Eremit og Martyr, Sankt Gordius.

                Onsdag 00:00

Eremit og Martyr, Sankt Gordius.


Biskop Sankt Cuthbert af Lindisfarne.


Smilien, det smilende ansigt, er et velkendt symbol på glæde, lykke og tilfredshed :-)


Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 20. marts Dagens navn er: GORDIUS

Gordius eller Cordius dag: En af kejser Diokletians officerer i Casærea, der lod sig omvende til kristendommen og blev prædikant. Omkring år 300 var Sankt Gordius officer i kejser Diokletians hær. Han levede i mange år som eremit i ørkenen, men vendte senere tilbage til Cæsare, hvor han erklærede sin tro. Derefter blev han tortureret med vanlig romersk omhu og blev sluttelig dræbt med spyd. Død ca. år 320.

Centurion

Sankt Gordius, der blev født i det tredje århundrede, fulgte den militære levevej, og opnåede rang af centurion eller kaptajn. Sankt Basilius den Store, skrev en prædiken, som roste denne helgen. Prædikenen handlede om, at på tidspunktet for hans martyrium var der en stor forfølgelse af kristne ved Caesara; på de offentlige pladser blev afguder af træ og sten udstillet, og dem, der nægtede at ofre til dem blev tortureret og henrettet. De troendes bestyrtelse var meget stor, for deres huse blev beslaglagt og ustraffet overtaget af afgudsdyrkerne, fængslerne fyldtes med kristne, og mens kirkerne stod tomme, var skove og bjerge befolket med flygtende kristne.

Derfor gav Sankt Gordius afkald på sin militære rang og lagde de militære emblemer væk og trak sig tilbage til ørkenen for, at forene sig med Gud ved hellig bøn og ensomhed. Han hørte tilfældigt, at på en bestemt dag skulle der festes i Casearea til ære for guden Mars; han drog derfor til byen, og så her en stor festivitas, hvor ikke kun jøderne, men også dé kristne, der var svage i troen, ikke var flove over at medvirke ved disse festligheder for Djævelen. Gordius, der var inspireret af Helligånden, fortsatte med at forherlige den kristne religion og bebrejde de hedninger, der tilbad og ofrede til de falske guder.

Dømt til døden

Vantro over denne afbrydelse af legene, vedtoges det, at Helgenen skulle dømmes til døden for denne dristighed; derfor tilbageholdt de ham og stillede ham for guvernøren, der tiltalte ham for alt det han havde sagt. Guvernøren, der vidste at han havde trukket sig tilbage til bjergene, spurgte ham, hvorfor han var flygtet og bagefter vendt tilbage igen.

Sankt Gordius svarede: "Jeg er vendt tilbage, fordi jeg er ivrig efter at dø for Jesus Kristus; og jeg ved, at I skulle være den mest grusomme af mænd, jeg mente derfor, at dette gav mig den bedste mulighed for, at opfylde mit ønske herom".

Svøber, pinebænk og ild

Tyranen, hørte ham tale og derfor, beordrede han bødlerne til, at forberede deres tortur. Helgenen, der ikke var skræmt, ofrede sig selv inderligt til Jesus Kristus og bønfaldt om styrke til at lide for hans skyld. Svøber, pinebænk og ild blev brugt til, at ryste stoltheden ud af den hellige martyr, men han sagde:

"Torturér mig så meget som du behager; jo mere ulidelig min smerte er på jorden, jo større er min belønning i himlen; for hvert af de sår, som nu dækker min krop vil, der i himlen være en beklædningsgenstand af herlighed der skærmer mig; og for de smerter, som nu hjemsøger mig, skal jeg optjene evigtvarende glæde."

Guvernøren indså nu, at han ikke kunne få ham til, at ombestemme sig med tortur og forsøgte sig så på, at få ham ovetalt med løfter om rigdom og hæder; men Helgenen svarede:

"Du bliver bedraget hvis du tror, at jeg vil bytte glæden i himlen, for de elendige fordele denne verden har råd til."

Endelig, fattede dommeren, at løfter var ligeså ineffektive som trusler og dømte ham derfor til døden.

Mens Helgenen blev ført til henrettelsesstedet, formanede hans venner ham, til at tage imod guvernørens tilbud og ikke dø således, ynkeligt i sin ungdom.

Helgenen svarede: "græd ikke for mig, men for dem, der forfølger de trofaste, thi for dem er evige ild forberedt; for mit vedkommende er jeg parat til at dø, ikke kun én gang, men tusinde gange, for Jesus Kristus."

De opfordrede til, at for at undgå døden kunne han fornægte Jesus Kristus med tungen, selv om han fortsatte med, at tilbede ham i sit hjerte.

Helgenen svarede: "Det ville være langt fra mig, at fornægte min Gud med tungen, som han selv har givet mig."

Han bevæbnede sig derefter med korset og gik dristigt for, at møde sin død, som ifølge Sankt Basilius og de græske Menologier, var af den art, hvor han glorværdigt fik fuldbyrdet sit martyrium.

---

Gordisk knude

Den Gordiske knude har tilsyneladende ikke noget med Gordianus at gøre, men skal alligevel nævnes ganske kort.
Begrebet En gordisk knude bruges ofte i sammenhæng med et uløseligt - eller næsten uløseligt problem.
Historien fortæller, at Kong Gordios af Frygien i Zeus templet i Gordion, havde bundet vognstangen til sin stridvogn med en kompliceret knude, som ingen kunne løse op. Den, der løste den uløselige knude op, vil blive hersker over Asien.
Det lykkedes ikke for nogen, før Alexander den Store på sit felttog gennem Asien i 334 f.Kr. indtog byen og huggede knuden over med sit sværd. Inden da havde man prøvet med alt muligt, men det var aldrig lykkedes,

---

Biskop Cuthbert af Lindisfarne

Dagen er også helgendag for Cuthbert, der var biskop i Lindisfarne på Holy Island i Northumberland, han døde i 687.

Sankt Cuthbert (c. 634 - 20 marts 687) var en helgen fra den tidlige engelske kirke i den keltiske tradition. Han var en angelsaksisk munk, biskop og eremit, som var tilknyttet klostrene i Melrose og Lindisfarne i Kongeriget Nordhumbrien i den nordøstlige del af England. Efter sin død blev han en af de vigtigste middelalderlige helgener i det nordlige England, med en kult omkring sin grav ved Durham Katedralen. Cuthbert betragtes, som skytshelgen for Nordengland. Hans festdag er 20 marts.

Cuthberts opvækst

Han voksede op i nærheden af Melrose Abbey, et anneks til Lindisfarne, i dag i Skotland, men dengang i Northumbrien. Han havde besluttet at blive en munk efter at have haft en vision om natten i 651, hvor St. Aidan, grundlæggeren af Lindisfarne, døde, men han syntes han først havde set nogle militære øvelser. Han blev hurtigt udnævnt til vicevært på den nye kloster i Ripon kort efter 655, men måtte vende tilbage til Melrose sammen med Eata da Wilfrid fik klosteret i stedet. I 662 blev han udnævnt til Prior på Melrose, og omkring 665 blev han Prior i Lindisfarne. I 684 udnævntes han til biskop af Lindisfarne men i slutningen af 686 tog han sin afsked og vendte tilbage til sit eneboerliv, da han følte, at han var ved at dø, selv om han var sandsynligvis kun var i starten af 50'erne.

---

Forårs jævndøgn

Jævndøgn betyder at dag og nat er lige lange. Dette skyldes at jorden i sin bane omkring solen befinder sig lige netop på det sted hvor solen lige præcis står over ækvator klokken 12 middag.

---

Lykkedag

FN har erklæret d. 20. marts for verdens lykkedag.
Den blev etableret af De Forenede Nationers generalforsamling den 28 Juni 2012.
FN erklærede dagen for international Lykkedag for, at anerkende relevansen af lykke og velvære som universelle mål.

---