Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 14. Beskrivelse Dagens navn er: KORSETS OPHØJELSE

PETER:
Sct. Peter. Apostlenes leder. Død i Rom ca. 64. Festdag 29. juni med apostlen Paulus. Han var fisker på Galilæas sø, var gift og havde en bror, Andreas, med hvem han blev kaldet til at følge Kristus og blive "menneskefisker". Egentlig hed han Simon; men Jesus gav ham den aramæiske benævnelse Kefas (Johannes 1,42), der betyder "klippe" og ordets græske form bliver til Peter, det navn, som vi kender ham under. Navnet blev forklaret, da Herren, som svar på Simons bekendelse "Du er Kristus, den levende Guds Søn", sagde: "Du er Peter og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke". Kristus overgav ham "Himmerigets nøgler" og magten til at "binde og løse", der senere blev udvidet til de andre apostle (Matt 16,16-19 og 18,18). Ny Testamente giver fyldig dokumentation for Peters unikke stilling blandt apostlene, gør det også klart, at han tidligere har misforstået Kristi messianske kald og viser hans varme, impulsive karakter. Få minutter efter at have svoret over for sin Mester: "Om jeg så skulle dø med dig, vil jeg dog ikke fornægte dig", fornægtede han faktisk ethvert kendskab til ham tre gange over for den jødiske ypperstepræsts tjenere (Matt 26; 35,69-75). Men efter opstandelsen var Peter den første af apostlene, som Jesus viste sig for. Og den opstandne Herre bad ham nu som konsekvens af fornægtelsen bekræfte sin kærlighed tre gange; derefter gentog Jesus Peters ansvar og opgave: "Vogt mine lam! Vogt mine får!" (Johannes 21,15-19).
Skt. Peter gjorde dette tappert og trofast, som det kan ses af Apostlenes Gerninger. Han var leder af det kristne fællesskab. Han bestemte, at den plads blandt apostlene, som Judas Iskariot havde efterladt tom, skulle udfyldes. Han talte til folkeskaren pinsedag. Han gjorde mirakler i Kristi navn - bare skyggen af ham var helbredende (Apostlenes gerninger 5,15). Han udtalte dommen over Ananias og Saffira. To gange afslog han at blive bragt til tavshed af det jødiske råd. Han tillod, at den første hedning, Cornelius, blev døbt. Han blev fængslet af Herodes Agrippa og undslap kun ved guddommelig indgriben. Han foretog missionsrejser og aflagde pastorale besøg i Samaria, Antiokia (efter traditionen var han byens første biskop) og andre steder. I Antiokia blev han irettesat af Paulus, fordi han tøvede med at spise sammen med hedningekristne (Gal 2,11-21); senere hen talte Peter stærkt imod at pålægge de hedningekristne pligten til at lade sig omskære: også til dem, sagde han, er Helligånden givet og deres hjerter er renset ved troen (Apostlenes gerninger 15,7-11).
Den meget gamle tradition, der ikke udtrykkeligt omtales i Ny Testamente, at apostlen Peter til sidst kom til Rom og blev henrettet dér, er ofte blevet draget i tvivl, men moderne videnskabsmænds forskning har bekræftet traditionen. At han led martyrdøden under Nero er hævet over enhver tvivl. Det siges, at han blev korsfæstet med hovedet nedad efter sin egen anmodning, men dette er meget usikkert. Traditionen udpeger ligeledes et sted under Peterskirkens alter som hans grav. Resultaterne af nyere udgravninger dér bekræfter det.
Der synes ikke at være nogen rimelig grund til at betvivle Skt. Peters forfatterskab til det første nytestamentlige brev, der bærer hans navn, men det andet brev er der blevet sat spørgsmålstegn ved af nogle forskere. Der er almindelig enighed om, at Markus-evangeliet gengiver Peters forkyndelse. Andre tidlige værker, der angiver Skt. Peter som deres forfatter, eller at de er skrevet om ham, er apokryfe. Et af dem, " Peters Gerninger", er kilden til beretningen om, at Peter på flugt for forfølgelsen i Rom mødte Kristus på vejen og spurgte ham: "Herre, hvor går du hen?" ("Quo vadis, Domine?"). Kristus svarede: "Hen for at lade mig korsfæste igen" - hvorpå vendte Peter tilbage for at lide martyrdøden. Skt. Peter har i kunsten symbolet to nøgler overkors.