Søndag 00:00
Søndag 00:00
Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.
|
Fakta om: 09. Beskrivelse
Dagens navn er: GORGONIUS
|
|
Skudår:Ifølge kalenderen er et almindeligt år på 365 dage. Men i virkeligheden er Jorden 365 døgn, 6 timer, 9 minutter og 9,5 sekunder om at nå en gang rundt om Solen. For at regnestykket skal gå bedre op, må man derfor indføje en ekstra dag hvert fjerde år. Denne dag kaldes for skuddag og året for skudår. Skudårstal er altid delelige med fire. Men der bliver herved 9 minutter og knap 10 sekunder til overs og for at regnskabet helt skal passe, må man så regulere yderligere på det. Derfor er det kun århundredskift, der er delelige med 400, som er skudår. Således er år 2000 skudår men ikke år 1900 og år 2100.
I de år der er skudår er der 29 dage i februar måned mod normalt 28 dage. I disse år er det den 24. februar der er skuddag, forklaringen på dette skal findes helt tilbage i Romerriget. Den 23. februar var guddommen Terminus dag og dengang årets sidste dag. På denne dag blev på beslutning af kong Numa, Terminalierne - en slags "nytår" fejret, det var derfor naturligt at lægge den ekstra dag efter den 23. Skikken med at regne den 24. som
skuddagen bibeholdtes også efter at februar fik 28 dage.
En anden forklaring på den ejendommelige placering af
skuddagen har lignende historiske grunde. I den gamle romerske kalender søgte man at opnå overensstemmelse mellem solår og måneår ved hvert andet år at indføje en ekstra måned (på 22 eller 23 dage) i kalenderen. Denne skudmåned, mercedonius, var placeret umiddelbart efter de romerske festligheder, der sluttede d. 23. februar. Den julianske kalender henlagde
skuddagen til samme tidspunkt, hvor den ældre kalender havde placeret skudmåneden.
Når der er skudår har
skuddagen intet kalendernavn og navnene Matthias,
Victorinus,
Inger,
Leander og
Øllegård "skydes" en dag. De flyttes nemlig til hhv. 25.,26.,27.,28. og 29. februar.
På
skuddagen var det i de gode gamle skik at en ung pige måtte fri til en karl.
Baggrunden for skikken skal efter al sandsynlighed søges i Skotland. Her dekreterede dronning Margaret i 1288, at enhver kvinde "af både høj og lav byrd" kunne bejle på
skuddagen. Hvis en karl ville afvise frieriet, skulle han bøde "den sum af en Dundis" - dvs. en betydelig bod. Den mand, der kunne dokumentere, at han allerede var trolovet med en anden, kunne naturligvis frit afslå en bejlerske.
I Danmark har pigernes frieri på
skuddagen næppe nogensinde været opfattet som andet end spøg og morskab. Det udelukker naturligvis ikke, at piger kan have brugt lejligheden til at fri til deres kæreste. I Danmark er den traditionelle "kompensationsgave" normalt 12 par silkestrømper eller 12 par handsker.
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025
- LU: 11:01 Pt: 23 msec.
|