Pave Urban II prædiker ved koncilet i Clermont hvor Godtfred deltog. Man ser hans hovedbeklædning midtfor i salen.

                Torsdag 00:00

Trinity abbediets klosterkirke i Vendôme.


Trinity abbediets kloster i Vendôme.

                Torsdag 00:00

Torsdag : Den nordiske gud Tors dag, på oldnordisk: thorsdagr.
Den er også associeret med den romerske gud Jupiter. Hans farve er blå, eftersom dette reflekterer himmelen, som gerne regnes for at være blå. Jupiter var gudernes konge og repræsenterer denne kongelige autoritet såvel som kærlighed til landet og menneskene.
Et andet ord for Jupiter er "Jove". Ordet "Jovial" (betyder: "Som tilhører planeten Jupiter", "livlig", "munter") kommer fra dette og betydningen af dette ord kan give et godt billede af hvilken slags tanker, som associeres med Jupiter.
Den nordiske gud Tor er svarende til romernes Jupiter. Latin: dies Jovis Feria V, Feria quinta, fransk:Jeu-di.
Dagens tema: Viljens mål :
Først nu manifesteres viljens mål, ledebilledet dukker op i det af virkelighedserfaringer smedede materiale; udtrykt i torsdagens Tor, Jupiter, symbol for vækst og retningsbestemmelse.
Når man er født en torsdag:
Torsdagsbørn skal rejse mange, lykke mil.

Fakta om: 06. marts Dagens navn er: GOTFRED

Godtfreds dag: (Goffridus, Geoffrey) Han var kardinal i Rom ved år 1100.
Han var abbed i Vendôme ved overgangen til det 12. århundrede, kom siden til Rom og opnåede den højeste kirkelige værdighed næst efter paven, idet han blev kardinal.
Døde i Angers den 26. marts 1132.

Navnet er et af "Gudenavnene" i Norden.

Benediktiner munk og Kardinal

Gotfred eller Geoffrey af Vendôme (Goffridus Abbas Vindocinensis) (født ca. 1065/70 i en adelig familie, i Angers, Frankrig, død der, den 26. marts 1132), han var fransk Benediktiner munk og blev siden kardinal.
I en tidlig alder indtrådte han i benediktinerfællesskabet, den hellige Treenighed, på Vendôme i bispedømmet af Chartres; og i 1093, mens han stadig var meget ung og kun var diakon, blev han valgt til abbed i Fællesskabet.
Gennem hele sin levetid viste han en stor tilknytning til Pavestolen. Således i 1094 tog han til Rom for at hjælpe pave Urban II (1088-99) med, at få kontrol over Lateranet, der stadig var i hænderne på fraktionen, der støttede Modpave Clemens III (1080-1100). De penge, som han tilbød vogterne, banede vejen for deres overgivelse.

Udnævnt til Kardinal-præst af Paven

Som tak for hjælpen, blev han udnævnt til kardinal-præst, ved den titulære kirke St. Prica på Aventin, af Urban II. Ikke mindre end 12 gange tager han rejsen til Italien, til kirken i Rom, under Urban IIs, Paschalis' II (1099-1118) og Calixtus' II (1119-24) pontifikater; og tre af gangene blev han taget i fangenskab.
I 1096 og 1107 tilbød han sit klosters gæstfrihed til Paverne Urban og Paschalis. Han deltog i de råd, der blev afholdt i Clermont i 1095, af pave Urban; ved Sanktes i 1096, af den apostoliske legat Amatus af Bordeaux; og på Reims, i 1131, Innocens II (1130-43).

Investitur striden

Han forsvarede også ihærdigt de kirkelige principper i Investitur striden, som han beskrev i flere små skrifter, som værende kætteri og Simoni; han skrev i samme ånd til pave Paschalis II, da sidstnævnte i 1111 havde gjort indrømmelser overfor kejser Henry V (1106-25). Endelig forsvarede han altid håndfast, beføjelserne, rettighederne og ejendomretten over, sit kloster på Vendôme imod krænkelser fra både biskopper og verdslige fyrster.

Arbejder

Geoffrey var en af de mest fremtrædende mænd i sin tidsalder, og var i korrespondance med mange fremtrædende personligheder fra sin tid. Hans skrifter består af en række breve og; af en række skrifter om Investituren, hvor gejstlige blev udnævnt af lægfolk og om sakramenterne, Nadver, Dåb, Konfirmation og Den sidste olie, samt om asketiske og pastorale ting som; salmer til den Hellige Jomfru og St. Maria Magdalena; prædikener til højtiden for vor Herre, den hellige Jomfru, Maria Magdalena, og til St. Benedikt.