|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Johannes XIV - 983-984 :
Johannes XIV (Giovanni XIV)
Johannes XIV (983-84); under det Navn blev Biskop Peter af Pavia af Kejser Otto II, hvis Ærkekansler han var, gjort til Pave; men styrtet ved et Oprør døde han som Fange i Engelsborg enten af Sult ell. af Gift.
Johannes XIV blev pave først i december 983 og døde 20/8 984. Hans oprindelige navn var Peter Canepanova, biskop i Pavia. Han havde også været lokal minister for Otto I i Italien. Otto II vendte den 5. december tilbage til Rom fra Sydtalien angrebet af malaria og døde i pavens arme den 7/12 983. Dronning Theophano rejste straks derefter til Tyskland for at varetage interesserne for parrets treårige søn, Otto III. Da kejseren var død og hans følge borte, gjorde romerne oprør mod den pave, de var blevet påtvunget. Lederen var Modpaven Bonifacius VII, der i 974 var flygtet til Syditalien godt forsynet med paveembedets værdier. Johannes XIV blev afsat, voldeligt behandlet og kastet i Castel Sant' Angelo, hvor han fire måneder senere døde af sult eller tilsætningsstoffer til maden.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Modpave
Modpave:[ - ]
En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste.
Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene.
Modpave
Hypolitus, 217-235 regnes som regel for at være den første modpave.
Modpave
Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen.
Herunder ses: Modpave
Johannes XXIII
(1410 - 1415)
Liste over modpaver gennem historien:
-
Hypolitus (217-235)
- Novatian (251-258)
- Felix II (355-365)
- Ursinus (366-367)
- Eulalius (418-419)
- Laurentius (498-499 og 501-506)
- Dioskur (september-oktober 530)
- Teodor (september-december 687)
- Paschalis (oktober-december 687)
- Konstantin II (767–768)
- Filippus (juli 768)
- Johannes (januar 844)
- Anastasius III (august-september 855)
- Kristoforus (903-04)
- Bonifatius VII (juni-juli 974 og 984-85)
- Johannes XVI (997-98)
- Gregor VI (juni-juli 1012)
- Benedikt X (1058-59)
- Honorius II (1061-72)
- Klemens III (1080-84)
- Theoderik (1100-01)
- Albert (februar-marts 1102)
- Sylvester IV (1105-11)
- Gregor VIII (1118-21)
- Celestin II (december 1124)
- Kletus [Anakletus] II (1130-38)
- Viktor IV (marts-maj 1138)
- Viktor IV (1159-64)
- Paschalis III (1164-68)
- Callistus III (1168-78)
- Innocent III (1179-80)
- Nikolas V (1328-30)
- Klemens VII (1378-94)
- Benedikt XIII (1394-1423)
- Alexander V (1409-10)
-
Johannes XXIII (1410-15)
- Klemens VIII (1423-29)
- Benedikt XIV (1423-29)
- Benedikt XIV (1430-37)
-
Felix V (1439-49)
Senere har der dog været andre som har taget pavetitel, flere gange efter være blevet valgt af skismatiske grupper. Dette er de såkalte sedevakantister, som mener, at pavestolen står tom, og at de dermed må vælge en af deres egne til at fylde den. Vatikanet har modpaverne med i de officielle lister over paver frem til Felix (V), som døde i 1449, men man medtager ikke sedevakantisterne. Årsagen til dette er, at modpaverne på den officielle liste blev valgt af personer, som befandt sig indenfor den katolske kirke, mens sedevakantistenes paver er valgt af personer, som befandt sig udenfor og havde dannet egne kirkesamfund. De anses derfor af Vatikanet for ledere af konkurrerende katolske eller katolsk-inspirerede grupper.
I katolsk kirkeret er det at lade sig vælge til modpave en skismatisk handling, som automatisk fører til ekskommunikation.
[ - ]
1939
|
