Albert Einstein og Niels Bohr, i Brussel til Solvay konferencen i 1930.

                Søndag 00:00

Solvognen herover, der kan ses på Nationalmuseet, er et nationalklenodie i bronze og guld fra bronzealderen. Solvognen er en hulstøbt hest, der trækker en solskive. Hesten og skiven står på resterne af seks hjul. Solskiven er belagt med guld med fine mønstre.
Solvognen blev fundet den 7. september 1902 i Trundholm Mose, Nørre Asmindrup Sogn i Odsherred i forbindelse med den første pløjning af mosen. Finderen, Frederik Willumsen, hjembragte fundet, og lod sin søn lege med hesten i den tro, at figuren bare var et stykke gammelt legetøj.
Solvognen er dateret til ældre bronzealder, ca. 1350 f.Kr.

                Søndag 00:00

Søndag: Navnet kommer fra det nordiske sunnudagr eller 'soldag', og søndag er derfor forbundet med solen, solguder og med solens gyldne og gule farver.
Solens energi bringer liv, hvilket også påvirker søndag, lige som det er god tid for at fremme helse og velstand.
Solen/Solaris. latin: dies Solis Feria I, Feria primo. Var oprindeligt den første dag i ugen jvf. skabelsesberetningen i Bibelen: "På den første dag skabte han lyset ..."
Blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus blev født på en søndag.
Dagens tema: Befrugtning :
'viljens fødsel'; udtrykt i søndagens Sol, der netop symboliserer vilje, jeg, individualitetens nedslag i evighedens cykliske processer.
Når man er født en søndag:
Søndagsbørn skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.

Fakta om: 22. Beskrivelse Dagens navn er: MAURITIUS

Relativitetsteorien:

De fleste har hørt om Albert Einstein og relativitetsteorien. Men hvad går den egentlig ud på?

Af Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab

Albert Einsteins relativitetsteori har betydet en grundlæggende ændring i synet på de mest fundamentale begreber som tid, rum, samtidighed, masse, tyngdekraft og energi. Blandt relativitetsteoriens opsigtsvækkende resultater er, at tidens gang ændres under bevægelse, at energi er en form for masse og omvendt, og at tyngdekraften kan opfattes som et geometrisk fænomen.

Grundlaget for relativitetsteorien er, at lysets hastighed er konstant, og denne erkendelse har betydet en skærpelse af opfattelsen af sammenhænge mellem årsag og virkning. Da intet kan bevæge sig hurtigere end lyset, kan en årsag ét sted således ikke øjeblikkeligt medføre en virkning et andet sted.

Som redskab har relativitetsteorien været afgørende for, at man har kunnet udvikle andre teorier - det gælder f.eks. teorien om Universets udvikling, kosmologien, og teorier om sorte huller og neutronstjerner. Ligeledes har relativitetsteorien spillet med i udviklingen af teorier om de såkaldte elementarpartiklers indbyrdes relationer og vekselvirkninger. Disse teorier er f.eks. nødvendige for at forstå en række af de besynderlige observationer, der gøres ved nutidens partikelacceleratorer - kæmpestore forskningsanlæg, hvor man accelerer atomkerner og elektroner op til voldsomme hastigheder og lader dem kollidere med hinanden.

Bevægelsen af Solsystemets inderste planet, Merkur, kan kun beskrives præcist ved anvendelse af relativitetsteorien, og den fine overensstemmelse mellem teori og observationer spillede en afgørende rolle for Einstein. Mere spekulative teorier om verdens beskaffenhed - som f.eks. superstrengteorierne - er ligeledes baseret på relativitetsteorien.

Der er dog også mere hverdagsagtige fænomener, som relativitetsteorien giver en forklaring på. Det gælder f.eks. vores forståelse af Solens lys og det basale princip i kernekraft, som mange lande jo bruger som en vigtig del af energiforsyningen. Det har også kun været muligt at udvikle det satellitbaserede navigationssystem GPS, fordi man har kunnet tage hensyn til effekter forudsagt af relativitetsteorien.

Relativitetsteorien er afprøvet i snart hundrede år uden at vise fejl eller mangler, og det virker meget usandsynligt, at den nogensinde vil forsvinde ud i historiens glemsel. Men det er muligt, at det viser sig, at den er et grænsetilfælde af en mere omfattende teori.