Torsdag 00:00

St. Gereon of St Mauritius vinduet i Kölns Domkirke






St. Gereon Klosterkirke, Köln

                Torsdag 00:00

Torsdag : Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 10. oktober Dagens navn er: GEREON

Gereons dag: En kristen, romersk officer der tilhørte den thebanske legion jfr. St. Mauritius. Gereon anførte 10.000 riddere. Han lider martyrdøden ca. år 300. Hans relikvier opbevares i Køln.

Den hellige Gereon og hans 318 ledsagere har mindedag den 10. oktober. Gereon er skytshelgen for soldater og mod hovedsmerter og migræne. Den hellige Gereon (Geron) er en historisk person og fortællingen om ham og hans lidelsesfæller har en historisk kerne. Fra 300-tallet blev en gruppe af ukendte helgener æret i Köln, hvor kirken St. Gereon nu står. De led martyrdøden i begyndelsen af 300-tallet - efter sigende ved halshugning. Deres grav var kendt allerede i 400-tallet. Den hellige Gregor af Tours (død 594) fortæller om 50 martyrer fra Den Tebanske Legion, som var gravlagt i Köln, men han nævner ikke Gereon. Detaljerne tilhører legenden, der er skrevet i 1200-tallet af cistercienseren Helinand. Da hæren med Den Tebanske Legion slog lejr i Schweiz, var nogle tropper i legionen sendt i forvejen. En af tropperne marcherede under Thyrsus til Trier og en anden under Cassius, Florentius og Pius til Bonn. En trop på 318 mand under Gereon og en maurisk trop på 360 mand under Gregor fortsatte til Köln, hvor de ankom den 9. oktober og de begav sig straks til militærlejren. Det fortælles, at krigerne var meget anderledes end de romerske soldater. De var roligere og mere tilbageholdne. De havde også en mørkere hudfarve og var slankere og smidigere end romerne. De skal have båret helt specielle tegn på dragter og våben. Officererne kommunikerede venligt med soldaterne. Før de gik til ro om aftenen, så man dem stå sammen og bede med bøjede hoveder. Ved daggry hørte man pludselig et hornsignal og soldaterne strømmede ud af teltene og legionærerne samlede sig på lejrkommandantens befaling. Han gav dem besked om øjeblikkelig afmarch til Xanten. Men på kejser Maximians udtrykkelige ordre skulle de først give et offer til guderne for at sikre et lykkeligt resultat af felttoget. Kommandanten forkyndte også, at deres kammerater i Bonn, Trier og Octodurum havde nægtet at ære de romerske guder og derfor var de uden undtagelse blevet henrettet sammen med deres fører Mauritius. Hvis soldaterne ikke ville dele kammeraternes skæbne, skulle de straks afsværge kristendommen. Tavse og ubevægelige lyttede legionærerne til talen. Da de havde sundet sig, så de, at bag dem stod andre soldater med korte sværd klar til slag. Da lyste deres mørke ansigter op som i hellig triumf. Gereon, deres anfører, trådte nu frem og erklærede på alles vegne, at de som trofaste soldater gerne ville udføre enhver ordre fra kejseren, men som trofaste kristne kunne de aldrig mere ofre til de romerske guder. Bevæbnet alene med troens sandhed var de heltemodige legionærer urokkelige, da kommandanten gav ordre om at nedslagtningen skulle begynde. De opmuntrede hinanden til at være trofaste mod den hellige tro indtil døden. Da bødlerne indså, at legionærerne ikke ville vige fra deres tro, men fortsætte med at forkynde Jesus Kristi lære, blev alle de hellige mænd halshugget. Morderne slæbte de hellige legemer over markene og kastede dem i en dyb brønd. Kejser Helena opdagede deres relikvier ved Köln på et sted, som hed Mechtern - ad martyres. Hun lod dem iføre kostbare klæder og gravlagde dem i indviet jord.

Sankt Gereon Köln (fransk: Gereon), der kan have været en soldat, blev martyr i Köln, angiveligt ved halshugning, sandsynligvis i begyndelsen af det 4. århundrede.

Legender

Ifølge hans legende, Gereon (kaldet "Golden Saint") siges han, at være en soldat i den Thebanske Legion. Gregor af Tours, skriver i det 6. århundrede, sagde, at Gereon og hans ledsagere var en afdeling af halvtreds mænd af Thebanske Legion som blev massakreret på Agaunum efter en kendelse fra kejser Maximian for at nægte at ofre til de hedenske guder for at opnå sejr i kamp.

Nogle af hans ledsageres navne er anført som værende Cassius, Gregorius Maurus, Florentius, Innocentius (Innocent), Constantinus, og Victor.

Sankt Beda nævner, at deres fest blev inkluderet i Sarums kalender, samt kalenderne for Barking og Durham. Senere middelalderlige legender øgede antallet af Gereons ledsagere til 290 eller 319, og Sankt Norbert af Xanten siges at have opdaget, gennem et syn, stedet i Köln, hvor relikvierne af Sankt Ursula og hendes ledsagere, Sankt Gereon, og andre martyrer lå skjult.

Gereon blev en populær militær helgen og er ofte repræsenteret i kunsten som en romersk soldat eller middelalderlig ridder. Sammen med andre helgener, der blev halshugget, påberåbes han af dem, der lider af migræne hovedpine. Hélinand af Froidmont's Martyrium nævner Sankt Gereon.

Eftermæle

Skt Gereon Basilika i Köln, er dedikeret til ham. Stephen Lochner malet en treenighed i det 15. århundrede, som i midterstykket, viser i næsten tal naturlig størrelse tilbedelsen af Magi, og sidepaneler, som repræsenterer St. Ursula med sine kammerater, og Gereon med sine krigere. I 1810 den treenighed blev flyttet fra rådhuset til koret kapel af katedralen.

Byen Saint-Gereon er en lille by beliggende i departementet Loire-Atlantique i den franske region Pays de la Loire.

Martyren er afbildet på et 13. århundredes segl på klosteret St. Gereon, Köln.