Søndag 00:00


Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.


Fakta om: 11. Beskrivelse
Dagens navn er: HILLEBERT



Trump count down: 3 år 227 dage 18 timer og 43 minutter.

Sommersolhverv:

Årets længste dag også kaldet sommersolhverv, defineres som den dag hvor Solen når sin højeste stilling på himlen, dvs. passerer det højeste punkt langs ekliptika.
Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen er længst fra ækvator. Eller, mere astronomisk formuleret: De to tidspunkter på året, hvor solens absolutte deklination er størst.
Det ene solhverv, hvor solen er længst nord for ækvator, indtræder omkring 21. eller 22. juni (i Danmark kaldet sommersolhverv) og det andet, hvor solen er længst syd for ækvator, indtræder omkring 21. eller 22. december (i Danmark kaldet vintersolhverv). De præcise tidspunkter varierer fra år til år.

Solhvervet i juni
Solhvervet i juni også kaldet juni-solhvervet, kaldes "sommersolhverv" i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle. Det kaldes "vintersolhverv" på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den nordlige vendekreds. På den nordlige halvkugle vil dette ske på årets længste dag lokalt. På den sydlige halvkugle vil det ske på årets korteste dag lokalt. Tidspunktet er dog præcis det samme over hele Jorden.

Et solhverv er en global hændelse
Solhverv er en global hændelse, som sker på et tidspunkt med et nøjagtigt globalt klokkeslæt. Dette nøjagtige tidspunkt er det samme, uanset hvor på Jorden man befinder sig. Klokkeslættet kan variere over hele døgnet fra solhverv til solhverv og et sommersolhverv kan derfor også ske midt om natten lokalt.

Solens højde på himlen
Det døgn, hvor tidspunktet for det solhverv, man lokalt kalder for "sommersolhverv", indtræffer, vil også være det døgn, hvor solen når højest op på himlen midt på dagen lokalt. Solens maksimale vinkel over horisonten denne dag vil derfor også være den højeste vinkel, solen når over horisonten hele året lokalt. Det nøjagtige tidspunkt, hvor solen står højest, vil variere fra sted til sted og fra solhverv til solhverv, men det vil som alle andre dage være omkring kl. 12 normaltid (kl. 13 dansk sommertid). Dette tidspunkt er ikke det samme som tidspunktet for solhvervet; solhvervet er (som sagt) en global hændelse, mens tidspunktet for solens maksimale højde på himmelen er en helt lokal hændelse.
Det døgn, hvor tidspunktet for det solhverv, man lokalt kalder for "vintersolhverv", indtræffer, vil tilsvarende være det døgn i året, hvor solen når lavest op på himlen midt på dagen lokalt.


                                                           

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2025 - LU: 00:16 Pt: 29 msec.