Sankt Antonius den nøjsomme.

                Onsdag 00:00

Maleri af Sankt Anthonius, en del af The Visitation med Sankt Nicholas og Saint Anthony Abbot, malet af Piero di Cosimo, ca. 1480.


En kopi af den unge Michelangelo efter en gravering af Martin Schongauer omkring 1487-89, Sankt Anthonius' fristelser. Olie og tempera på plade. En af mange kunstneriske skildringer af Saint Anthonius prøvelser i ørkenen.


Det tidligere hovedalter i hermitage kirken i Warfhuizen i Holland med et vægmaleri af Abbed Anthonius og et relikvieskrin med nogle af hans relikvier. Siden er de blevet flyttet til et nyt gyldent relikvieskrin i et side-alter specielt lavet til dem.


Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 17. januar Dagens navn er: ANTONIUS

Antonius dag: Sant'Antonio var eremit og en af "ørkenfædrene", der døde 105 år gammel. Er værnehelgen for dyrevogtere og børstenbindere. Man påkaldte Antonius, hvis man led af "helvedesild". Han var ven med Kirkefaderen St. Athanasius .

Antonius den Store eller Antony den Store også kendt som Sankt Anthony eller Antonius af Egypten, Abbed Antonius, Antonius af ørkenen, Antonius Anchorite, Antonius af Theben, Abba Antonius og Faderen til alle munke, var en kristen helgen fra Egypten og en fremtrædende leder blandt ørkenfædrene.

Antonius fra Ægypten

Antonius blev født i år 251 i Heraklea, Ægypten.
Som 20-årig bortgav han al sin ejendom til de fattige for at påbegynde et liv i ensomhed og askese i en klippehule ved randen af ørkenen.
Han overvandt de fristelser, som dæmonerne udsatte ham for.
Han førte et asketisk liv, dyrkede selv sin urtehave og klædte sig enkelt og ydmygt. Cerinotti anfører, at den type eneboerliv, som Antonius først praktiserede, ikke var fuldstændigt afsondret fra andre mennesker og heller ikke kun tilbragt i bøn og meditation. Tværtimod frembragte han små ting, som han kunne sælge for at kunne opretholde livet - og ikke mindst for at kunne give almisser til de fattige.
Først efter at have mødt Djævelen i form af talrige fristelser, som han overvandt, valgte han at flytte bort fra kontakten med andre mennesker og bosætte sig i en forladt gravby i ørkenen. Senere blev hans ønske om ensomhed endnu stærkere og han flyttede til Pispir ved Det Røde Hav for at leve helt alene og bekæmpe de djævelske fristelser, som stadig hjemsøgte ham i voldsom grad.

Ørkenfædre - eremitter

Antonius er den klassiske repræsentant for "ørkenfædrene", de oldkirkelige eremitter i den nære orient og grundlæggeren af den særlige livsform eneboersamfundet, som senere blev videreudviklet til en egentlig klosterdannelse.
Antonius' levevis fik mange til allerede i hans levetid at betragte ham som en helgen og adskillige omvendte sig til Kristendommen efter hans eksempel.
Antonius blev meget gammel, han døde først som 105-årig i 356. Kort herefter nedskrev Biskoppen af Alexandria, Sant' Athanasius, der personlig havde kendt Antonius, historien om Sant'Antonio Abate's liv.
Inden sin død den 17. Januar bad Antonius sine tilhængere om at begrave ham ganske enkelt og holde hans gravsted skjult. Det lykkedes imidlertid ikke helt. Som ovenfor nævnt skrev Sant' Athanasius om ham og udbredte dermed kendskabet til hans liv og gerning. Men gravstedet kendtes ikke offentligt, før det blev fundet i 561 og Sant'Antonio's rester blev ført til Kirken San Giovanni Battista i Alexandria. Senere blev de flyttet til Constantinopel og i det 11.århundrede blev de flyttet til Frankrig, til Motte-Sankt-Didier, der senere fik navnet Sankt-Antoine, hvor man i 1059 grundlagde Antoniter-Ordenen.

Antoniter-Ordenen

Ordenen beskæftigede især sig med sygepleje og oprettede talrige hospitaler.
Desuden havde Ordenen det privilegium at deres svineflokke måtte gå frit og uantastet rundt på gader og stræder for at søge føde. Alle dyrene havde en lille klokke om halsen og blev betragtet som hellige dyr, som munkene selv slagtede for at bruge spækket til en helbredende creme mod sygdommen Helvedesild.
Han dør 105 år gammel i år 356.
Antoniterordenen fra 1059 tog navn efter ham. I 1300-tallet bliver der opført flere klostre for den hellige Antonius, bl.a. i Præstø.
Sant'Antonio forbindes så meget med grise, at man i Danmark i 1976 opkaldte en særlig produceret svinerace efter helgenen: Antonius Grisen !