Fredag 00:00

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 21. november Dagens navn er: MARIÆ OFRING

Mariæ ofrings dag: Dagen kaldes også Marias tempelgang og blev indstiftet i det 14. århundrede. Den kirkelige fest skulle højtideligholde årsdagen for Marias fremstilling i templet.
Hun blev som 3-årig anbragt af sine forældre på templets trappe. Uden at se sig tilbage gik hun 15 trin op til det allerhelligste, hvor hun hørte hjemme og her blev hun modtaget af ypperstepræsten.
Hun blev givet til templet, som et offer til Gud og tjente der i 11 år sammen med andre piger og de hellige kvinder som havde ansvaret for dem. Dette er en ren legende, for det fandtes ikke Tempeljomfruer i Jerusalem.
Maria var datter af ægteparret Anna og Joakim (Gioacchino), der havde været gift i 20 år uden at få nogen børn.
Hun blev sidenhen moder til Jesus. Efter sin død krones hun til himmeldronning af Gudfader og Søn. Mariakulten var uden sammenligning den største i senmiddelalderen.

Ole Rømer

I 1676, her i Danmark, forelagde astronomen Ole Rømer sin opdagelse af "lysets tøven", hvilket førte til beregningen af lysets hastighed.
Lysets hastighed i vakuum er ca. 300.000 km/s, det giver omkring 1,08 milliard km/t. (:-) - Helt præcist og per definition er det 299.792.458 m/s
Af Maxwells ligninger fremgår det, at lysets hastighed afhænger af de magnetiske og elektriske egenskaber af det materiale, som lyset udbreder sig, så hastigheden er ikke absolut. Hastighedsforskellen ses nemt når men stikker en pind ned i noget klart vand. Pinden får tilsyneladende et 'knæk' lige i vandoverfladen og det skyldes, som antydet, netop en hastighedsforskel.

Fremstillingen af Maria i templet

Fremstillingen af den hellige Jomfru Maria (som hun er kendt som i Vesten), er en liturgisk fest der fejres den 21. November i den romersk-katolske, den østlige katolske og de ortodokse kirker.
Festen er forbundet med en hændelse, som er fortalt - ikke i det nye Testamente - men i den oprindelige apokryfe fortælling fra Jakob.

• Dokumentet præsenterer sig selv som skrevet af Jakob: "Jeg, Jakob, skrev denne historie i Jerusalem." Således er forfatteren Jakob, bror til Jesus. Teksten hævder at Jakob er søn af Joseph fra et tidligere ægteskab.

Ifølge denne tekst modtager Marias forældre, Joachim og Anna, som hidtil havde været barnløse, en himmelsk besked om, at de ville få et barn. I taknemmelighed over gaven, endelig at få en datter bragte de hende, mens hun endnu var barn til templet i Jerusalem for, at vie hende til Gud. Nyere versioner af historien (som Pseudo-Matthæusevangeliet og evangeliet om Maria Fødselskirke) fortæller os, at Maria blev bragt til templet i en alder omkring tre år, som opfyldelsen af et løfte. Tradition siger at hun skulle blive der, for at blive uddannet som forberedelse til sin rolle som Guds Moder.
I den østlige ortodokse tradition er dette en af de dage, hvor kvinder ved navn Maria og Mette fejrer deres navnedag.

Historie

Fortællingen om fremstillingen af den hellige Jomfru Maria i templet er hovedsagelig baseret på Protoevangeliet, skrevet af Jakob, som er blevet dateret af historikere til, før år 200 E.kr. Historien drejer sig om at i taksigelse for fødslen af deres datter Maria, beslutter Joachim og Anna, at vie hende til Gud, i en alder af tre år bringe hende til templet i Jerusalem. Marias fremstilling i templet drager paralleller til profeten Samuel, hvis mor Hannah, ligesom Anna blev anset for at være golde og bliver tilbudt et barn som en gave til Gud ved Shiloh.
Maria forblev i templet indtil sit tolvte år, hvorefter hun blev tildelt en vogter som hed Joseph. Ifølge koptisk tradition døde hendes far Joachim da Maria var seks år gammel og moderen døde da Maria var otte. Selvom historien er en legende uden grundlag i historien er pointen, at vise at selv i sin barndom var Maria fuldstændigt dedikeret til Gud. Det er af denne grund, at fejringen af Marias fremstilling i templet opstod.