Moses bliver fundet af Faraos datter, maleri af Edwin Long.

                Lørdag 00:00

Moses med stentavlerne, maleri af Rembrandt.


Moses er en marmorskulptur udført af Michelangelo 1513–1515, der står i kirken San Pietro in Vincoli i Rom.
Skulpturen blev bestilt i 1505 til Pave Julius 2.'s monumentale grav i Peterskirken.
Skulpturen forestiller Moses med lovens tavler og horn i panden baseret på en beskrivelse i Vulgata, den latinske oversættelse af Biblen, der blev anvendt på den tid.


Moses med stentavlerne og stråleglans fra ansigtet, maleri af José de Ribera.


Om billedet: Susanne i badet; Se mere her.

                Lørdag 00:00

Lørdag: Fra nordisk er dagen kendt som laugardagr (engelsk laundry) eller 'vaskedag' (efter det Olddanske ord Løgh der betyder bad), eftersom dette var en normal dag at bade på.
På dansk henviser navnet "lørdag" ikke til nogle planeter, men hvis man går videre til engelsk med "Saturday" refererer dette direkte til planeten Saturn – Saturn's Day.
Saturn beskrives som en gammel mand, som har ansvar for at holde styr på tiden i universet, og nogle af hans egenskaber er forsigtighed, bevaring og påpasselighed.
Han er det modsatte af generøsitet. Hans farver er mørke og jordlige; brun og sort.
På latin er lørdag opkaldt efter romernes gud Saturn. latin: dies Saturnis Feria VII, Feria septima.
Dagens tema: Afrundingen :
Er samtidig afslutningen, den beseglede skæbne, formen har besejret det flydende, usikre. Samtidig forlader bevidstheden projektet; udtrykt i Saturntegnet, der viser stoffets indfatning om bevidstheden; følelsen fanget i stoffet, materialismens fængsel.
I traditionel astrologi har Saturn et dårligt rygte pga. at den er associeret med melankoli, men alle planeter reflekterer både positive og negative ting.
Når man er født en lørdag:
Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.

Fakta om: 26. Beskrivelse Dagens navn er: ADOLPH

MOSES

Moses (lat. Moyses) er i Bibelen den person, der regnes som israelitternes befrier fra trældommen i Egypten, og som var deres leder i den tid, de var i ørkenen. Han regnes som en af de vigtigste personer i Bibelen, idet han modtog instrukser om israelitternes religion og den lov, der blev kendt som Moseloven. I islam er han en meget vigtig profet, som bekæmper Faraos undertrykkelse af israelitterne.

Moses' liv ifølge Bibelen

Moses blev født ind i en israelitisk familie af Levi stamme. Han var søn af Amram og Jokebed (hebraisk: Jocheved) og bror til Aron og Mirjam. Moses blev født i en tid, hvor Israelitternes sønner blev dræbt i Egypten. For at undgå denne skæbne blev Moses gemt og lagt i en sivkurv, der blev sat ud på Nilen. Sivkurven bliver fundet af Faraos datter, som adopterede Moses.

Moses vokser op og lægger mærke til Israeliternes uretfærdige slaveritilstand. Da en hebræer bliver dræbt af en egypter, dræber Moses egypteren. Moses må derpå flygte til Midjan og søger ophold hos Jetro, hvor han bliver hyrde. Han bliver gift med Jetros datter, Sippora (tziporah), som føder ham to sønner Eliezer og Gershom.

Efter dette viser Gud sig for Moses i en brændende tornebusk og sender ham til Farao for at føre israelitterne ud af Egypten. Moses er bange for konfrontationen med Farao og for, om hans folk tror på, at Gud har sendt ham med denne opgave. Han undslår sig gang på gang, bl.a.: Undskyld mig, Herre, men jeg har ikke ordet i min magt ... og Undskyld mig, Herre, send dog en anden ... Gud giver Moses to tegn, som han kan vise israelitterne, hvis de ikke vil tro, at Gud har sendt ham. Det første er, at Moses' kan omdanne sin stav til en slange og igen til en stav. Det andet er, at Moses kan tage sin hånd ind på brystet og tage det ud igen dækket med spedalskhed, og derefter rense den igen på samme måde. Moses drager til Egypten og opfordrer Farao, sammen med sin bror Aron, til at løslade Israels tolv stammer. Farao nægter og bliver ikke overbevist af Moses' tegn. Moses truer Farao og Egypten med ti plager, der heller ikke får Farao til at lade israelitterne rejse. Endelig, efter den tiende plage, i hvilken alle Egyptens førstefødte dør, er Farao villig til at løslade israelitterne, som drager ud i ørkenen under Moses' ledelse. Farao fortryder imidlertid, og i et desperat forsøg forfølger han og hans hær israelitterne ud i ørkenen og når dem ved Det Røde Hav. Israelitterne er fanget mellem havet og Egyptens hær. Ved et mirakel splitter Moses havet og fører israelitterne over til den anden side. Egypterne forsøger også at passere det spaltede hav men havet lukker sig og egypterne drukner. Moses leder israelitterne til Sinaibjerget og går op på bjerget for at få overdraget de ti bud. Mens Moses er oppe på bjerget, synder israelitterne og laver en guldkalv som afgud. Efter fyrre dage og nætter kommer Moses ned fra bjerget med de ti bud indskrevet på to stentavler. Da Moses ser guldkalven, kaster han i vrede stentavlerne fra sig, og de knuses. Herefter tilintetgør Moses guldkalven. Moses går op på Sinaibjerget igen, bliver atter givet de ti bud og kommer ned og underviser israelitterne om dem. Efter Moses' møde med Gud på Sinaibjerget stråler det fra hans ansigt med glans, fordi han har talt med Gud ansigt til ansigt, og han bliver nødt til at tildække sit ansigt, når han taler med mennesker.

Moses og israelitterne vandrer rundt i ørkenen i fyrre år. I denne tidsperiode fuldstændiggør Moses de fem Mosebøger. Moses leder israelitterne til grænsen af det hellige land og overdrager sin ledelse til Josva(Joshua). Moses dør 120 år gammel.

Moses' navn

Stavemåden Moses stammer fra en græsk form, der igen stammer fra det hebraiske navn Moshe. Bogstavet s blev tilføjet det hebraiske navn, eftersom græske drengenavne som regel ikke kan ende på en vokal. Eksempler på andre navne, der følger denne regel, inkluderer det hebraiske Tobia, der bliver til Tobias, Mathia, der bliver til Mathias, og Jesu, der bliver til Jesus.

Ifølge Biblen fandt faraos datter Moses i Nilen og hev ham ud derfra og kaldte ham Moses For jeg har trukket ham (meshitihu) op af vandet. På hebræisk betyder Moshe hevet ud af vandet. Nogle mener dog, at Moses' navn stammer fra det egyptiske moses, der betyder søn. Denne mening er baseret på ligheden med andre egyptiske navne som f.eks. Tuthmoses og Ramses, der betyder henholdsvis søn af Thoth og søn af Ra.