Albert Einstein og Niels Bohr, i Brussel til Solvay konferencen i 1930.

                Lørdag 00:00

Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 22. Beskrivelse Dagens navn er: MAURITIUS

Relativitetsteorien:

De fleste har hørt om Albert Einstein og relativitetsteorien. Men hvad går den egentlig ud på?

Af Carsten R. Kjaer og Jørgen Dahlgaard, Aktuel Naturvidenskab

Albert Einsteins relativitetsteori har betydet en grundlæggende ændring i synet på de mest fundamentale begreber som tid, rum, samtidighed, masse, tyngdekraft og energi. Blandt relativitetsteoriens opsigtsvækkende resultater er, at tidens gang ændres under bevægelse, at energi er en form for masse og omvendt, og at tyngdekraften kan opfattes som et geometrisk fænomen.

Grundlaget for relativitetsteorien er, at lysets hastighed er konstant, og denne erkendelse har betydet en skærpelse af opfattelsen af sammenhænge mellem årsag og virkning. Da intet kan bevæge sig hurtigere end lyset, kan en årsag ét sted således ikke øjeblikkeligt medføre en virkning et andet sted.

Som redskab har relativitetsteorien været afgørende for, at man har kunnet udvikle andre teorier - det gælder f.eks. teorien om Universets udvikling, kosmologien, og teorier om sorte huller og neutronstjerner. Ligeledes har relativitetsteorien spillet med i udviklingen af teorier om de såkaldte elementarpartiklers indbyrdes relationer og vekselvirkninger. Disse teorier er f.eks. nødvendige for at forstå en række af de besynderlige observationer, der gøres ved nutidens partikelacceleratorer - kæmpestore forskningsanlæg, hvor man accelerer atomkerner og elektroner op til voldsomme hastigheder og lader dem kollidere med hinanden.

Bevægelsen af Solsystemets inderste planet, Merkur, kan kun beskrives præcist ved anvendelse af relativitetsteorien, og den fine overensstemmelse mellem teori og observationer spillede en afgørende rolle for Einstein. Mere spekulative teorier om verdens beskaffenhed - som f.eks. superstrengteorierne - er ligeledes baseret på relativitetsteorien.

Der er dog også mere hverdagsagtige fænomener, som relativitetsteorien giver en forklaring på. Det gælder f.eks. vores forståelse af Solens lys og det basale princip i kernekraft, som mange lande jo bruger som en vigtig del af energiforsyningen. Det har også kun været muligt at udvikle det satellitbaserede navigationssystem GPS, fordi man har kunnet tage hensyn til effekter forudsagt af relativitetsteorien.

Relativitetsteorien er afprøvet i snart hundrede år uden at vise fejl eller mangler, og det virker meget usandsynligt, at den nogensinde vil forsvinde ud i historiens glemsel. Men det er muligt, at det viser sig, at den er et grænsetilfælde af en mere omfattende teori.