Lørdag 00:00
Lørdag 00:00
Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.
|
Fakta om: 06. Beskrivelse
Dagens navn er: MAGNUS
|
|
Vismændene fra Østerland.
I sin berømte monolog, How Jazz was Born, fortæller Dirch Passer om verdens første jazzband: Det var ikke noget band, de spillede ikke jazz og de var ikke de første.
På samme måde med de hellige 3
konger. De var ikke hellige, de var ikke
konger og der var ikke tre af dem.
De hellige tre
konger, de mænd, der ifølge Matth. 2,1-12 opsøgte den nyfødte Jesus i Betlehem for at tilbede ham og give ham gaver. Det græske ord for dem, magoi, betyder 'magere', dvs. stjernetydere. At der skulle være tre, fremgår ikke af teksten, men skyldes en slutning ud fra antallet af gaver: guld, røgelse og myrra. Traditionen om, at de var
konger, stammer fra 200-t., antagelig inspireret af Sl. 72,11.
Caspar, Melchior og
Balthazar
I middelalderen kom der mere og mere fyld på fortællingen om de vise mænd fra Østerland. Man gav dem blandt andet navne -
Caspar (Den unge), Melchior (Den midaldrene) og
Balthazar (Den ældste). Og man knyttede dem til hver deres verdensdel - Asien, Europa og Afrika. Derfor er den ene af vismændene,
Balthazar, ofte afbildet som sort afrikaner.
Matthæus kap. 2 v. 1-12
Da Jesus var født i Judæa i kong Herodes dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte. "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham".
Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
De svarede ham: "I Bethlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten: "Du Bethlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel". Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.
Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når i har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det". Da de havde hørt på kongen, tog de af sted og se, stjernen, som de havde set gå op, var foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet og dets mor Maria og de faldt ned og tilbad det og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld røgelse og myrra.
Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
- LU: 05:45 Pt: 25 msec.
|