|
Dagens Planet : Solen |
03:53:38 |
 Solen, den klareste stjerne vi kan se fra jorden.
Billede fra NASA/ESA-satellitten SOHO, der siden 1995 kontinuert har holdt øje med Solen.
ASA's Solar Dynamics Observatory tog dette billede af et soludbrud - som ses i det lyse glimt øverst til højre - den 3. marts 2023. Billedet viser en delmængde af ekstremt ultraviolet lys, som fremhæver det ekstremt varme materiale i flares, og som er farvet orange.
Fra venstre mod højre: Solen, de indre planeter (Merkur, Venus, Jorden og Mars), Asteroidebæltet (med bla. dværgen Ceres), de ydre planeter (Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun), samt det største objekt i Kuiperbæltet dværgplaneten Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet.
Solens symbol: ☉ Utf: \U+2609
Solformørkelsen over Mexico d. 8. apr. 2024 
Månen ligger 384.400 km fra Jorden – kun 1/400 af dens afstand til Solen. Derfor kan Månen, trods sin lille størrelse, skygge for Solen.Billedets målestok er ikke korrekt! Solens diameter er ca. 110 gange jordens diameter og solen befinder sig i en afstand på ca. 150 mio. km. fra jorden. |
Solsystemet: Solen
Indholdsfortegnelse :Solen og SolsystemetAE Astronomiske Enheder Lysets hastighed Solen har otte Planeter i kredsløb: Solen har også 5 Dværgplaneter Voldsomt soludbrud varsler kaos Simuleringer på historiske data Solens aktivitet er svær at forudsige 6 ting om solformørkelser 1. Skæv bane hindrer hyppige formørkelser 2. I Skandinavien skal du vente 109 år 3. Fly fulgte solformørkelse i 74 minutter 4. Månens bjerge skaber perlekæde 5. Koronaen er 1.000.000 °C 6. Kejser dræbte astronomer Nedenstående tekst består af ialt: 39 afsnit Solen og SolsystemetI vores Solsystem har vi solen i midten. Rundt om kredser planeterne Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Derudover er der også de fem dværgplaneter Eris, Pluto, Haumea, Makemake og Ceres men man går ud fra, at der er mange flere end bare de fem.AE Astronomiske EnhederEn AE (Astronomisk Enhed) er Jordens afstand til Solen, omkring 150 millioner km. Til sammenligning har Venus en afstand på 0,7 AE fra Solen, Mars en afstand på 1,5 AE, mens Jupiter befinder sig hele 5,2 AE fra Solen. Langt det meste af asteroidebæltet befinder sig mellem 2 og 4 AE fra Solen, altså i det store tomrum mellem Mars og Jupiter, hvor også dværgplaneten Ceres befinder sig i en afstand på 2,76 AE fra Solen.Værdien af 1 AE (au) er fastlagt af Den Internationale Astronomiske Union (IAU) i 2012 til 149.597.870.700 m ± 3 m; til langt de fleste formål kan længden 150 mio. km anvendes. Lysets hastighedLysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) ca. 300 mio. m/s eller 300.000 km./sek. eller 1.080.000.000 km/t. (Lidt over en milliard km/t.)Det skulle give en rejsetid på lige ca. (150.000.000/300.000) = 500 sekunder eller 8. min 20 sek., for lysets tur fra solen til jorden. Solen har otte Planeter i kredsløb:Merkur, 57,9 Mio km fra Solen.Venus, 108,16 Mio km fra Solen. Jorden, 149,60 Mio km fra Solen. Mars, 227,99 Mio km fra Solen. Jupiter, 778,37 Mio km fra Solen. Saturn, 1,427 Mia km fra Solen. Uranus, 2,869 Mia km fra Solen. Neptun, 4,5 Mia km fra Solen. Solen har også 5 DværgplaneterPluto, der engang blev anset for at være en planet, er i dag kategoriseret som en af Solsystemets fem dværgplaneter.Der er fem kendte dværgplaneter i Solsystemet, og deres rækkefølge i forhold til Solen er: Ceres, 413 Mio km fra Solen, ligger i bane mellem Mars og Jupiter. Pluto, 5,9 Mia km fra Solen, ligger i bane uden for Neptun. Haumea, 6,5 Mia km fra Solen. Makemake 6,6 Mia km fra Solen. Eris 14,41 Mia km fra Solen. Voldsomt soludbrud varsler kaosVoldsomt soludbrud varsler kaos: Vi er ikke rustet til at modstå udfald på elnettet.Soludbrud, primo 2024, har forstyrret radiokommunikation over Stillehavet og kastet kraftigt nordlys over Europa og USA. Astrofysiker advarer om kommende bølge af endnu kraftigere udbrud, der kan true både ozonlaget og moderne teknologi. Solen har i årevis holdt forholdsvis lav profil. Men de seneste uger er den begyndt at røre på sig. Og den 23. marts 2024 (kl. 02:30 dansk tid) udløste to aktive områder på dens overflade gigantiske skyer af ladede partikler i Jordens retning. Partiklerne trængte ind i jordens magnetosfære og kickstartede den stærkeste geomagnetiske storm siden 2017. Den forstyrrede radiokommunikationen over Stillehavet og udløste kraftige nordlys, der kunne ses fra store dele af Europa og USA, helt ned til Spanien og Californien. Og den vil helt sikkert blive fulgt op af flere, fortæller astrofysiker Christoffer Karoff fra Aarhus Universitet. Han henviser til, at Solen lige nu er på vej ind i sin mest aktive periode i sin 11 år lange cyklus. Solens aktivitet stiger, fordi Solens magnetfelt tager til. Det får feltlinjerne til oftere og oftere at bryde igennem soloverfladen og danne de karakteristiske mørke områder, vi kan se som solpletter, for siden at briste højt oppe i atmosfæren. Det er disse eksplosioner, vi ser som soludbrud i form af fx flares og CME (coronal mass ejection). »Solen er aktuelt på vej mod sit maksimum. Dermed kan vi forvente endnu flere solpletter og kraftigere eksplosioner på dens overflade de kommende fire - seks år og dermed også stærkere magnetiske storme på Jorden, end det, vi var vidne til i lørdags,« siger Christoffer Karoff, der forventer, at den næste cyklus bliver endnu kraftigere. Simuleringer på historiske dataSoludbruddene kan forårsage betydelige skader på elektronisk udstyr, fortæller han. For de elektrisk ladede partikler fra Solen påvirker jordens magnetfelt. Det inducerer elektriske strømme nede i jorden, som trækker fejlstrømme i højspændingsledningerne.Hvor hårdt fremtidens soludbrud kommer til at slå på fx den danske infrastruktur, vides ikke. Men USA og Storbritannien har forsøgt at simulere, hvad det kommer til at betyde for samfundet på baggrund af oplysninger om ekstreme hændelser i fortiden. Ved at skrue en tand op for den såkaldte Carrington-event, der tilbage i december 1859 fik datidens telegrafledninger til at slå gnister og slog et gigantisk hul i Jordens ozonlag på størrelse med det, der opstod i 1990'erne, så viser simuleringerne ødelagte elsystemer, satellitter og transformatorer. Noget tilsvarende ville formentlig ske i Danmark, vurderer han. Og det betyder, at man vil stå med et noget nær nedlukket samfund. Han fortæller, at der allerede er set eksempler på, at nutidens soludbrud har fået transformerstationer til at gå op i røg og smadret hele serverparker. Selv om man ikke direkte kan dokumentere, at det er soludbruddene, der har ødelagt computerne, så er der indirekte dokumentation i form af et klart sammenfald mellem perioder med soludbrud og antallet af ødelagte computere. Solens aktivitet er svær at forudsigeSolens aktivitet er bestemt af samspillet mellem magnetfeltet, plasmaens strømninger og Solens rotation. Det er forholdsvis kaotisk, men har alligevel en meget tydelig 11-årig cyklus og en hvis systematik i, hvornår der kommer stærkere og svagere cyklusser. Det overliggende kaos gør det dog svært at forudsige, hvor stærke kommende cyklusser bliver.Selv om Solen er godt i gang med sin nuværende cyklus, så er man stadig ikke færdig med at prøve at forudsige, hvor stærk den ender med at blive. Aktuelt regner man med, at aktiviteten vil fortsætte med at stige de kommende 1-4 år, at regne fra April 2024. Men at forudsige den næste cyklus igen, det har forskerne ingen mulighed for. Deres redskaber er ikke gode nok. 6 ting om solformørkelserDer har været total solformørkelse over USA d. 8. apr. 2024. Den kunne observeres i et bælte fra Mexico til Canada. Skyggen fra den totale formørkelse ramte Mexicos stillehavskyst kl. 11.07 lokal tid - det var klokken 20:07 dansk tid.Skyggens bane bevægede sig hurtigt op gennem USA og forlod Canadas østkyst kl. 17:16 NDT - hvilket svarer til kl. 22:16 dansk tid. 1. Skæv bane hindrer hyppige formørkelserMånen ligger 384.400 km fra Jorden – kun 1/400 af dens afstand til Solen. Derfor kan Månen, trods sin lille størrelse, skygge for Solen. Månens bane om Jorden hælder en smule, og gjorde den ikke det, ville solformørkelser optræde hver måned.2. I Skandinavien skal du vente 109 årEn total solformørkelse optræder med cirka 18 måneders mellemrum på Jorden. I snit går der 400 år mellem to totale solformørkelser på et givent sted. Den næste totale solformørkelse i Skandinavien vil først kunne ses i 2126.3. Fly fulgte solformørkelse i 74 minutter7 minutter og 32 sekunder kan en solformørkelse vare – men det sker sjældent. I 1973 fulgte overlydsflyet, Concorde, en solformørkelse med 2100 km/t. På den måde kunne passagerne opleve fænomenet i 74 minutter.4. Månens bjerge skaber perlekædeNår Månen glider ind foran Solen, blokerer Månens højeste bjerge lyset, så det ligner en perlekæde. Fænomenet kaldes Baileys Perler og er sammen med diamantringen og koronaen et af tre syn, du kan nyde under en total solformørkelse.5. Koronaen er 1.000.000 °CKoronaen er den plasma, der omgiver Solen. Under en solformørkelse bliver koronaen – som er 1.000.000 °C og 181 gange varmere end Solens overflade – synlig fra Jorden.6. Kejser dræbte astronomerI 2136 f.Kr. blev en solformørkelse i Kina formentlig registreret første gang. Efter sigende blev to astronomer, Ho og Hi, henrettet af kejser Chung-K'ang for ikke at have forudsagt Solens midlertidige bortgang. |
|
