt, vender tilbage uskadt til Crusader lejren. Ingen moderne arabisk kilde omtaler besøget. En detalje, tilføjet ved Bonaventure i den officielle liv Francis (skrevet fyrre år efter begivenheden), vedrører en påstået udfordring af Francis tilbyde trial-by-brand for at bevise rigtigheden af det kristne evangelium.

Selvom Bonaventure ikke foreslår så meget, efterfølgende biografier gik videre, hævder, at en brand blev antændt som Franz uden tøven trådte uden at lide forbrændinger. En sådan hændelse er afbildet i slutningen af det 13. århundrede fresco cyklus, tilskrevet Giotto, i den øvre basilika i Assisi (se medfølgende billede). De statuetter på fresco vedrører sen-antik magt repræsentation og fremhæver den verdslige myndighed sultan, i modsætning til spiritualitet Francis. Ifølge nogle sene kilder, sultanen gav Francis tilladelse til at besøge de hellige steder i Det Hellige Land, og endda til at prædike der. Alt, hvad der kan sikkert hævde, at Francis og hans kammerat forlod Crusader lejr for Akko, hvorfra de begyndte for Italien i den sidste halvdel af 1220. Tegning på en 1267 prædiken af Bonaventure, senere kilder rapporterer, at Sultanen hemmeligt konverteres eller accepteret et dødsleje dåb som et resultat af mødet med Francis. Franciskanerordenen har været til stede i Det Hellige Land næsten uafbrudt siden 1217, da Broder Elias ankom til Acre. Den modtog indrømmelser fra Mameluken Sultan i 1333 med hensyn til visse hellige steder i Jerusalem og Betlehem, og (for så vidt angår den katolske kirke) kompetenceregler privilegier fra pave Clement VI i 1342.

Hos Greccio nær Assisi, omkring 1220, Franz fejrede julen ved at oprette den første kendte Presepio eller vuggestue (Nativity scene). Hans krybbespil billedsprog afspejlede scenen i traditionelle malerier. Han brugte rigtige dyr til at skabe en levende scene, så tilbedere kunne overveje fødslen af Jesusbarnet på en direkte måde, der gør brug af sanserne, især synet. Thomas fra Celano, en biografi af Francis og St. Bonaventure begge, fortælle, hvordan han brugte kun en strå-fyldt krybbe (fodertrug) ligger mellem en reel okse og æsel. Ifølge Thomas, det var smukt i sin enkelhed, med krybben fungerer som alter til jul Mass.

Reorganisering af Franciskanerordenen og død

På dette tidspunkt var den voksende bekendtgørelse af friars opdelt i provinser og grupper blev sendt til Frankrig, Tyskland, Ungarn, Spanien og mod øst. Når du modtager en rapport fra martyrium fem brødre i Marokko, Francis tilbage til Italien via Venedig. Kardinal Ugolino di Conti blev derefter udpeget af paven som beskytter af bekendtgørelsen. Munkene i Italien på dette tidspunkt var forårsager problemer, og som sådan, Franz havde at vende tilbage for at rette op på disse problemer. Franciskanerordenen var vokset i et hidtil uset hastighed, når der sammenlignes med tidligere religiøse ordener, men sin organisatoriske raffinement havde ikke holdt op med denne vækst og havde lidt mere at regere det, end Franz 'eksempel og enkle regel. For at løse dette problem, Franz udarbejdet en ny og mere detaljeret regel, "First Rule" eller "Regel Uden en pavelig Bull" (Regula prima Regula ikke bullata), som igen hævdet hengivenhed til fattigdom og apostolisk liv. Men det indført større institutionel struktur, selv om dette blev aldrig officielt godkendt af paven.

Den 29. september 1220, Franz afleveret styringen af bekendtgørelsen til bror Peter Catani på Porziuncola. Men bror Peter døde kun fem måneder senere, den 10. marts 1221, og blev begravet i Porziuncola. Når mange mirakler blev tilskrevet den afdøde bror, begyndte folk at flokkes til Porziuncola, forstyrre dagligdagen for franciskanerne. Francis derefter bad, spørger Peter til at stoppe de mirakler og adlyde i døden, da han havde adlydt løbet af sit liv. Rapporterne om mirakler ophørt. Broder Peter blev efterfulgt af Broder Elias som sognepræst Francis. To år senere, Francis ændret "First Rule" (oprettelse af "Anden regel" eller "Regel Med en Bull"), og pave Honorius III godkendte det den 29. november 1223. Som officiel Ordensreglen, opfordrede munkene "at observere den hellige evangelium vor Herre Jesus Kristus, lever i lydighed uden noget af vores egne og i kyskhed." Desuden det satte regler for disciplin, forkyndelse, og indrejse i Ordenen. Når Regel blev godkendt af paven, Franz trak mere og mere fra eksterne anliggender. I løbet af 1221 og 1222, Francis krydsede Italien, først så langt sydpå som Catania på Sicilien og bagefter så langt nordpå som Bologna.

Mens han bad på bjerget af Verna, i løbet af en fyrre dages faste som forberedelse til Mikkelsdag , er Francis siges at have haft en vision på eller omkring September 14, 1224, festen for Ophøjelse af korset, som et resultat af, som han modtog stigmata. Broder Leone, som havde været med Francis på det tidspunkt, forlod en klar og enkel redegørelse for hændelsesforløbet, det første konkret højde for fænomenet stigmata. "Pludselig så han en vision om en Serafen, en seks-vinget engel på et kors. Denne engel gav ham den gave af de fem sår i Kristus." Lider af disse stigmata og fra trachom, Francis modtog pleje i flere byer (Siena, Cortona, Nocera) til ingen nytte. I sidste ende blev han bragt tilbage til en hytte ved siden af Porziuncola. Her, i det sted, hvor det hele begyndte, føler enden nærmer sig, han tilbragte de sidste dage af sit liv diktere hans åndelige testamente. Han døde om aftenen Lørdag 3 oktober, 1226, sang Salme 142 (141), "Voce betyd ad Dominum".

Den 16. juli 1228 blev han erklæret en helgen af pave Gregor IX (tidligere kardinal Ugolino di Conti, St. Francis og kardinal beskytter af bekendtgørelse ven). Den næste dag, lagde Paven grundstenen til Basilica of Sankt Francis i Assisi. Francis blev begravet den 25. maj 1230, under den nederste basilikaen, men hans grav blev hurtigt skjult på ordre fra Brother Elias at beskytte det mod saracenske angribere. Hans præcise gravplads forblev ukendt, indtil det blev genopdaget i 1818 Pasquale Belli derefter konstrueret til resterne en krypt i nyklassicistisk stil i Nedre basilikaen. Det blev genopbygges mellem 1927 1930 i sin nuværende form af Ugo Tarchi, stripning væggen i dens marmor dekorationer. I 1978 blev resterne af St. Francis undersøgt og bekræftet af en kommission af lærde udpeget af Pave Paul VI, og sat i en glasurne i den gamle stengrav.

Tegn og arv

Det er blevet fremført, at ingen andre i historien var så dedikeret som Franz at efterligne livet, og udføre arbejdet Kristi i Kristi egen måde. Dette er vigtigt i forståelsen af Franz 'karakter og hans affinitet for eukaristien og respekt for de præster, som udførte nadveren.

Han og hans tilhængere fejrede og endda æret fattigdom. Fattigdommen var så central for hans karakter, at i hans sidste skriftlige arbejde, Testamente, sagde han, at absolut personlig og corporate fattigdom var den afgørende livsstil for medlemmerne af hans Orden.

Han mente, at naturen selv var et spejl af Gud. Han kaldte alle skabninger sine "brødre" og "søstre", og selv prædikede til fuglene og angiveligt overtalt en ulv til at stoppe angribe nogle locals hvis de enedes om at fodre ulven. I hans "Canticle af væsener" ("Praises skabninger" eller "Canticle of the Sun") nævnte han "Brother Sun" og "Sister Moon", vind og vand, og "søster Død". Han henviste til hans kroniske sygdomme som sin "søstre". hans dybe følelse af broderskab under Gud omfavnede andre, og han erklærede, at "han mente ikke Kristi ven, hvis han ikke værne om dem, for hvem Kristus døde."

Franz' besøg i Egypten og forsøgte tilnærmelse til den muslimske verden havde vidtrækkende konsekvenser, længe forbi sin egen død, da efter faldet af Crusader Kongerige, ville det være franciskanerne af alle katolikker, der ville få lov til at blive på i Det Hellige Land og blive anerkendt som "vogtere det Hellige Land" på vegne af den katolske kirke.

Natur og miljø

Franz prædikede undervisning i den katolske kirke, at verden blev skabt godt og smukt ved Gud, men lider en behovet for indfrielse på grund af den oprindelige synd af mennesket. Han prædikede for mennesker og dyr den universelle evne og pligt for alle skabninger til at prise Gud (et fælles tema i Salmerne) og pligt til mænd til at beskytte og nyde naturen som både forvaltere af Guds skaberværk og som væsener os. Den 29. november 1979 Pave Johannes Paul II erklærede Franz at være protektor for Økologi. Mange af de historier, der omgiver liv Franz siger, at han havde en stor kærlighed til dyr og miljø.

Måske den mest berømte hændelse, der illustrerer Sankt ydmyghed over for naturen fortælles i "Fioretti" ("små blomster"), en samling af legender og folklore, der sprang op efter helgenens død. Det siges, at en dag, mens Franz var på rejse med nogle kammerater, de stødte på et sted på vejen, hvor fuglene fyldte træer på begge sider. Francis fortalte sine ledsagere til "vente på mig, mens jeg går at prædike for mine søstre fuglene." Fuglene omringet ham, fascineret af kraften af hans stemme, og ikke én af dem fløj væk. Han er ofte portrætteret med en fugl, typisk i hånden.

En anden legende fra Fioretti fortæller, at i byen Gubbio, hvor Franz boede i nogen tid, var en ulv "skræmmende og grumme, der slugte mænd såvel som dyr." Franz havde medlidenhed med Borgerne, og så gik han op i bjergene for at finde ulven. Snart havde frygt for dyret forårsaget alle hans kammerater til at flygte, selvom helgen pressede på. Da han fandt ulven, gjorde han korsets tegn og befalede ulven til at komme til ham og såre nogen. Mirakuløst ulven lukkede sine kæber og fastsætter ved foden af St. Francis. "Broder Ulv, du gøre meget skade på disse kanter, og du har gjort store onde," sagde Franz. "Alle disse mennesker beskylde dig og forbande dig ... Men bror ulv, vil jeg gerne skabe fred mellem dig og de mennesker." Så Franz førte ulven ind i byen, og omgivet af opskræmte borgere lavede en pagt mellem dem og ulven. Fordi ulven havde "gjort det onde ud af sult, de Borgerne skulle regelmæssigt fodre ulven. Til gengæld ulven ikke længere ville bytte dem eller deres flokke. På denne måde Gubbio blev befriet fra truslen af rovdyr. Francis gjort endnu en pagt på vegne af byens hunde, at de ikke ville genere ulven igen. Endelig, for at vise byens borgere, at de ikke ville blive skadet, Franz velsignede ulven.

Så i løbet af World Environment Day 1982 sagde Johannes Paul II, at den hellige Franz' kærlighed og omsorg for skabelsen var en udfordring for moderne katolikker og en påmindelse "ikke at opføre sig som systemkritiker rovdyr, hvor naturen er berørte, men at påtage sig ansvaret for det, tager al omhu, så alt forbliver sund og integreret, så de giver et indbydende og venligt miljø, selv til dem, der lykkes os. "Den samme pave skrev i anledning af den internationale dag for Fred, 1 Januar 1990, helgen af Assisi "byder kristne et eksempel på ægte og dyb respekt for integriteten af skabelse ..." Han fortsatte med at gøre opmærksom på, at : "Som en ven af de fattige, som var elsket af Guds skabninger, inviterede Sankt Francis hele skabelsen - dyr, planter, naturkræfter, selv bror Sol og Sister Moon - for at give ære og ros til Herren den stakkels mand af Assisi. giver os slående vidnesbyrd om, at når vi er i fred med Gud, vi er bedre i stand til at lægge os til at opbygge, at fred med al skabelse, som er uadskillelig fra fred mellem alle folk. "

Pave Johannes Paul II konkluderede, at afsnit af dokumentet med disse ord: "Det er mit håb, at inspirationen Sankt Francis vil hjælpe os til at holde stadig i live en følelse af 'broderskab' med alle de gode og smukke ting, som den Almægtige Gud har skabt. "

Festdag

Sankt Francis 'festdag er afholdes på 4. oktober En sekundær fest til ære for stigmata modtaget af St. Francis, der fejres den 17. september, blev indsat i den generelle romerske kalender 1585 (senest den Tridentine kalender), og undertrykt i 1604, men blev restaureret i 1615 i New Roman Missal af 1969 blev det fjernet igen fra General kalender, som noget af en gentagelse af de vigtigste fest den 4. oktober, og overladt til kalenderne for bestemte lokaliteter og Franciskanerordenen. Hvor den traditionelle romerske Missale anvendes dog festen for stigmata forbliver i den almindelige kalender.

Den 18. juni 1939 kaldte Pave Pius XII, Francis for en fælles Italienk skytshelgen sammen med Sankt Katarina af Siena med det apostoliske bogstav "Licet Commissa". Pave Pius nævnte også de to helgener i en laudativ diskurs han udtalte den 5. maj 1949 i kirken Santa Maria Sopra Minerva.

St. Francis er hædret i Church of England, den anglikanske kirke i Canada, Episcopal Church USA, de gamle katolske kirker, den evangelisk-lutherske kirke i Amerika og andre kirker og religiøse samfund på 4. oktober. Den evangeliske kirke i Tyskland, fejrer dog Franz 'festdag på hans dødsdag, den 3. oktober.

Pave Frans

Den 13. marts 2013 valgte kardinal Jorge Mario Bergoglio fra Argentina efter sit valg til pave, Frans som sit pavelige navn til ære for Sankt Franz af Assisi, blev han Pave Frans.