|
Dagens Science : Tiden |
01:25:52 |
 Et analogt Swatch uhr.Der er ialt 1000 minutter (kaldet @.Beats) på et døgn. Disse er fordelt på 10 timer a 100 @.Beats. Se mere på Loduhret. 
Vintage abstrakt uendelig spiral urskive.Surrealistisk ur med snoet tidskoncept. 
Spacetime-continuum.Kunstnerisk illustration af rumtidens krumning. |
Videnskab om: Tiden, Tempus Fugit
Indholdsfortegnelse :Tiden, Tempus FugitKali Tidens opdeling her på jorden Året Måneder Uger Dage Året og månedernes navne Ugen og dagenes navne Hvorfor er vores måde, at måle tiden på, som den er ? Året og Dagen Ugen og tallet Dagen og Timerne Dagen og Uret Tids-inddelingen, uddybende forklaret ! Oprindelige tidsmål fra himmel-observationer Antal dage i et år og cirklens gradinddeling 60-tal systemet 7-tallet og 12-tallet er knyttet til Månens forandringer 7 vandrestjerner og det hellige 7-tal Navnene på ugens syv dage 12-tallet i time-opdeling af dag og nat Minut og sekund fra latin Jost Bürgi og første sekund-ur Relative afstande, tidsforløb og masser Med andre ord: Ugedage Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Jokes om tid Tiden, En grundlæggende størrelse Udvalgte ordsprog om tid Nedbrydning i naturen Fysikere har skabt den mest robuste tidskrystal til dato Tidskrystaller Slår alle rekorder Nedenstående tekst består af ialt: 95 afsnit Tiden, Tempus FugitTid er en grundlæggende størrelse som måles i fx sekunder, timer, dage eller år, og som kan betragtes som en evig følge af begivenheder eller tilstande der tilsammen udgør fortid, nutid og fremtid - undertiden opfattet som en fjerde, ikke-rumlig dimension.KaliPå sanskrit betyder "Kala" tid, og "Kali" er den, der ødelægger tid. Kali er således gudinden, der bringer den søgende til hans sande tidløse væren. Ligeledes er Kaligudindens frygtindgydende ansigt med den lange blodige tunge ikke et udtryk for ondskab, men for at hun er nådesløs i sin destruering af alt, hvad der er falsk.Tidens opdeling her på jordenÅretÅret er delt op i ca. 365,24 dage og i 12 måneder og i ca. 52,14 uger af 7 dage.Ca. hvert fjerde år har vi et skudår for at kompensere, at der ikke er et helt tal for dagene på et år. At det er ca. hvert fjerde år skyldes, at et århundresskifte ikke er et skudår med mindre, at det samtidigt er et årtusindskifte. Denne uregelmæssighed skyldes den kendsgerning, at jordens omløbstid ikke – som man plejer at sige – varer 365 døgn, men i stedet 365,242181 døgn (status pr. 1/1 2000). Jordens døgn forøges iøvrigt også med omkring 23 mikrosekunder om året (femte og sjette decimal efter kommaet). På 24 år bliver det ialt 552 mikrosekunder, eller godt 0,5 millisekund. Så i skrivende stund (2024) er et år på 365,242733 døgn. MånederDe 12 måneder på et år, har varierende længder, såsom: 28, 29, 30 eller 31 dage. Måneden mad hhv. 28 eller 29 dage er selvfølgelig Februar - med eller uden skuddagen.Månedernes danske navne er vel kendt af alle danskere, men vi repeterer lige : Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Vi kommer senere til hvorfor/hvordan hver af månederne lige har fået sit navn. UgerDe ca. 52 uger har ingen specifikke navne, men kendes fra hinanden ved et såkaldt "Ugenummer", der starter med nummer 1 på årets første uge, som vel at bemærke, skal indeholde en torsdag. Dvs. hvis året starter med fredag, lørdag eller søndag, så kører ugenummeret fra den sidste uge i forrige år videre, det er som regel 52, men også af og til 53.Uge #1 er dermed den uge, der indeholder årets første torsdag 😀 Hvorfor er der 7 dage i en uge ? Der kunne jo ligesågodt være 10 ! Babylonerne var blandt de første, der for omkring 4000 år siden indførte en kalender, altså en tidsinddeling i år, måneder, uger og dage. Det er sandsynligvis herfra, syvdagesugen stammer. Babylonerne kendte til syv himmellegemer, nemlig Solen, Månen, Mars, Jupiter, Merkur, Venus og Saturn. Det kan være baggrunden for jødernes syvdagesuge, som præsenteres i Første Mosebog i Bibelen. Gud hviler på den syvende dag efter at have skabt Himmelen og Jorden, og denne syvende dag bliver derfor hellig og fridag. Syvdagesugen kom ind i den europæiske kalender, da Romerriget anerkendte kristendommen i 300-tallet. Da havde romere og grækere dog allerede længe kendt til babylonernes planet-uge. Der har været indført andre systemer, fx den franske revolutionskalender, der delte året op i 12 måneder med hver tre "dekader" a 10 dage plus fem-seks festdage ved årsskiftet. Det system holdt dog ikke længe. DageJordens døgn forøges med omkring 23 mikrosekunder om året. Som eksempel var året i den geologiske Devon-periode for omkring 410 millioner år siden på 400 døgn, der hver varede 21,8 timer. I vores tidsregning har vi kompenseret for dette med forskellige modeller af "Skudår" og "Skudsekunder".Året og månedernes navneUgen og dagenes navneHvorfor er vores måde, at måle tiden på, som den er ?1 minut = 60 sekunder, 1 time = 60 minutter, 1 døgn = 24 timer, 1 uge = 7 døgn, 1 år = 52 uger.Hvordan er dette egentligt blevet fastsat og hvor er vi henne rent tidsmæssigt i historien? Poul-Henning Kamp (PHK), erklæret tidsnørd og blogger på ing.dk, svarer: Året og Dagen<PHK citat>Længden af dagen og året har henholdsvis geofysisk og astronomisk oprindelse i jordens rotation og bane om solen. Alle kulturer har i det omfang deres matematiske evner formåede, fundet længden af et år til omkring 365,24 dage. At ugen har syv dage tilskrives ofte første mosebogs skabelsesberetning, men er sandsynligvis ældre end som så. De forskellige fund fra diverse oldtidskulturer i mellemøsten giver også antydning derom. Hvorfor de lige har valgt tallet syv ved vi ikke med sikkerhed, og alt hvad du læser om det, her eller andetsteds, er mere eller mindre velinformeret gætværk. Ugen og talletTallet 7 går ikke op i årets længde målt i dage, så det kommer næppe derfra.Månens cyklus er 29.53 dage, så det passer heller ikke ret godt med 4 gange 7 dage. PHK's personlige gæt er, at de syv dage kommer af "fagforeningspolitik". Altså en eller anden social konvention om at have en fridag med regelmæssige mellemrum. At der er 52 eller 53 uger på et år, følger naturligvis af årets længde og ugens længde. Dagen og TimerneNogle mener, at vi har fået de 24 timer fra det gamle Ægypten, hvor solure inddelte de lyse timer i ti lige store timer, hvortil der føjedes to tusmørketimer. Natten delte de ikke op, så vidt vi ved.Vi ved, at de lyse timer i Ægypten svinger imellem ca. 11 timer og 20 minutter og 14 timer og 45 minutter, så deres timer har svinget imellem 68 og 88 minutter afhængig af årstiden. Rent matematisk kan man naturligvis argumentere for, at videreudviklingen af denne tidsregning skulle have givet 22 timer i døgnet, men vi ved faktisk ikke noget om tusmørketimernes længde. I teorien kunne tusmørketimerne fx godt have været tiden fra/til midnat, således at døgnet startede med "timen" fra midnat til solopgang, derefter 10 korte "arbejdstimer" og "timen" fra solnedgang til midnat. Dagen og UretDer er hypoteser om, at man eksperimenterede med forskellige primitive "tidsmaskiner" som vand-ure, timeglas og lignende. Så man ekstrapolerede måske de ti timer over hele døgnet og fik noget, som man rundede af til 24 af hensyn til nem brøkregning.PHK tror ikke på den version. Matematikken passer simpelthen for dårligt. Hvis man derimod kigger på Babylon, så delte de døgnet op i fire dele: Solopgang til middag, middag til solnedgang, solnedgang til midnat og midnat til solopgang. Hvorfor de skulle dele hver af disse op i netop seks dele er et ømt punkt, men de var generelt meget ivrige brugere af 12 og 60-tals-systemerne, fordi der er så mange tal, der går op deri. Vi ved fx, at det var dem, der delte dyrekredsen op i tolv "stjernetegn", og der er også temmelig pålidelige kilder, der understøtter, at de delte en cirkel ind i 360 grader. Det er måske nok sandsynligt, at det var dem, der fandt på 60 minutter på en time, men mindre sandsynligt, at de fandt på 60 sekunder på et minut. Det er sandsynligvis en efterfølgende ekstrapolation. Det er dog værd at bemærke, at en ustresset, kolesterolfri, olivenoliespisende babylonsk astronom, meget sandsynligt har haft en hvilepuls på 60 slag i minuttet. Tættere kommer vi det ikke med de foreliggende kilder og som du kan se, er selv det stort set rent gætværk. </PHK citat> Tids-inddelingen, uddybende forklaret !Af Louis Nielsen (RIP) cand. scient. i fysik og astronomi, lektor på HerlufsholmHermed lidt mere om tids-inddelingens historie, der ikke er rent gætværk, som PHK skriver herover. Oprindelige tidsmål fra himmel-observationerLangt tilbage i oldtiden, mere end for 5000 år siden, har man optalt, at der på et sol-år er omkring 365 døgn, defineret som tidsforløbet fra Solen på et bestemt sted står højest på himlen til den dagen efter igen står højest på himlen. (Middags-tid).Naturlige tidsforløb er langt tilbage i historien blevet målt med solure. Antal dage i et år og cirklens gradinddelingSelv om man tidligt i historien kunne tælle, at antallet af døgn i løbet af et sol-år ikke er præcis 365 døgn, ja, så troede man mere på, at himmelske periodiske fænomener måtte være bestemt ved hele tal.Dette kan forklare, hvorfor man i meget gamle kulturer, f.eks. den babyloniske, har bestemt årets 'længde' til 360 dage, et tal der var mere praktisk at regne med. Tallet 360 svarer således til 'et helt omløb af Solen', og da alle himmelske 'omløb' i oldtiden måtte være noget med cirkler, så blev tallet 360 knyttet til en cirkels geometri. 60-tal systemetTallet 360 danner også grundlaget for Babyloniernes 60-tal system.Dette giver forklaringen på, hvorfor en cirkel inddeles i 360 grader, med den mindre inddeling af 1 grad i 60 bueminutter og 1 bueminut i 60 buesekunder. Det er også denne 60-tals-inddeling som stadig benyttes i tids-inddelingen på vore dages ure! 7-tallet og 12-tallet er knyttet til Månens forandringerLangt tilbage i oldtiden har mennesker med undren iagttaget Månens varierende og periodiske faser, der inddeles i: Nymåne, første kvarter, fuldmåne og sidste kvarter.Man opdagede to vigtige talforhold, som er knyttet til Månens bevægelse. For det første går der ca. 7 dage mellem de enkelte faser, og for det andet forekommer der fuldmåne ca. 12 gange i løbet af et solår. Det er disse naturlige talforhold, der danner grundlaget for beregning af bl.a. vores kalender, der er inddelt i 12 måneder, og med uger bestående af 7 dage. 7 vandrestjerner og det hellige 7-talI oldtiden var antallet af kendte 'vandrestjerner' 7 = Månen, Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn og Solen.Så, ja, der måtte være noget 'helligt' ved tallet 7! En overlevering der stadig tros på! Navnene på ugens syv dageEn uge bestående af syv dage, blev først almindelig benyttet fra det 3.århundrede e.Kr. Navnene på de enkelte dage i ugen blev taget fra 'vandrestjernerne': Månen (mandag), Mars (tirsdag), Merkur (onsdag), Jupiter (torsdag), Venus (fredag), Saturn (lørdag) og Solen (søndag). Med lokale ændringer er denne navngivning af ugedagene næsten den samme i dag.Planeten Uranus blev først opdaget i 1781, Neptun i 1846 og Pluto i 1930. Hvis disse himmellegemer havde været kendt i oldtiden, da havde det måske været tallet 9 (eller 10) og ikke tallet 7, der var blevet benyttet som antal dage i tidsforløbet 1 uge. 12-tallet i time-opdeling af dag og natTallet 12 er også benyttet i time-opdelingen af dagen og natten. Det menes at være Kaldæerne, der indførte denne tolvdeling, og det var også dem der inddelte himmelkuglen i tolv stjernetegn, der tilsammen danner det man kalder zodiaken eller på dansk dyrekredsen.Da dagenes og nætternes længde ændrer sig i løbet af året, havde man oprindelig ikke en fast timeinddeling. Timerne fik forskellig længde – horae inaequales. Dagtimerne var lange om sommeren og korte om vinteren, og omvendt for nattetimerne. Denne upraktiske timeinddeling blev benyttet gennem hele middelalderen. Siden har man vedtaget, at benytte de timelængder som dag og nat havde, når der indtraf jævndøgn. Disse jævndøgnstimer er nu standard. Minut og sekund fra latinBetegnelsen 'minut' (fra lat, 'minuere', formindske) benyttet for en mindre tids-inddeling end time-inddelingen.Betegnelsen 'sekund' (fra lat, 'secundus', anden) benyttet for 'nummer to' inddeling af time-inddelingen. Jost Bürgi og første sekund-urDet første mekaniske ur, der havde minut-inddeling, blev konstrueret i 1577 af den schweiziske urmager, astronom og matematiker Jost Bürgi (1552-1632). Det var også Jost Bürgi, der omkring 1585 opfandt sekund-inddelingen, og han konstruerede det første ur med sekund-inddeling.I øvrigt: Jost Bürgi var også først med logaritme-matematikken, før John Napier (1550-1617). Relative afstande, tidsforløb og masserI den såkaldte specielle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein (1879-1955) i 1905 redegøres der for tre karakteristiske effekter, der har med rum, tid og stof at gøre. Effekterne betegnes længde-forkortning, tids-forlængelse og masse-forøgelse. Lad os betragte et eksempel:Hvis et ur er i hvile i forhold til en iagttager i et system S, da vil uret måles at have en bestemt bredde, kaldet hvile-bredden, og det vil have en bestemt masse, kaldet hvilemassen. I S iagttages uret at gå med en vis hastighed, lad os kalde det hvile-tiden. Alle hvilende ure i S vil, hvis de er synkroniserede, vise samme tid. Hvis et ur derimod bevæger sig med en konstant hastighed i forhold til S, da vil målinger udført med de hvilende instrumenter i S måle, at urets bredde er forkortet i bevægelsesretningen i forhold til hvile-bredden, og at dets masse er forøget i forhold til hvile-massen. Ved sammenligning af et ur i hvile og et ur i bevægelse, viser det sig, at 'tiden' går langsommere på uret i bevægelse end på uret, der er i hvile i S. Med andre ord:Afstande, tidsforløb og masser er relative, de afhænger af bevægelsesforholdene. Effekterne er dog yderst små ved almindelige hastigheder. Først når hastighederne nærmer sig lysets hastighed på 300.000 km/sek. bliver virkningerne mærkbare.UgedageDe germanske, herunder de nordiske, landes ugedagsnavne er kopieret efter det romerske, førkristne system. Hos romerne var ugedagene opkaldt efter Solen og Månen og fem planeter med gudenavne: Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn. Ved overføringen til fx dansk brugte man igen Solen (søndag) og Månen (mandag), og de romerske guder blev til fire af de nordiske med lighedstræk: Mars blev Tyr (tirsdag), Merkur blev Odin (onsdag), Jupiter blev Thor (torsdag) og Venus blev Frigg (fredag). Lørdag kom uden for systemet: Den norrøne form laugardagr betyder "vaskedag".Det er bemærkelsesværdigt, at dagene ikke på et senere tidspunkt har fået kristne navne. Skrevet af: Finn Stefánsson Publiceret på nettet 17. juli 2011 På de nordiske sprog er dagenes navne inspireret af romernes kalender. Selve inddelingen af ugen stammer fra oldtidens Babylon og Egypten, hvor dagene blev opkaldt efter syv synlige himmellegemer. Herfra spredte skikken sig til de andre middelhavskulturer. Rom fx fik en dag for krigsguden Mars, som også lagde navn til en planet. Nordboerne overtog de to romerske dage, som knyttede sig til Solen og Månen. De romerske gudenavne for fire af de øvrige dage blev erstattet af tilsvarende nordiske. Den romerske tordengud Jupiter blev således til Tor. Kun høstguden Saturn fik ikke plads i den nordiske uge. På hans dag vaskede nordboerne sig, og de gav den navn efter det oldnordiske ord for vask – "laur". I latinske sprog som spansk, fransk og italiensk kan navnene stadig genkendes. På spansk er Mars fx blevet til "Martes", og Venus til "Viernes". Engelsktalende befolkninger anvender Saturn i Saturday = Lørdag.
Sammenligning af fremmedsprog I :
Sammenligning af fremmedsprog II :
Tak til : Merete Biørn : https://mereteb.dk/MB/Gram_Projekt/ugedage.htm og Site med sprogundervisning på 50 sprog, med forskellige emner, feks. ugedagsnavne: https://www.50languages.com/da/learn/phrasebook-lessons/170/ru MandagMandag betyder månens dag. Mandag er navnet på den første dag i ugen ifølge gældende dansk standard siden 1. januar 1973. Ordet stammer fra månedag, en direkte oversættelse fra latin. På latin kaldes den dies Lunae (Månens dag), men på middelalderlatin bruges også betegnelserne dies Lune eller feria secunda (den 2. dag). Alt dette forklarer også, hvorfor dagen hedder Monday på engelsk og Montag på tysk. Og det latinske forklarer, hvorfor den f.eks. hedder Lundi på fransk. På portugisisk har man stadig den mere simple nomenklatur; her kaldes mandag for Segunda-feira (Anden ugedag), lidt som på middelalderlatin. Søndagen, som i Portugal, er den første dag i ugen hedder: Domingo (Herrens dag). Flere traditionelle gudinde-billeder er associeret med månen (Selene, Diana, Aradia, Hecate osv.). Dagen er forbundet med krop og helse og vore psykiske egenskaber. Mandag er derfor en dag for healing og psykisk udvikling. Passende farver for månen er hvidt og perleagtig violet (som skinnet i perler eller enkelte hvide månesten). Når man er født på en mandag: Mandagsbørn har fagert skind. (= at være smukke)
Первый день это понедельник | Pervyy denʹ eto ponedelʹnik | Første dag er mandag TirsdagTirsdag kommer angiveligt af Tyrsdag. Navnet betyder egentlig "Tyrs dag", jf. oldnordisk Týsdagr, engelsk Tuesday, tysk dial. 'Ziestag. Det er en oversættelse fra latin Mārtis diēs "Mars' dag". Ordet Tirsdag er et germansk oversættelseslån af lat. dies Martis 'Mars' dag', idet Mars blev sidestillet med den nordiske gud Tyr, jf. oldeng. Tiw og eng. Tuesday. Formen med r er muligvis en analogidannelse fra torsdag, jf. sv. tisdag. Man kunne også tro at det latinske: Mārtis diēs, kunne have mistet forstavelsen: "Mār" i folkemunde og tilbage står så "tis diēs" -> tisdag (sv.), som så er associeret med Tyr -> Tirsdag, men hvem ved? Bemærk også i denne sammenhæng, det latinske ord for 3, Tertia, og det Portugisiske navn for tirsdag, Terça-feira (Tredje ugedag). Tertia -> Terça -> Tirs(dag). Navnet "Mārtis diēs" lever videre på de romanske sprog: fransk Mardi, italiensk Martedì, spansk Martes. På portugisisk har man dog en helt anden og mere simpel nomenklatur; her kaldes dagen for terça-feira (Tredje ugedag). Alle ugens dage undtagen lørdag og søndag kaldes på portugisisk efter tallet i ugen regnet fra søndag. Samme system er i øvrigt delvist herskende på islandsk, hvor tirsdag og torsdag har talnavne; tirsdag hedder þríðjudagur (tredjedagen). Det Russiske ord for tirsdag: Bторник [Vtornik] minder meget om ordet Второй [Vtoroy] der betyder 2. (anden), altså anden ugedag, og ikke den latinsk inspirerede, Feria Tertia, tredje dag. Den germanske gud Tīwaz var ikke så meget en krigsgud, men mere en gud for retfærdighed og forhandlinger. Germanske soldater i romersk tjeneste stillede derfor altre op til Mars Thingsus, dvs. Mars som tingets beskytter. Heraf kommer det tyske ord for "tirsdag", nemlig Dienstag. Når man er født en tirsdag: Tirsdagsbørn har kærligt sind.
Второй день это Bторник | Vtoroy denʹ eto Vtornik | Anden dag er Tirsdag OnsdagOnsdag betyder Odins dag, jf. oldnordisk Óðinsdagr, engelsk Wednesday. Det er en oversættelse fra latin Mercuriī diēs "Merkurs dag". Dette navn lever videre på de romanske sprog: fransk Mercredi, italiensk Mercoledì, spansk Miércoles. En anden latinsk betegnelse, media hebdomas 'midt i ugen', er grundlag for isl. miðvikudagur og ty. Mittwoch. Det engelske navn for Odin er Woden, deraf Wednesday, og på tysk er det Wodan (først meget, meget senere Wotan), men hvor er så Wodanstag? 'Odinsdag' (Wodanstag) findes ikke på gammel højtysk, da ugedagen allerede var kristnet. Men ugedagens navn kan findes på middeltysk og middelhollandsk, respektivt wôdensdach og gudensdach. Gudensdach kræver en forklaring: Der eksisterer i tysksprogede områder en lydforskydning fra Wo- til Guo- (udtal 'u' som 'v', så giver det sig selv), som allerede er attesteret i Paulus Diakonus' Langobardernes Historie (ca. 790'erne), så Wodensdach er blevet til Guodensdag til Gudensdach. Onsdag er altså Odins, Wodens, Guodans (Gudens/Godens) dag. Wodanstag blev imidlertid kristnet væk og erstattet med Midtuge. En lignende proces kan ses på portugisisk, hvor ugedagene har fået numre i forhold til Herrens Dag (Dies Dominici) og (jødiske) Hvile Dag (Dies Sabbatum). Tilsvarende er sket i de slaviske lande, hvor kristningen udsprang fra Byzans, hvor ugedagene var blevet kristnet. Odin er den mest fremtrædende Gud i den nordiske mytologi, men identifikationen af Odin og den romerske Mercurius viser, at germanerne selv har ment, at de to guder lignede hinanden. Mercurius eller på græsk Hermes er ligesom Odin en vandrende gud, der følger sjælene til dødsriget (Hades/Hel). Begge bærer de derfor vandringsmændenes karakteristiske bredskyggede hat. Det drejer sig dog, ligesom med de andre ugedage, egentlig ikke om guden Mercurius, men om planeten Merkur. Når man er født en onsdag: Onsdagsbørn er født til glæde og smil.
Третий день это Cреда | Tretiy denʹ eto Sreda | Tredje dag er Onsdag TorsdagTorsdag betyder Thors dag, jf. oldnordisk Þórsdagr, engelsk Thursday, tysk Donnerstag. Opkaldt efter den nordiske gud Tor, svarende til romernes Jupiter. latin: dies Jovis Feria V, Feria 5, Feria quinta, men på oldnordisk: Þórsdagr [Þ=th]. De romanske ugedagsnavne er en oversættelse fra latin Jovis diēs "Jupiters dag". Dette navn lever videre på både fransk Jeudi, italiensk Giovedi og spansk Jueves. Det drejer sig dog, ligesom med de andre ugedage, egentlig ikke om guden Jupiter, men om planeten Jupiter. Jupiter ligner Thor, fordi de begge har at gøre med lyn og torden. Så dagen blev til Torsdag. Thor er i nordisk mytologi Sifs ægtemand og var tordenguden. Navnet Þórr (thor) er beslægtet med ordene torden og dunder, ligesom engelsk 'thunder' og tyske 'donner'. Thor rådede over vejret, og bekæmpede civilisationens fjender, som dengang blandt andet var jætter og trolde. Han er forbundet med styrke, aggressivitet og pålidelighed. Det Russiske ord for torsdag: Четверг [Chetverg] minder meget om ordet Четыре [Chetyre] der betyder 4, altså fjerde ugedag, og ikke den latinsk inspirerede, Feria quinta, femte dag. Samme system er i øvrigt delvist herskende på islandsk, hvor tirsdag og torsdag har talnavne; torsdag hedder Fimmtudagur (femtedagen). Når man er født en torsdag: Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.
Четвёртый день это Четверг | Chetvërtyy denʹ eto Chetverg | Fjerde dag er Torsdag FredagFredag betyder Frejas og Friggs dag. Navnet på Fredagen driller mange, da de umiddelbart vil gætte på Freja, evt. Frej, men ikke på Frigg, efter hvem fredag iflg. mange lærde bærer sit navn. I sandhed drilsk, men der er på den anden side somme, der mener at Freja og Frigg er den samme person (gudinde). Freja var kærligheds- og krigsgudinde og Frigg ses især som kærlighedens og ægteskabets gudinde og som moderen, der sørger over sin søns død. Der er visse ligheden mellem de to men sandelig også forskelle. Fredag er dermed opkaldt efter Frigg, Odins hustru og mor til Balder. Når man så husker på at det tyske navn for Frigg er Frea, vikingemål navnet er Frjá og det gammelengelske er Frî, så giver navnet sig selv, men afslører også at fredag enten må være et lån eller må være importeret før lydforskydningen fra Frea til Frigga. Ordet kom allerede i 300-tallet ind i de germanske sprog som et låneord fra latin dies Veneris. Inspireret af græsk "Afrodites dag" blev fredag i den romerske kalender "Venus' dag", dies Veneris, som er let genkendelig i moderne romanske sprog, som fransk vendredi og italiensk venerdí, mens portugisisk danner undtagelse ved at kalde fredag sexta-feira (= sjettedag, dvs. sjette dag med liturgisk fejring). Det Russiske ord for Fredag: Пятница [Pyatnitsa] minder meget om ordet Пять [Pyat'] der betyder 5, altså femte ugedag, og ikke den latinsk inspirerede, Feria sexta, sjette dag. Når man er født en fredag: Fredagsbørn får kærlighed og lykke.
Пятый день это Пятница | Pyatyy denʹ eto Pyatnitsa | Femte dag er Fredag LørdagLørdag betyder vaskedag (laugardag). Ordet lørdag, ældre dansk løverdag, oldnordisk laugardagr er sammensat af laug "bad" og dagr "dag". Ugedagen betød altså oprindeligt "vaskedag", i visse gamle tekster findes også navnet tvættedag. På latin hed dagen Diēs Sāturnī "Saturns dag"; de andre ugedage var også opkaldt efter romerske guder. Navnet Saturn lever videre i engelsk Saturday og nederlandsk zaterdag. Andre europæiske sprog har opkaldt dagen efter sabbaten, den jødiske hviledag, der faldt på denne dag: tysk Samstag (kun Syd- og Vesttyskland, Østrig, Schweiz), fransk samedi, græsk σάββατο (savato) og russisk Суббота (Subbota). I Nord- og Østtyskland bruges ordet "Sonnabend" imidlertid, hvilket betyder "aftenen før søndag". På de nordiske sprog er dagenes navne inspireret af romernes kalender. Selve inddelingen af ugen stammer fra oldtidens Babylon og Egypten, hvor dagene blev opkaldt efter syv synlige himmellegemer. Herfra spredte skikken sig til de andre middelhavskulturer. Rom fx fik en dag for krigsguden Mars, som også lagde navn til en planet. Nordboerne overtog de to romerske dage, som knyttede sig til Solen og Månen. De romerske gudenavne for fire af de øvrige dage blev erstattet af tilsvarende nordiske. Den romerske tordengud Jupiter blev således til Thor. Kun høstguden Saturn fik ikke plads i den nordiske uge. På hans dag vaskede nordboerne sig, og de gav den navn efter det oldnordiske ord for vask: "laur", der som ovenfor beskrevet er endt som "Lørdag" (foreløbigt ihvertfald). Somme hævder dog at Lørdag skulle være Lokes dag, men teorien er vist ikke særligt udbredt. Når man er født en lørdag: Lørdagsbørn skal ingen sorger trykke.
Шестой день это Суббота | Shestoy denʹ eto Subbota | Sjette dag er Lørdag (Sabbat) SøndagSøndag betyder solens dag. Søndag er den første ugedag i mange engelsktalende lande og også i bibelsk optik, "Og på den første dag skabte Han lyset!", altså solen og det gør søndag til den første ugedag. Samme sted står til gengæld også "På den syvende dag hvilede Han, og kaldte den hellig!", altså Herrens helligdag på syvende ugedag. Man finder mange modsætninger i bibelen. I Danmark (og efter ISO-standarden på området) har søndag siden 1. januar 1973 været den 7. og sidste ugedag. Navnet søndag, er en rest af den hedenske betegnelse "Solens dag". Ordet stammer fra oldnordisk sunnudagr, som netop betyder solens dag. Oprindelig er det et germansk oversættelseslån fra middelalderlatin: dies solis, der blev til den hedenske betegnelse: Solens dag. Omkring år 300 kom betegnelsen Herrens dag (latin: dies dominicus) på banen, som ugens første dag, vel at bemærke. Fra denne betegnelse stammer f.eks. det italienske domenica, det spanske domingo og det franske dimanche. Det første koncil i Nikæa i 325 vedtog, at søndagen skulle være den kristne helligdag og ikke lørdagen. Det er sandsynligvis her, at "Søndagsskismaet" blev startet. Søndagen, den første dag i skabelsesberetningen, hvor lyset (Solen) skabtes, kan objektivt set ikke også være: "Dagen hvor Herren hvilede og kaldte den (dagen) hellig", altså skabelsens syvende dag. Vi må derfor afholde et nyt koncil og få orden på helligdagen. Søndagen blev tidligere også kaldt Sønnens dag, fordi Jesus angiveligt blev født på en søndag. Om søndagen holdt man i oldkirken nadvergudstjeneste til minde om Jesu opstandelse, og dagen var siden da en kirkelig festdag, hvor det hverken var tilladt at feste eller at arbejde; søndag er stadig de kristnes ugentlige hvile- og helligdag. Når man er født på en søndag: Søndagsbarnet skal leve længe og hele sin tid have fuldt op af penge.
Седьмой день это Воскресенье | Sedʹmoy denʹ eto Voskresenʹye | Syvende dag er Søndag Norrønt var vikingetidens og middelalderens nordiske sprog i Norge og på de nordatlantiske øer som Island, Færøerne, Grønland og dele af De Britiske Øer. Sproget kendes også som oldnordisk eller vestnordisk, til forskel fra østnordisk. Jokes om tid¤ Hvilken lighed er der mellem en mand, der er ved at drukne, og et ur, der er gået i stå ? ~ De skal begge trækkes op ! ¤ Hvilken lighed er der mellem solen og et lommeur ? ~ De går begge ned i vesten ! Lommeuret i vestelommen. ¤ Tempus Fugit - Hvis der er noget der går, så er det da tiden. ~ Og hvis der er noget, der ikke går til tiden, så er det da toget ! Tiden, En grundlæggende størrelseTid er en grundlæggende størrelse som måles i fx sekunder, timer, dage eller år, og som kan betragtes som en evig følge af begivenheder eller tilstande der tilsammen udgør fortid, nutid og fremtid - undertiden opfattet som en fjerde, ikkerumlig dimension.Udvalgte ordsprog om tidDer er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortidenEt tabt stykke guld kan findes igen, et tabt stykke tid aldrig Mist en time om morgenen, og du vil jage efter den hele dagen Tiden: Det, som mennesket altid forsøger at slå ihjel, men som til sidst slår ham selv ihjel Tiden er lang for den, som venter Den bedste måde at spilde tiden på er at tælle timerne Livet er som et stjerneglimt i tidens uendelighed En fugl kommer hvert hundrede år og sliber sit næb på et bjerg. Når bjerget er slidt ned, er der gået ét sekund af evigheden Dét hænder ofte i én time, som ikke hænder på syv år Du skal mindes fortiden, leve i nuet og tænke på fremtiden Klog er den der elsker nutiden lige så højt, som han gør det, når nutiden bliver fortid De der syntes, de ikke har tid til at dyrke motion, kommer før eller siden til at tage sig tid til at være syge Brug tiden vel Tid er verdens sjæl Tiden svøber alt i glemsel Timerne er lange, men tiden er kort Carpe diem (grib dagen) Tid, ebbe og flod venter ikke på nogen Alt har sin stund og hver ting under himlen sin tid Tid er ikke noget der går, det er noget der kommer Tiden læger alle sår Kommer tid, kommer råd Hver ting til sin tid Tid er penge Vi må bruge tiden som et redskab, ikke som en sovepude Tiden svækker kærligheden, men styrker venskabet Tiden er den klogeste af alle rådgivere Tiden læger, hvad forstanden ikke kan Tænk på det femte bud. Slå ikke jeres tid ihjel Vil du have tid til alle de ting, du gerne vil nå, er løsningen ligetil – sluk for fjernsynet Tiden er en usikker forbundsfælle. Man ved aldrig rigtigt, hvem den egentlig arbejder for Litts tidsparadoks: Alle skal skynde sig, fordi de er for sent på den. Og de er for sent på den, fordi alle skal skynde sig på en gang Ting tar den tid ting tar... Slid men vid, ting tager tid" (Piet Hein) Opgaven udvider sig, indtil den udfylder den tid, der er til dens udførelse, (professor C.Northcote Parkinson) Den største fejl er at undervurdere hvor lang tid ting tager (Jannik Lawaetz) Ting tager bare meget længere tid, end du lige regner med, selv når du har styr på dine ting. Ting tager tid - på Christiansborg ofte lang tid Forskere har set på, hvor lang tid det tager for hårdt stressramte at komme sig. Det kan tage adskillige år, og det har det danske behandlingssystem svært ved at håndtere. Hvor lang tid tager det at løbe fra et sted til et andet? Hvor lang tid er et minut, et sekund eller måske en hel time? Hvordan hænger sekunder, minutter og timer sammen? Hvor lang tid er et øjeblik? 1. 'Den tid, du nyder at spilde, er ikke spildt tid.'-Marthe troly-curtin Vær bevidst om, hvem du bruger din tid sammen med. 3. 'Tid er den længste afstand mellem to steder.'-Tennessee Williams 4. 'De siger altid, at tiden ændrer ting, men du skal faktisk ændre dem selv.'-Andy Warhol 5. 'Tid er en ting du skaber. At sige 'Jeg har ikke tid' er som at sige 'Jeg vil ikke.'-Lao Tzu Nedbrydning i naturenNår affald smides i naturen, begynder det at forsvinde. Noget tager kun få uger at forsvinde.Andre ting tager mere end 1.000 år. Hundelorte - 2 uger Døde dyr og madrester – 5 uger Mælkekartoner – 2 år Ispapir – 2 år Cigaretskodder med filter – 4 år Tøj – 5 år Møbler – 13 år Kapsler – 100 år Plastikposer – 400 år Plastikflasker – 500 år Dåser – 500 år Mobiltelefoner og batterier – 1.000 år. De indeholder også giftige stoffer, som forurener naturen. Cykler – 2.000 år Glasskår - 500.000 år Glasflasker – 1.000.000 år Fysikere har skabt den mest robuste tidskrystal til datoForskere har udviklet en tidskrystal, der holder 10 millioner gange længere end tidligere tidskrystaller. Dermed rykker vi tættere på at kunne bruge dette fænomen i moderne teknologi.Ifølge termodynamikkens love burde de være umulige: Tidskrystaller. Hvor traditionelle krystaller gentager mønstre i rum, så gentager tidskrystaller mønstre i tid – uden tilførsel af energi til at sætte bevægelser i gang. TidskrystallerSiden teorien om tidskrystaller blev fremlagt i 2012, har forskere forsøgt at indfange og genskabe dem. I 2022 lykkedes det at skabe en tidskrystal, der varede nogle få millisekunder, før den kollapsede.Nu er det lykkedes et hold fysikere fra TU Dortmund University i Tyskland at skabe en robust tidskrystal, der slår alle tidligere holdbarhedsrekorder. Forskerholdet har mere præcist skabt en tidskrystal i form af en krystalliseret halvleder, der er fremstillet af indium-gallium-arsenid. Her kan krystallens atomare spinenergi lagres – nærmest som et slags batteri. Slår alle rekorderFor at skabe den særlige tilstand lyste fysikerne med en laser ind i krystallen. Her begyndte de atomare spin at svinge, når de interagerede med spinene fra elektroner; dette skabte tidskrystallen.Holdet kunne herfra kontrollere svingningernes frekvens og amplitude ved at ændre lasereffekten og magnetfeltet. I overført betydning begyndte atomerne og elektronerne at tale sammen på en særlig måde, som fik dem til at svinge stabilt uden nogen påvirkning udefra. Det vil svare til, at en bold spontant skifter form, uden noget sætter det i gang, for så at ændre sig tilbage igen i takt med at tiden går. Fysikerne fik skabt en tidskrystal, der var så robust og stabil, at den varede i mindst 40 minutter. Det er 10 millioner gange længere end den tidligere rekord fra 2022. I en række fremtidige forsøg forventer forskerne at forlænge varigheden på tidskrystallen endnu mere. Holdet udforskede også de tilstande, hvor tidskrystallen "smeltede" – hvor den mistede sin robusthed. Her kunne de se, at disse tilstande udviste en kaotisk adfærd. Disse tilstande analyserede fysikerne med en række teoretiske værktøjer, hvilket er første gang, at disse teorier er blevet brugt til at studere dynamikken i tidskrystaller, som kan bruges i fremtidige forsøg. Forsøget er endnu et bevis på eksistensen af tidskrystaller, og det understreger, at det kan lade sig gøre at skabe robuste tidskrystaller, der nu kan undersøges yderligere. Hvornår vi mere lavpraktisk kan bruge disse tidskrystaller i moderne teknologi, er endnu uvist. Flere forskere ser dog et stort potentiale i tidskrystaller, der forventes at kunne bruges inden for kvantecomputere og anden kvanteteknologi. Samtidig rykker de ved vores forståelse af fysikken. Fysikernes resultater er offentliggjort i Nature Physics. |
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
