Mandag 00:00
Mandag 00:00
Mandag: Dette er månens dag. Opkaldt efter Månen/Luna. latin: dies Lunae Feria II, Feria secunda oldnordisk: manadagr.
Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.).
Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten).
Dagens tema: Orientering :
'hvor er jeg?' - viden herom er den uundgåelige forudsætning for meningsfuld indgriben i en omverden; udtrykt i mandagens Måne, symbol på følelse, indtryksmodtagelighed, lunefuldhed, fragmentarisk fluktuerende opfattelser.
Når man er født en mandag:
Mandagsbørn har fagert skind.
|
Fakta om: 09. december
Dagens navn er: RUDOLPH
|
|
Rudolphs dag: Dagens navn (ikke et helgennavn) indkom i almanakken fra 1727. Selvom Rudolf ikke er et helgennavn er det heller ikke, oprindeligt, et rensdyrsnavn. Rudolf det rødnæsede rensdyr opstår først langt senere.
Førhen var dagen viet til
Sct. Anna.
Jomfru Marias moder, som i den katolske tid blev æret på denne dag.
Selvom der intet vides om Rudolph, så findes der en helgen hvis navn nemt kan forveksles med hans, nemlig
Budolfus - eller Botulf, som var en engelsk benediktinermunk og senere helgen. Hans legende er nedskrevet i 1068.
Budolfus byggede i 7. århundrede et kloster i ødemarken i Sydengland. Der levede han et fredeligt liv som en viis og from abbed. Det fortælles om ham, at fugle og fisk spiste af hans hånd og at kong Edmund gav ham en grund ved Themsen, hvor han byggede en kirke til St. Martins ære. Omsider gav han sig til at holde høns, men en ørn fra skoven i nærheden kom og stjal dem. Dog en dag fik Botulf øje på den, da den fløj af sted med hans hane. Han truede ad ørnen, der vendte om og satte hanen levende ned for hans fødder, hvorpå den selv udåndende.
I 870 blev det kloster, Botulf havde grundlagt, ødelagt af danskere. Hans relikvier blev dog reddet og fordelt på tre store engelske klostre: Thorney, Ely og Westminster. Denne begivenhed har gjort ham kendt både i England og ud over landets grænser. I England er 70 kirker indviet til ham. I Danmark var der 7 Budolfi kirker: bl.a. i Viborg, Lund og Roskilde. Kun Aalborg Budolfi og Bodilsker på Bornholm har bevaret navnet.
Budolfus er skytshelgen for rejsende og for landbruget.
Men tilbage til dagens Rudolph
Der findes en række, mere eller mindre, kendte Rudolpher. Her indelt i 2 kategorier.
Religiøse figurer:
Kongelige figurer:
Det giver os to kandidater til dagnavnets oprindelse, nemlig:
- Munken Rudolf af Fulda fra det 9. årh. - og
- Rudolf II, den hellige romerske kejser (1552-1612).
Idet de 4 øvrige er knapt så sandsynlige, som de to ovenstående.
Munken Rudolf af Fulda
Rudolf af Fulda var en munk af Benediktiner orden i den karolingiske periode i det niende århundrede. Rudolf viede sit livsværk til klostret Fulda som er placeret i nutidens tyske delstat Hessen. Mange af værkerne komponeret af Rudolf af Fulda har ikke klaret tidens test. Men vi er så heldige at have overlevende eksemplarer af Rudolfs "Annals of Fulda og Vita Leobae", (The Life of St. Leoba). Disse værker dokumenterer hans bidrag til klostret, til historien, og etablerer Rudolf af Fulda som en af de mest vellærde i hans tid.
Livet
Det er usikkert, hvornår Rudolf af Fulda blev født (d. 8. marts 865). Der findes ingen overlevende referat af hans tidlige kirkelige liv. Desuden findes der ingen registrering af hans familia afstamning. Kun datoen for hans død kendes fra en henvisning til den sene munk af Fulda i en passage fra Annals of Fulda dateret 865. Han var en munk af benediktinerkloster i Fulda. I år 821 blev Rudolf gjort subdeacon af klostret. En position, der er anerkendt som, "... en gejstlig i det laveste af de tidligere store ordrer i den romersk-katolske kirke." Rudolf var en hengiven teolog, historiker, digter og "... en meget bemærkelsesværdig udøver af alle kunstarter." Rudolf af Fulda var elev af Rhabanus Maurus og sammen vil føre tilsyn en samling af to-tusinde håndskrifter der betegnede klostrets betydning som ikke kun et sted for tilbedelse, men også en meget vigtig bibliotek, hvor de også havde i deres besiddelse en kopi af Tacitus 'Germania. Klostret Fulda også påkrævet sådanne værker som Res Gestae af det fjerde århundrede romerske historiker Ammianus Marcellinus og Codex Fuldensis. The Monastery of Fulda havde også i besiddelse værker komponeret af Cicero, Servius, Beda og Supicius Severus.
Rudolf II, den hellige romerske kejser
Rudolf II (18 JUL 1552 - 20 Januar 1612) var tysk-romerske kejser (1576-1612), konge af Ungarn og Kroatien (som Rudolf I, 1572-1608), konge af Bøhmen (1575-1608 / 1611) og ærkehertug Østrig (1576-1608). Han var medlem af Habsburg.
Rudolf arv har traditionelt blevet set på tre måder: en virkningsløs lineal, hvis fejl førte direkte til Trediveårskrigen; en stor og indflydelsesrig protektor for Northern manieristiske kunst; og en hengiven af okkulte kunst og læring, som hjalp med opstart af den videnskabelige revolution.
Biografi
Rudolf blev født i Wien den 18. juli 1552. Han var den ældste søn og efterfølger af Maximilian II, hellige romerske kejser, konge af Bøhmen, og konge af Ungarn og Kroatien; hans mor var Maria af Spanien, en datter af Karl V og Isabella af Portugal.
Rudolf tilbragte otte formative år, fra alderen 11 til 19 (1563-1571), i Spanien, ved retten i sin morbror Phillip II. Efter sin tilbagevenden til Wien, var hans far bekymret Rudolfs tilknappet og stiv måde, typisk for den mere konservative spanske domstol i stedet for den mere afslappet og åben østrigsk domstol; men hans spanske mor så i ham høviskhed og raffinement. Rudolf ville forblive for resten af hans liv reserveret, hemmelighedsfuld, og stort set en hjemmemenneske, der ikke kan lide at rejse eller endda tage del i de daglige statsanliggender. Han var mere optaget af okkulte læring såsom astrologi og alkymi, der var mainstream i renæssancen, og havde en lang række personlige fritidsinteresser såsom heste, ure, indsamling sjældenheder, og bliver en kunstmæcen. Han led af periodiske anfald af "melankoli" (depression), som var almindelige i det habsburgske linje. Disse blev værre med alderen, og blev manifesteret ved en tilbagetrækning fra verden og dens anliggender i hans private interesser.
Ligesom hans samtidige, Elizabeth I af England, Rudolf dinglede sig selv som en præmie i en række diplomatiske forhandlinger om ægteskaber, men aldrig i virkeligheden gift. Det er blevet foreslået af AL Rowse, at han var homoseksuel. Under sine perioder med selvvalgt isolation, efter sigende Rudolf havde affærer med sit hof kammerherre, Wolfgang von Rumpf, og en række kammertjenere. En af disse, Philip Lang, regerede ham i årevis og var hadet af dem, der søger ind med kejseren. Rudolf var kendt, desuden har til haft en række affærer med kvinder, hvoraf nogle hævdede at have været imprægneret af ham. Han havde flere uægte børn med sin elskerinde Catherina Strada. Deres ældste søn, Don Julius Cæsar d'Austria, blev sandsynligvis født mellem 1584 og 1586 og modtog en uddannelse og muligheder for politisk og social fremtrædende fra sin far. I 1607, Rudolf sendte Julius til at leve på den bøhmiske Ceský Krumlov (i den moderne Tjekkiet) slot, som Rudolf købt fra den sidste af House of Rosenberg (Peter Vok / Wok von Rosenberg), efter at han faldt i økonomisk ruin. Julius boede på Ceský Krumlov når i 1608 han angiveligt misbrugt og myrdet en lokal barber datter, som havde boet i slottet, og derefter vansiret hendes krop. Rudolf fordømte hans søns handling og foreslog, at han skulle fængsles for resten af hans liv. Men Julius døde i 1609 efter at have vist tegn på skizofreni, nægter at bade, og bor i elendighed; hans død var tilsyneladende forårsaget af et sår, der bristede.
Mange kunstværker bestilt af Rudolf er usædvanligt erotisk. Kejseren var genstand for en hviskende kampagne af sine fjender i sin familie og Kirken i årene før han blev afsat. Seksuelle påstande kan meget vel have dannet en del af kampagnen mod ham.
Historikere har traditionelt skylden Rudolf optagethed kunst, okkulte videnskaber og andre personlige interesser som årsagen til de politiske katastrofer hans regeringstid. På det seneste historikere har revurderet dette synspunkt og se hans protektion af kunst og okkulte videnskaber som en triumf og central del af renæssancen, mens hans politiske fiaskoer ses som et legitimt forsøg på at skabe en forenet kristen imperium, som blev undergravet af realiteterne i religiøse, politiske og intellektuelle disintegrationer af tiden.
Skønt opdraget ved sin onkels katolske hof i Spanien, var Rudolf tolerant over for protestantismen og andre religioner, herunder jødedom. Han stort set trak sig tilbage fra katolske ceremonier, selv i døden fornægte sidste sakramentale ritualer. Han havde meget lidt tilknytning til protestanter enten, undtagen som modvægt til undertrykkende pavelige politik. Han satte sin primære støtte bag conciliarists, irenicists og humanister. Når pavedømmet iværksat Counter-reformationen, ved hjælp af midler sendt til sit hof, Rudolf støttet dem, som han mente var den mest neutrale i debatten, ikke at tage en side eller forsøger at foretage tilbageholdenhed, hvilket fører til politisk kaos og truer med at provokere civile krig.
Hans konflikt med de Osmanniske Tyrkere var den endelige årsag til hans undergang. Uvillige til at gå på kompromis med tyrkerne, og stædigt besluttet, at han kunne samle hele kristenheden med en ny korstog, begyndte han en lang og ubeslutsom krig med tyrkerne i 1593. Denne krig varede indtil 1606, og blev kendt som "The Long War". Ved 1604 hans ungarske forsøgspersoner blev udmattet af krigen og oprør, ledet af Stephen Bocskay. I 1605 blev Rudolf tvunget af hans andre familiemedlemmer til at afgive kontrollen med ungarske anliggender til sin yngre bror ærkehertug Matthias. Matthias smedede med 1606 en vanskelig fred med de ungarske oprørere (fred i Wien) og tyrkerne (fred med Zsitvatorok). Rudolf var vred over sin brors indrømmelser, som han så som at afsløre for meget for at fremme Matthias 'greb om magten. Så Rudolf parat til at starte en ny krig med tyrkerne. Men Matthias mobiliseret støtte fra utilfredse ungarere og tvang Rudolf til at opgive kroner af Ungarn, Østrig, og Mähren til ham. Matthias fængslet Georg Keglevic der var Øverstkommanderende, General, Vice-Ban af Kroatien, Slavonien og Dalmatien og siden 1602 Baron i Transsylvanien, men snart forlod ham fri igen. Dengang Fyrstendømmet Transsylvanien var en fuldt selvstændig, men kun semi-uafhængig stat under den nominelle overhøjhed af det osmanniske rige, hvor det var tid af Sultanatet Women. Samtidig, ser et øjeblik af kongelig svaghed, Bohemian protestanter krævet større religiøs frihed, som Rudolf givet i skrivelsen af Majestæt i 1609. Men Böhmerne fortsatte med, at presse på for yderligere friheder og Rudolf brugte sin hær til at undertrykke dem. De Bøhmiske protestanter appellerede til Matthias om hjælp, hvis hær derefter holdt Rudolf fange i sit slot i Prag, indtil 1611, da Rudolf blev tvunget til at afstå kronen af Bøhmen til sin bror.
Rudolf døde i 1612, ni måneder efter at han var blevet frataget enhver effektiv magt af sin lillebror, Matthias, undtagen den tomme titel "Hellige Romerske Kejser", da Matthias blev valgt fem måneder senere. Han døde ugift. I maj 1618 med begivenheden kendt som Defenestration i Prag, den protestantiske Bohemians, til forsvar for de rettigheder dem i meddelelsen om Majesty begyndte Trediveårskrigen (1618-1648).
Skytshelgen for kunsten
Rudolf flyttede Habsburg kapital fra Wien til Prag i 1583. Rudolf elskede indsamle malerier, og blev ofte rapporteret at sidde og stirre i ekstase på et nyt værk i timevis. Han sparet udgift i at erhverve store tidligere mesterværker, som de i Dürer og Brueghel. Han var også protektor for nogle af de bedste moderne kunstnere, der primært producerede nye værker i den nordlige manieristiske stil, såsom Bartholomeus Spranger, Hans von Aachen, Giambologna, Giuseppe Arcimboldo, Aegidius Sadeler, Roelant Savery, og Adrian de Vries, samt som idriftsættelse værker fra italienerne ligesom Veronese. Rudolf samlinger var den mest imponerende i Europa på hans tid, og den største samling af Northern manieristiske kunst nogensinde samles. Adjektivet Rudolfine, som i "Rudolfine Manierisme" anvendes ofte i kunsthistorien til at beskrive den stil af kunst, han nedladende.
Rudolf kærlighed til indsamling gik langt ud over malerier og skulpturer. Han bestilte dekorative genstande af enhver art og især mekaniske bevægelige enheder. Ceremonielle sværd og musikinstrumenter, ure, vandværker, astrolabier, kompasser, teleskoper og andre videnskabelige instrumenter, blev alle produceret til ham af nogle af de bedste håndværkere i Europa.
Han nedladende naturlige filosoffer såsom botaniker Charles de l'Ecluse, og astronomerne Tycho Brahe og Johannes Kepler begge deltog sit hof. Tycho Brahe udviklede Rudolfine tabeller (færdig ved Kepler, efter Brahes død), den første omfattende tabel over data for planeternes bevægelser. Som nævnt før, Rudolf også tiltrukket nogle af de bedste videnskabelige instrument skaberne af den tid, såsom Jost Buergi, Erasmus Habermel og Hans Christoph Schissler. De havde direkte kontakt med Retten astronomer og gennem økonomisk støtte fra retten, de var økonomisk uafhængige for at udvikle videnskabelige instrumenter og fremstillingsteknikker.
Digteren Elizabeth Jane Weston, en forfatter af neo-latinsk poesi, var også en del af hans hof og skrev adskillige oder til ham.
Rudolf holdt et menageri af eksotiske dyr, botaniske haver, og Europas mest omfattende "kunstkammer" (Kunstkammer) inkorporering "de tre naturriger og værker af mennesket". Det blev til huse i Prag Slot, hvor mellem 1587 og 1605 byggede han den nordlige fløj til at huse hans voksende samlinger.
Rudolf blev påstået af én person for at have ejet Voynich manuskript, en kodeks hvis ophavsmand og formål, samt sprog og skrift og postuleret cipher forblive uidentificerede til denne dag. Ifølge rygter videregivet i et brev skrevet af Johannes Marcus Marci i 1665, blev Rudolf siges at have erhvervet håndskriftet på et ikke nærmere angivet tidspunkt i 600 gulddukater. Der er aldrig blevet opdaget noget bevis til støtte for denne enkelt stykke rygter.
I 1597, samlingen besat tre værelser på ufuldstændige nordlige fløj. Når man bygger blev afsluttet i 1605, blev samlingen flyttet til den dedikerede Kunstkammer. Naturalia (mineraler og ædelstene) blev anbragt i en 37 kabinet display, der havde tre hvælvede kamre foran, hver omkring 5,5 meter bred med 3 meter høj og 60 meter lang, forbundet til en vigtigste kammer 33 meter lang. Store uslebne ædelstene blev opbevaret i solide bokse.
Rudolfs Kunstkammer var ikke en typisk "kunstkammer" - en tilfældig samling af uafhængige prøver. Snarere blev Rudolfine Kunstkammer systematisk arrangeret i en encyklopædisk måde. Desuden Rudolf II ansat sin polyglot domstol læge, Anselmus Boetius de Boodt (c. 1550-1632), at kuratere samlingen. De Boodt var en ivrig mineral samler. Han rejste bredt om indsamling ture til minedrift regioner i Tyskland, Bøhmen og Schlesien, ofte ledsaget af sin Bohemian naturalist ven, Thaddaeus Hagecius. Mellem 1607 og 1611, de Boodt katalogiseret Kunstkammeret, og i 1609 udgav han Gemmarum et Lapidum, en af de fineste mineralogiske afhandlinger i det 17. århundrede.
Som det var sædvane på det tidspunkt, indsamlingen var privat, men venner af kejseren, kunstnere og professionelle forskere fik lov til at studere den. Samlingen blev et uvurderligt forskning værktøj under blomstringen af det 17. århundredes europæiske filosofi, "Age of Reason".
Rudolf efterfølgere ikke værdsætter indsamling og Kunstkammeret efterhånden faldt i uorden. Omkring 50 år efter sin oprettelse, blev det meste af indsamlingen pakket i trækasser og flyttede til Wien. Samlingen resterende i Prag blev plyndret i det sidste år af Trediveårskrigen, af svenske tropper, der fyrede Prag Slot den 26. juli 1648 også tager de bedste af de malerier, hvoraf mange senere passerede til Orléans Collection efter død Christina af Sverige. I 1782 blev den resterende del af samlingen stykkevis solgt til private parter af Joseph II. En af de overlevende elementer fra Kunstkammeret er en "fin stol" plyndret af svenskerne i 1648 og nu ejet af Jarlen af Radnor på Longford Castle, Storbritannien; andre overleve i museer.
Okkulte videnskaber
Astrologi og alkymi blev betragtet som almene videnskabelige felter i renæssancen Prag, og Rudolf var en fast tilhænger af begge. Hans livslange søgen var at finde de vises sten og Rudolf sparede ingen udgifter i at bringe Europas bedste alkymister til hoffet, såsom Edward Kelley og John Dee. Rudolf udførte selv hans egne eksperimenter i en privat alkymi laboratorium. Da Rudolf var prins, Nostradamus udarbejdet et horoskop, der var dedikeret til ham som 'Prins og Konge'.
Rudolf gav Prag en mystisk ry, som holder sig til dels til denne dag, med Alkymister Alleer i haven ved Prag Slot et populært at besøge sted og turistattraktion.
Rudolf er også hersker i mange af legenderne i Golem i Prag, enten på grund af, eller blot som tilføjelse til hans okkulte omdømme.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
- LU: 12:22 Pt: 27 msec.
|