Beskrivelse af Modpave Felix V, der var Modpave i år 1439-1449

Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
Der er opstået tradition for at biskoppen over Rom, er den katolske kirkes overhovede og dermed Pave for hele den katolske verden. Pavetitlen bliver dog først brugt efter år 300.
Kirken ledes af paven, der anses som Sankt Peters efterfølger. Den opfattelse stammer fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus giver Peter nøglerne til himmeriget.
Jesus sagde følgende ord til Peter, som kan læses på indersiden af kuplen i
Peterskirken: ''Du er Peter (klippen) og på denne klippe vil jeg bygge min Kirke.
Dig vil jeg give nøglerne til himlens rige''.

En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste.
Vi vil nu alligevel bringe ham på denne side !
Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene. Modpave Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen.





     B: 252.478

Modpave Felix V i tal :
Nummer 41 i mod-paverækken

Begivenhed: Dato:Varighed:
Født :Onsdag 4. Sep. 1383  0
Pavevalgt :Tirsdag 5. Nov. 1439 56,2 år
Papiat slutter :Lørdag 7. Apr. 1449 9,4 år
Fratrådt/Død  alder : 65,6 år





Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2019













Modpave Felix V - 1439-1449 :

Modpave Felix V (Felice V) Felix V; Felix V var modpave fra 05/11 1439 til 07/04 1449. Han døde to år efter, d. 7/1 1451. Felix V er den (foreløbigt) sidste registrerede modpave.

Modpave Felix V, født som Amadeus VIII (4. September 1383 - 7. januar 1451) var en italiensk adelsmand, søn af Amadeus VII, greve af Savoyen og Bonne af Berry. Han fik tilnavnet Den Fredelige. Han blev født i Chambéry og var greve af Savoyen fra 1391 til 1416 og blev slået til hertug af Savoyen, af kejser Sigismund i 1416. Amadeus blev valgt som Modpave Felix V, af Koncilet i Basel-Ferrara-Firenze og regerede fra November 1439 til April 1449.
Efter faderens død i 1391, virkede hans mor på hans vegne, som regent af grevskabet, på grund af hans ungdom.
I 1418 døde hans fjerne fætter og svoger, Louis af Savoyen-Achaea, som den sidste mand fra den ældre gren af slægten af Savoyen og efterlod Amadeus, som sin hovedarving. Således blev mands-linien af slægten fra Savoyen endelig forenet.
Han øgede sin indflydelse, opmuntrede til flere forsøg på at forhandle en afslutning af Hundredårskrigen og efter sin kones død, pensioneret fra sin stilling som hertug, blev han eremit.
Valgt af Koncilet i Basel, som alternativ pave i modsætning til pave Eugene IV, fungerede Amadeus i rollen som Modpave Felix V, indtil sin fratræden i 1449 med accepten af en kardinal post.
Amadeus' omdømme i historien er skæmmet med hensyn til hans ry, som en pave, der tog sig af pengesager for at undgå, at skade sine arvinger, der er fundet i Pius II´s kommentarer. Der findes heller ingen beviser for, at han intrigerede for at opnå pave embedet, ved at sende biskopperne fra Savoy til Basel med dette formål.

(Bemærkning til nummerering: Da nummereringen af Felix-paverne begyndte, blev Modpave II (355-358) regnet som en af de ægte paver med dette navn. Den anden ægte pave Felix kendes således som nummer III og den tredje sande pave Felix fik nummeret IV. Det påvirkede også Amadeus´ navngivning idet han ville have været den fjerde pave med navnet Felix.)

Familie og børn
Han giftede sig med Maria af Burgund (1380-1422), datter af Philip den Dristige, hertug af Burgund og barnebarn af John II af Frankrig. De fik 9 børn:
  • 1. Margaret af Savoyen (1405-1418)
  • 2. Anthony af Savoyen (1407)
  • 3. Anthony af Savoyen (1408)
  • 4. Margaret af Savoyen (1410-1479) gift med:
    • a) Louis III, titulær konge af Napoli;
    • b) Louis IV, grev Palatine af Rhinen;
    • c) Ulrich V, greve af Württemberg.
  • 5. Marie af Savoyen (1411-1469), gift Filippo Maria Visconti, hertug af Milano.
  • 6. Amadeus af Savoyen, prins af Piemonte (1412-1431)
  • 7. Louis af Savoyen (1413-1465), hans efterfølger
  • 8. Bonne af Savoyen (1415-1430)
  • 9. Philip af Savoy, greve af Genève (1417-1444), ugift



                  Katolske begreber:

Afladshandel

Apokryf

Arianisme

Basilika

Bulle

Davids Slægt

Diokletian

Donatisme

Dødssynder

Exarch

Galilei

Gnostiker

Gudsbevis

Herrens år

Inkvisition

Investitur

Janseni

Kirkebøger

Koncil

Korstog

Liber Pontificalis

Luther

Malakias

Markion

Monarkianisme

Monoteletisme

Montanisme

Novatian

Oligark

Paternoster

Pavenumre

Pavinde

Pontifikat

Ramaskrig

Sakramente

Saracen

Simoni

Synode

Vatikan


Ordforklaring :

Koncil
Modpave

Koncil:

[ - ]
Et Koncil er et kirkemøde for hele eller dele af Den Katolske Kirke. Ordet kommer fra latin "concilium"=Rådsforsamling. Man taler om 4 forskellige typer af konciler: "Concilio Diocesano" eller "Sinodo" indkaldes af Biskoppen, "Concilio Provinciale" indkaldes af Metropolitten (Ærkebispen), "Concilio Nazionale" indkaldes af Patriarken eller Overhovedet for Kirken i det enkelte land.



Endelig er der "Concilio Ecumenico", som indkaldes af Paven og gælder for alle dele af Den Katolske Kirke.

Et Økumenisk Koncil foregår i 3 bestemte faser: Indkaldelsen af de nærmere bestemte grupper gejstlige som skal deltage. Afholdelsen sker under Pavens præsidium eller under en af hans legater. Paven bestemmer de emner, der skal debatteres og om evt. andre forslag skal tages med ind til diskussion. Paven har ret til at opløse Koncilet, eller til at stoppe det eller overflytte det til et andet sted. Den sidste fase er Pavens godkendelse af Koncilets konklusioner.

Koncilier - Romerkirkens generalforsamlinger

[ - ]

Modpave:

[ - ]
En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste.
Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene.
Modpave Hypolitus, 217-235 regnes som regel for at være den første modpave.
Modpave Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen.

Herunder ses: Modpave Johannes XXIII
(1410 - 1415)
Liste over modpaver gennem historien:
  • Hypolitus (217-235)
  • Novatian (251-258)
  • Felix II (355-365)
  • Ursinus (366-367)
  • Eulalius (418-419)
  • Laurentius (498-499 og 501-506)
  • Dioskur (september-oktober 530)
  • Teodor (september-december 687)
  • Paschalis (oktober-december 687)
  • Konstantin II (767–768)
  • Filippus (juli 768)
  • Johannes (januar 844)
  • Anastasius III (august-september 855)
  • Kristoforus (903-04)
  • Bonifatius VII (juni-juli 974 og 984-85)
  • Johannes XVI (997-98)
  • Gregor VI (juni-juli 1012)
  • Benedikt X (1058-59)
  • Honorius II (1061-72)
  • Klemens III (1080-84)
  • Theoderik (1100-01)
  • Albert (februar-marts 1102)
  • Sylvester IV (1105-11)
  • Gregor VIII (1118-21)
  • Celestin II (december 1124)
  • Kletus [Anakletus] II (1130-38)
  • Viktor IV (marts-maj 1138)
  • Viktor IV (1159-64)
  • Paschalis III (1164-68)
  • Callistus III (1168-78)
  • Innocent III (1179-80)
  • Nikolas V (1328-30)
  • Klemens VII (1378-94)
  • Benedikt XIII (1394-1423)
  • Alexander V (1409-10)
  • Johannes XXIII (1410-15)
  • Klemens VIII (1423-29)
  • Benedikt XIV (1423-29)
  • Benedikt XIV (1430-37)
  • Felix V (1439-49)
Senere har der dog været andre som har taget pavetitel, flere gange efter være blevet valgt af skismatiske grupper. Dette er de såkalte sedevakantister, som mener, at pavestolen står tom, og at de dermed må vælge en af deres egne til at fylde den. Vatikanet har modpaverne med i de officielle lister over paver frem til Felix (V), som døde i 1449, men man medtager ikke sedevakantisterne. Årsagen til dette er, at modpaverne på den officielle liste blev valgt af personer, som befandt sig indenfor den katolske kirke, mens sedevakantistenes paver er valgt af personer, som befandt sig udenfor og havde dannet egne kirkesamfund. De anses derfor af Vatikanet for ledere af konkurrerende katolske eller katolsk-inspirerede grupper.
I katolsk kirkeret er det at lade sig vælge til modpave en skismatisk handling, som automatisk fører til ekskommunikation.

[ - ]


0126
Pt:369