Sankta Lucia, af Francesco del Cossa (c 1430 - c. 1477). Washington, National Gallery.

                Fredag 00:00


Sankta Lucia, Hun holder den dolk, som hun i sidste ende blev henrettet med og lampen, hendes attribut. Sienas maleri af Niccolò di Segna, fra cirka 1340.


Lucia foran dommeren, af Lorenzo Lotto, 1523-1532.


Eutychia og Lucia ved Sankt Agatha grav, malt af Jacobello del Fiore.


Sankta Lucia af Domenico Beccafumi, 1521, en Højrenæssance omarbejdning af et gotisk ikonisk billede (Pinacoteca Nazionale, Siena).


Sankta Lucia optog i Sverige.


Scener fra Sankta Lucias livsforløb, malet omkring år 1470.



                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.


Fakta om: 13. december
Dagens navn er: LUCIA

Luciadag: Lucia fra Syrakus, blev martyrdræbt omkring år 300, efter hun havde nægtet at gifte sig med en hedensk mand, der som hævn angav hende som kristen.
Hun havde aflagt løfte om evig kyskhed og nægtede derfor, at gifte sig med en hedensk mand. Tortur havde ingen ingen virkning på hende, hvorfor man ville straffe hende ved at sende hende til et bordel. Men hverken okser eller mange soldater kunne rokke den kærre, som skulle transportere hende bort. Derfor dræbtes hun med et sværdstød gennem halsen.

Lys i håret

Før hun blev arresteret, bragte hun mad til sine kristne trosfæller, som skjulte sig i katakomberne. For at have begge hænder fri satte hun lys i sit hår. Det er denne handling, der har inspireret til den såkaldte Lucia-tradition.

Overtro i Danmark

Da vi her i landet stadig anvendte den Julianske kalender, var natten mellem den 12 og 13 december årets længste nat og derfor var der fyldt med trolddom og onde magter og man gik derfor ikke udendørs i Lucianatten.
For gårdens unge piger var Lucianatten særlig spændende. Folketroen sagde nemlig, at det var muligt for hende at få sin tilkommende at se, hvis hun tog et tændt lys i hver hånd og stirrede ind i et spejl.

Lucia

Lucia er en helgeninde ca. 283 - 304 Helgendagen er den 13. december.
Lucia led martyrdøden i Syrakus på Sicilien under Diokletians forfølgelser.
Lucia's familie var meget rig, men Lucia's mor var syg og lucia afgav et løfte om give al sin ejendom til de fattige, hvis hendes syge mor blev rask.

Lucias mor, Eutychia

Sammen med sin syge mor Eutychia, besøgte hun St. Agathes grav i Catanien. Der blev moderen helbredt ved Lucias bøn. Moderen gav hende til gengæld tilladelse til at ophæve den nylig indgåede forlovelse med en hedensk ung mand. Men da hun gik i gang med at dele ud af sin rigdomme, blev hendes forlovede så vred at han angav hende som kristen.

Lucias tortur

Da den romerske landshøvding ville straffe hende ved at sende hende til et bordel, svarede hun at hun ikke kunne besudles, fordi hun var ren i ånden.
En flok romerske soldater forsøgte at flytte hende, men ved Helligåndens kraft, blev hun stående på stedet. Hun blev overhældt med skoldhed olie, men vedblev uanfægtet at tale sin kristne tro. Til sidst stak en høvedsmand et sværd i struben på hende, men heller ikke dette kunne gøre hende tavs.

En anden legende fortæller at Lucia rev sine øjne ud og gav dem til en forsmået bejler. Blot med det resultat at hun omgående fik nye øjne endnu smukkere end dem hun havde givet væk.

Relikvier

Sigebert (1030-1112), en munk fra Gembloux, fortæller i sin kronik, Sermo de Sancta Lucia, at hendes krop lå uforstyrret på Sicilien i 400 år, før Faroald II, hertug af Spoleto, erobrede øen og flyttede hendes krop til Corfinium i Abruzzo, Italien. Derfra blev hun fjernet af kejser Otho I i 972 til Metz og deponeret i kirken St. Vincent. Det var fra denne helligdom, at en af hendes arme blev flyttet til klostret Luitburg i Stift Speyer - en hændelse der fejres af Sigebert i vers.

Den efterfølgende historie for relikvierne er ikke klar. Ifølge Umberto Benigni, sendte Stephen II (768) relikvierne af Sankta Lucia til Konstantinopel for, at sikre dem mod de saracenske angreb. Under deres plyndring af Konstantinopel i 1204, fandt franskmændene nogle relikvier, der tilskrives Sankta Lucia i byen og Enrico Dandolo, Doge, sikrede dem til klostret St. George ved Venedig. I 1513 præsenterede venezianerne helgenens hoved for Louis XII af Frankrig. Han deponerede hovedet i katedralkirken i Bourges. En anden kilde, anfører dog, at hovedet blev bragt til Bourges fra Rom, hvor det var blevet overført på et tidspunkt, hvor relikvier opbevaredes i Corfinium.

Den resterende del af relikvierne forbliver i Venedig: de blev overført til kirken San Geremia da kirken Santa Lucia blev revet ned i 1861 for at gøre plads til den nye jernbane endestation. Et århundrede senere, den 7. november 1981 stjal nogle tyve alle hendes knogler, undtagen hovedet. Politiet genfandt dem fem uger senere, på hendes festdag. Andre dele af liget har fundet vej til Rom, Napoli, Verona, Lissabon, Milano, samt Tyskland, Frankrig og Sverige.

Skytshelgen

Lucias latinske navn Lucia deler oprindelse (luc-) med det latinske ord for lys, lux. Det har spillet en stor rolle i, at Sankta Lucia blev navngivet som skytshelgen for blinde og folk med øjen-problemer.

Hun er også protektor for Syracuse på Sicilien, Italien. På Piazza Duomo i Syracuse, kirken Santa Lucia alla Badia huser maleriet "St. Lucias Begravelse (Caravaggio)".

Sankta Lucia er også skytshelgen for den caribiske ø St. Lucia, som er en af Windward Islands i små Antiller.

Hun er skytshelgen for øjensygdomme og i den forbindelse Lyset's helgeninde og i denne egenskab fejres hun stadig væk hvert år den 13. december med "Lucia-optog", hvor unge hvidklædte piger bærer tændte lys omkring.
På billedet øverst til venstre ses: Lucia med sine martyr attributter. Malet af Francesco del Cossa (15. årh.) Washington, National Gallery.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024 - LU: 14:26 Pt: 29 msec.