Lørdag 00:00

Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 11. Beskrivelse Dagens navn er: HILLEBERT

Sommersolhverv:

Årets længste dag også kaldet sommersolhverv, defineres som den dag hvor Solen når sin højeste stilling på himlen, dvs. passerer det højeste punkt langs ekliptika.
Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen er længst fra ækvator. Eller, mere astronomisk formuleret: De to tidspunkter på året, hvor solens absolutte deklination er størst.
Det ene solhverv, hvor solen er længst nord for ækvator, indtræder omkring 21. eller 22. juni (i Danmark kaldet sommersolhverv) og det andet, hvor solen er længst syd for ækvator, indtræder omkring 21. eller 22. december (i Danmark kaldet vintersolhverv). De præcise tidspunkter varierer fra år til år.

Solhvervet i juni
Solhvervet i juni også kaldet juni-solhvervet, kaldes "sommersolhverv" i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle. Det kaldes "vintersolhverv" på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den nordlige vendekreds. På den nordlige halvkugle vil dette ske på årets længste dag lokalt. På den sydlige halvkugle vil det ske på årets korteste dag lokalt. Tidspunktet er dog præcis det samme over hele Jorden.

Et solhverv er en global hændelse
Solhverv er en global hændelse, som sker på et tidspunkt med et nøjagtigt globalt klokkeslæt. Dette nøjagtige tidspunkt er det samme, uanset hvor på Jorden man befinder sig. Klokkeslættet kan variere over hele døgnet fra solhverv til solhverv og et sommersolhverv kan derfor også ske midt om natten lokalt.

Solens højde på himlen
Det døgn, hvor tidspunktet for det solhverv, man lokalt kalder for "sommersolhverv", indtræffer, vil også være det døgn, hvor solen når højest op på himlen midt på dagen lokalt. Solens maksimale vinkel over horisonten denne dag vil derfor også være den højeste vinkel, solen når over horisonten hele året lokalt. Det nøjagtige tidspunkt, hvor solen står højest, vil variere fra sted til sted og fra solhverv til solhverv, men det vil som alle andre dage være omkring kl. 12 normaltid (kl. 13 dansk sommertid). Dette tidspunkt er ikke det samme som tidspunktet for solhvervet; solhvervet er (som sagt) en global hændelse, mens tidspunktet for solens maksimale højde på himmelen er en helt lokal hændelse.
Det døgn, hvor tidspunktet for det solhverv, man lokalt kalder for "vintersolhverv", indtræffer, vil tilsvarende være det døgn i året, hvor solen når lavest op på himlen midt på dagen lokalt.