Lørdag 00:00

Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 10. Beskrivelse Dagens navn er: BURCHHARDT

Vintersolhverv:

Årets korteste dag også kaldet vintersolhverv, defineres som den dag hvor Solen når sin laveste stilling på himlen, dvs. passerer det laveste punkt (h= 18h, d= -23,5) langs ekliptika, der ligger i stjernebilledet Skytten. Det medfører, at Solen denne dag har den korteste dagbue. Da Jorden er inddelt i tidszoner, kan korteste dag godt være andre datoer andre steder på kloden. I øvrigt rykker datoen i Danmark mellem d. 21. og 22. december, fordi vores kalender system har indbygget en skudårsmekanisme, der tilføjer en ekstra dag hvert fjerde år.
Men dagen med den tidligste solnedgang er allerede ca. en uge før vintersolhverv og dagen med den seneste solopgang falder til gengæld ca. en uge efter vintersolhverv. Men selvom solen stadig i ca. en uge efter vintersolhverv står senere og senere op begynder dagene allerede fra vintersolhverv af at blive længere og længere helt frem til Sommersolhverv. D.v.s. at dagene i gennemsnit tiltager med 3 minutter og 20 sekunder. Det går dog langsommere lige efter vintersolhverv og hurtigst går det ved forårsjævndøgn.
Almindeligvis vil man vel antage at morgen- og aftenændringerne var symmetrisk omkring den 21./22. december. Men ifølge kalenderen, ser det ikke ud til at være tilfældet, men det er de nu alligevel. Kalenderen antager, at Solen står højst på himlen kl. 12 og det er alle tidsangivelser rettet ind efter. Men solens maksimale højde på himlen - den såkaldte kulmination - er ikke præcis kl.12. Så hvis man i stedet angav tiderne i forhold til solens maksimale højde på himlen, vil man få et billede at ændringerne af solop- og nedgang, som er symmetrisk omkring dette tidspunkt.
For nordboerne havde Solen en enorm betydning, idet dens tilbagevenden hvert forår betød ny spire, nyt liv. Årets korteste dag, omkring 21. december, fik betegnelsen vinter-solhverv. Flere steder opførtes bygningsværker, hvormed man kunne måle, hvornår det var den korteste dag og således kunne tidsfæste et nyt års komme.
I Irland, ved Newgrange lidt nord for Dublin, opførte man allerede før Ægyptens store pyramider, en kæmpe gravhøj, nærmest som en rund pyramide. På årets korteste dag, hvor Solen står aller-lavest, kan den op-gående sols stråler nå gennem en åbning over indgangsdøren helt ind og oplyse det inderste rum!