Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 26. oktober Dagens navn er: AMANDUS

Amandus dag: Der er flere helgener med dette navn knyttet til dagen. En af disse var den første historisk kendte biskop i Strassburg. Han døde omkring år 350 og dyrkelsen af denne helgen var begrænset til Strassburg og omegn.

En anden Amandus var født i Gascogne og levede i mange år som munk og eneboer, før han som ca. 40-årig begyndte en karriere som missionsbiskop.
Han blev udnævnt til Biskop i Maastricht, Holland i 647. Han grundlagde flere klostre og blev siden helgenkåret, som Sct. Amand. Trods et stridbart sind var han en meget afholdt biskop. Han dør i 679.
Efter en pilgrimsrejse til Rom, blev Amandus udnævnt til missionærbiskop i Frankrig i 628, uden et fast stift. På anmodning af Klotar II evangeliserede han de hedenske indbyggerne i Ghent, senere udvidede han sit felt til hele Flandern. I starten havde begrænset succes, led under forfølgelseo og undergik store strabadser. Men efter at have udført et mirakel (bragt en hængt forbryder tilbage til livet) blev holdningen blandt folket ændret og han foretog mange omvendelser.
Under Amandus tilsyn etableredes de første klostre i Ghent og Mont Blandin, i Belgien. Klosteret i Ghent blev grundlagt af Sankt Bavo, der var inspireret af Amandus prædikener. Efter at være vendt tilbage til Frankrig i 630, gjorde han Dagobert I vred ved, at forsøge at omvende kongen fra sit syndige liv. På trods af indgriben fra Sankt Acarius, blev Amandus bortvist fra riget. Senere fik Dagobert ham dog benådet og bad ham om at blive lærer for arvingen til tronen. Amandus afslog imidlertid æren. Han anmodede derefter først Acarius, derefter biskoppen i Noyon, om en skrivelse fra Kong Dagobert med angivelse af, at kongen ønskede at alle skulle døbes. Denne historie blev anvendt af Beaudemond til, at vise Amandus beredvillighed til at ty til tvungen konvertering og Dagoberts vilje til at gennemtvinge det. Hans næste missionæropgave var blandt de slaviske folk i Donau-dalen i nutidens Slovakiet, men det var forgæves. Amandus tog til Rom og rapporterede til paven. På rejsen tilbage til Frankrig, siges han at have fået en storm på havet til at lægge sig.
Fra 647 til 650, fungerede Amandus kortvarigt som biskop af Maastricht. Her fandt han en kirke, i en sådan uorden, at han blev forskrækket og appellerede til pave Martin I for yderligere instruktioner. Paven gav ham nogle gode råd om hvordan man skulle håndtere ulydige gejstlige og advarede ham om det Monothelitisk kætteri, der dengang var fremherskende i øst. Amandus blev bestilt af paven til at organisere konciler i Neustrien og Austrasien for at videregive de forskellige dekreter fra Rom. Biskopperne bad Amandus om at give koncilerne tilbage til paven, ved hvilken lejlighed han greb chancen til at opgive sit bispedømme og genoptage sit missionsarbejde.
Omkring dette tidspunkt, etablerede Amandus kontakt med familien Pippin af Landen og hjalp Gertrude af Nivelles og hendes mor Itta med oprettelse af det berømte kloster i Nivelles. Han var nu 70 år gammel og indbyggerne i Baskerlandet bad ham om, at vende tilbage til deres land og evangelisere, selv om han 30 år tidligere havde prædiket forgæves der. Efter hjemkomsten, grundlagde han adskillige klostre i nutidens Belgien med hjælp fra Kong Dagobert.
Amandus døde i år 679 som 90 årig i Elnone Abbey, det senere Sankt-Amand Abbey, i Sankt-Amand-les-Eaux, i nærheden af Tournai.
Selv om han er mest æret i Flandern og Picardiet, er han også æret i England.