Fredag 00:00
Fredag 00:00
Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.
|
Fakta om: 27. december
Dagens navn er: JOHANNES EVANGELIST
|
|
Johannes Evangelist dag: Den discipel Herren elskede.
Han er forfatter til Johannes-evangeliet og Johannes åbenbaringen og drog efter apostlenes
deling til Lilleasien og prædikede.
Undere og protektion
Han uskadeliggjorde på et tidspunkt giften i et bæger, han skulle drikke af, ved at slå korsets tegn over det.
Som 90-årig lader han sig grave en grav ved siden af alteret i sin kirke og efter sin sidste prædiken stiger han ned i graven og dør i et stråleskær af lys.
Johannes døde i Efesus. Dagen idag, skulle efter beretningen være hans dødsdag.
Han er skytshelgen for teologer, notarer, billedhuggere, malere, forfattere, boghandlere, vinproducent, slagtere, sadelmagere, lys støbere, kurvmagere, mod forgiftning, forbrændinger, fodlidelser, epilepsi og en god afgrøde.
Johannes' liv
Evangelisten Johannes blev født omkring år 6 i Betsaida ved Galilæasøen.
Han var søn af Zebedæus og Salome, som ifølge traditionen var en slægtning til
Maria,
Jesus' mor. Johannes og hans ældre bror, apostlen
Jakob den ældre, blev opdraget i en from jødisk familie og var godt bekendt med de teologiske skrifter. Johannes var discipel af
Johannes Døberen, og apostlen
Andreas, bror til
Simon, der senere fik navnet Peter og senere endnu blev den første
pave i Rom.
Før Johannes blev apostel, var han fisker og han og hans bror
Jakob fik som kald, at følge
Jesus Kristus mens de sad og reparerede redskaber (Mark 1.19-20).
Jakob var den ældste og Johannes var den yngste af apostlene og var ca. 25 år da han blev kaldtet af
Jesus.
Jesus valgte dem til, sammen med Peter, at være med ved betydningsfulde anledninger som hans forklarelse på Tabor bjerget og ved hans dødskamp i Getsemane, samt ved opvækkelsen af Jairus' datter.
Traditionen
Traditionen har altid identificeret Johannes som den navnløse "discipel hvem
Jesus elskede" og den som lå ved Jesu bryst under den sidste nadver. Han stod under korset som den eneste discipel og
Jesus betroede sin mor til ham. Han løb foran den ældre og langsommere Peter til graven påskemorgen og troede ham da han så den tomme grav og han var den første, som genkendte den opstandne
Jesus ved Tiberiasøen.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
- LU: 05:09 Pt: 25 msec.
|