|
Dagens Science : Insekter |
01:06:21 |
 Gennemskåret bo af den afrikanske termitart Macrotermes bellicosus.Centralt i det 2-3 m. høje bo findes kongens og dronningens kammer. 
Hvepsebo.
Dronninge bier er større end arbejderbier. Dronning bi omgivet af sine arbejdere.
Vævermyrer bruger larver som limpistol.Myrelarverne udskiller silke, som bruges til at hæfte boet sammen. 
Rød Skovmyre
Blå-Grøn Guldsmed
Helikoptervinger styres enkeltvist.Hele 60 procent af den voksne guldsmeds krop består af flyvemuskler. |
Videnskab om: Bier, myrer termitter
Indholdsfortegnelse :Hvad er sociale insekterInsektkolonier fungerer som individer Kolonierne følger reglerne Vævermyrer bruger larver som limpistol Termitter bruger afføring som medicin Bakterier holder kolonien i live Hveps har solcelleanlæg indbygget i skjoldet LUFTAKROBATIK guldsmede Nedenstående tekst består af ialt: 27 afsnit Hvad er sociale insekterSociale insekter er karakteristiske ved at have opbygget samfund med dronninger, der fortrinsvist lægger æg og arbejdere, der er ufrugtbare, men tager sig af afkom og bo.Tidligere studier (primært hos honningbien) har vist, at dronningen udskiller et specifikt duftstof, der holder styr på arbejderne og bevarer dem ufrugtbare. Disse duftstoffer fortæller os en masse om, hvordan sociale insekter har udviklet sig, og hvordan deres sociale adfærd er styret og kontrolleret. Dronninger benytter duftstoffer til at signalere, hvilken umiddelbar tilstand boet er i. Blandt andet kan hun udskille feromoner, der fortæller arbejderne, at hun lægger mange æg, og hun derfor er en effektiv mor, der gør, hvad hun er bedst til. Danske forskere har opdaget, at arbejdermyrer selv kan udvikle æggestokke og begynde at lægge æg, hvis de ikke kan lugte, at dronningen er i nærheden. Feromoner hos andre sociale insekter, herunder hvepse og termitter, er endnu ikke påvist i samme grad. Forhåbentlig vil forskning i fremtiden være med til at vise, hvorvidt feromoner er en universel kommunikationsform hos sociale insekter. Og måske kan feromonerne lære os, hvad de enkelte typer feromoner fortæller. Med andre ord: Hvad der bliver sagt på ‘insekt-sprog'. Insektkolonier fungerer som individerEn række af de biologiske regelmæssigheder, der gælder for enkelte dyr, gælder også for hele kolonier af insekter. Det understøtter ideen om at betragte insektkolonier som superorganismer.Insektkolonier som dem, man finder i en myretue eller i et bistade, er imponerende samfund, hvor en masse individer arbejder mod samme mål. Insekterne specialiserer sig og kan i fællesskab udrette utrolige ting. For eksempel kan en million termitter bygge et otte meter højt termitbo med et effektivt ventilationssystem. De enkelte insekter har ikke de store evner udi arkitekturens svære kunst, men tilsammen klarer de sig fantastisk. Det har fået visse forskere til at kalde insektkolonier for superorganismer. På samme måde, som cellerne i vores krop er specialiserede og ‘arbejder sammen' om at holde liv i os og måske endda føre slægten videre, kan de enkelte insekter forstås som dele af én stor superorganisme. Spørgsmålet er, hvor langt analogien rækker – i hvor høj grad, man kan sammenligne insektkolonier med individer, der lever alene. Nu har en gruppe forskere leveret en del af svaret: Ganske langt, viser det sig! Kolonierne følger reglerneDe amerikanske biologer har analyseret data om 168 forskellige insektsamfund blandt myrer, termitter, bier og hvepse. Og de kunne vise, at man rent matematisk godt kan forsvare at kalde kolonierne for superorganismer – forstået på den måde, at kolonierne følger de samme biologiske regler som enkelte individer.Forskerne undersøgte blandt andet, om koloniernes stofskifte er proportional med insekternes samlede masse opløftet i trekvart potens. Sådan er det nemlig generelt med dyr. En kat er cirka 100 gange tungere end en mus, men dens stofskifte er ikke 100 gange større – i stedet er stofskiftet nærmere 100 opløftet i 3/4 = 31,6 gange større. Den sammenhæng, som kaldes Kleibers lov, kan man genfinde hos rigtig mange levende organismer, fra bakterier til blåhvaler. Og nu har forskerne altså vist, at den også gælder for insektkolonier – i hvert fald næsten, for potensen blev målt til 0,81 i stedet for 0,75. Vævermyrer bruger larver som limpistolDe fleste myrer holder sig på jorden, men vævermyrerne foretrækker en penthouselejlighed. Myreboet er på størrelse med en badebold og dingler ned fra trætoppene.Arbejdermyrerne, som står for byggeriet, er blot fem-ti mm lange, hvilket ikke er meget, når myrerne skal trække store blade sammen inden selve vævningen. Udfordringen klarer myrerne i et tæt samarbejde – de hægter sig sammen i kæder med den enes kæbe om den andens talje. På den måde kan hundredvis af myrer skabe et mere end 20 cm langt tov, som giver adgang til bladene. Herefter klistres løvet sammen ved hjælp af limpistoler – myrernes egne larver, som i modsætning til de voksne spinder silke. Med kæberne holder arbejdermyren fast i en larve og fører den frem og tilbage mellem bladkanterne, så de føjes sammen. Termitter bruger afføring som medicinFrisk termitafføring har et stort indhold af bakterier og mikroorganismer. De lever i symbiose med termitterne i deres tarmsystem og gør det muligt for insekterne at fordøje træ.Men ekskrementerne er også den rene lækkerbisken for bakterier af slægten Streptomyces, som producerer en række stoffer, der dræber sygdomsfremkaldende organismer, bakterier, virus eller svampe. Termitterne bor med andre ord i en fæstning af medicin af egen produktion. Og medicinen er imponerende effektiv. Bakterier holder kolonien i liveTermitters overlevelseschancer afhænger af, hvilke mikroorganismer der findes i deres bo. Når boet er fyldt med Streptomyces-bakterier (orange), som bekæmper svampe og andre bakterier, overlever ca. 85 pct. af termitterne i en periode på 60 dage.Bakterien giver endda bedre overlevelseschancer end i et sterilt kontrolmiljø (blå). Men hvis Streptomyces fjernes, og en svamp i stedet tilsættes, overlever kun cirka halvdelen af kolonien. Ikke alene er termitter sjældent syge – de er også godt beskyttede mod mange moderne bekæmpelsesmidler, der, i et forsøg på at undgå pesticider, er baseret på brugen af netop mikroorganismer. Termitternes hjemmedyrkede medicin er så effektiv, at medicinalfirmaer nu forsker intenst i at udvinde den. Håbet er at kunne udvinde nye former for antibiotika til bekæmpelse af bl.a. multiresistente bakterier. Hveps har solcelleanlæg indbygget i skjoldetForskerne har hidtil troet, at planter og enkelte bakterier var de eneste, som kunne optage energi direkte fra solen. Men nu viser det sig, at den orientalske hveps vha. specialiserede celler i sit ydre skellet kan danne elektricitet.De gule dele af hvepsens skelet indeholder pigmentet xanthopterin. Forskere isolerede pigmentet fra hvepsen og brugte det i en normal solcelle-elektrode. Når elektroden blev udsat for kraftigt lys, blev energien overført til pigment- opløsningen, som efterfølgende skabte elektrisk energi. Hvepsens solceller udnytter dog kun solenergien 0,335 pct. effektivt, og derfor må dyret supplere solstrålerne med fast føde. LUFTAKROBATIK guldsmedeInsekter luftakrobatHele 60 procent af den voksne guldsmeds krop består af flyvemuskler. Helikoptervinger styres enkeltvist Guldsmedens vinger er så enestående, at det amerikanske militær og rumfartsorganisationen NASA har forsøgt at udvikle droner med lignende egenskaber. Vingerne er nemlig på én gang lette og stive og alligevel fleksible. Dertil kommer, at guldsmeden kan bevæge de fire vinger uafhængigt af hinanden og på den måde lynhurtigt skifte retning. Ved almindelig flyvning slår vingerne en smule ude af takt, sådan at forvingerne skaber en hvirvelvind, som bagvingerne udnytter til at skabe yderligere opdrift. Folder og blodårer giver ekstrem manøvredygtighed Takket være sine specielle vinger kan guldsmeden vende 180 grader på et splitsekund, Den kan også stå stille i luften, lidt ligesom en helikopter eller en kolibri. |
|
