Sergius Paulus.

                Fredag 00:00

Rembrandts maleri af Apostlen Paulus,
han skal ikke forveksles med Sankt Paulus af Narbonne, der er ophav til dagens navn.


Sankt-Paulus Basilica, Narbonne.


Sankt Paulus Frø. I Sankt-Paulus Basilica, Narbonne.


Sergius Paulus' gravsten.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 22. marts Dagens navn er: PAULUS

PAULUS dag: Sankt Paulus var en fransk biskop i 400-tallet og et af de første eksempler på helgendyrkelse af en biskop, der ikke var martyr. Han skal ikke forveksles med apostlen Paulus.
Biskop Paulus var missionsbiskop og skal ifølge overleveringen have udvirket mirakler i levende live.

Paulus af Narbonne

Sankt Paulus af Narbonne (3. århundrede e.Kr.) var en af "apostlene til gallerne", sandsynligvis udsendt under ledelse af pave Fabianus i 236-250, under Kejserne Decius og Gratus (250-251 e.Kr.) for at kristne Gallien igen. Efter forfølgelserne under kejser Decius var alle de små kristne samfund opløst. Ifølge hagiographierne, udsendte Fabianus syv biskopper fra Rom til Gallien, for at prædike evangeliet:

• Gatien til Tours
• Trofimus til Arles
• Paulus til Narbonne
• Saturnin til Toulouse
• Denis til Paris
• Austromoine til Clermont
• og Martial til Limoges.

Gregor bekræfter

Gregor af Tours (Historia Francorum I, 30) bekræfter, ved hjælp af en acta af Saturninus, at Paulus var blandt de indviede præster i Rom og blev sendt for genoprette de kristne samfund i Gallien. Saturninus af Toulouse og Dionysius (Denis), i Paris blev martyrer, men Paulus overlevede at genetablere kirken i Narbonne, som dens første biskop og dø i fred. Påstanden fra Prudentius at Paulus associering i byen Narbonne havde gjort den berømt, kan læses som en litterær overdrivelse. Der er en kort Vita Antiqua, måske fra det 6. århundrede, som er blevet redigeret af Bollandisterne. Den fortæller, at Paulus konverterede indbyggerne i Béziers, ved at give dem en biskop, Aphrodisius, inden han vendte sin opmærksomhed mod Narbonne, hvor han grundlagde to kirker. En anekdote fortæller, hvordan to af hans følgesvende satte en kvindes hjemmesko ved foden af hans seng, for at anklage ham for uregelmæssigheder, men Paulus var i stand til mirakuløst, at beskæmme og benåde dem.

Identifikation med Sergius Paulus

Middelalderlige legender rykkede de syv apostle fra Gallien tilbage i tiden til den apostoliske generation (især Martial af Limoges), med henblik på at styrke de lokale traditioner med apostoliske forbindelser; en sådan legende identificerer Paulus fra det tredje århundrede med den romerske prokonsul, Sergius Paulus, som blev konverteret af apostlen Paulus (ApG 13: 6-13). Den historiske Paulus bliver stadig æret i Narbonne som Sankt Paul-Serge via denne forbindelse. Han siges at have været ledsaget af Aphrodisius, der senere blev den første biskop i Béziers, om hvem der udvikledes en tradition, der identificerede ham som den mand, der skjulte den hellige familie under deres flugt til Ægypten.

Ved Narbonne basilikaen Sankt-Paul-Serge er der bygget en kollegie kirke over Paulus, den første biskops, gravplads. Stedet er i udkanten af en omfattende nekropol for tidlige kristne begravelser. Den første helligdom var en lille basilika, 12 meter gange 6,5 meter, bygget i det 4. århundrede, ødelagt af brand i det 5. århundrede, derefter brugt som kloster. Som valfartssted er det første gang nævnt i 782, det blev genopbygget flere gange, senest mellem 1180 og 1200, i en periode med fornyet urban velstand, gamle materialer blev genbrugt og kirken bevarede altid sine gamle fundamenter. Efter en brand, genoptogs arbejdet med at genopbygge koret fra 1224. De paleokristne krypter overlevede, med mosaik gulve og sarkofager fra 2.-3 århundrede.

Basilikaen blev centrum for den Bourg Sankt Paulus, placeret et stykke fra det romerske Narbonne citadel, beskyttet af sine egne mure og fastholdt med sin egen separate konsul. "Sankt Pauls frø", der genkendes i en veinings marmor Stoben, har givet anledning til fantasifulde anekdoter.

Hedningeapostlen Paulus

Apostlen Paulus (født ca. 10 e.Kr, død 64 e.Kr/67 e.Kr) kaldt Hedningeapostlen (Rom 11:13; Gal 2:8). Han og Simon Peter var de mest betydningsfulde missionærer i kirkens tidlige historie og de vigtigste første kristne. I modsætning til de 12 apostle kendte Paulus ikke Jesus, men blev omvendt ved at se den opstandne Jesus (1 Kor 15:8-9). Han understregede, at hans aposteltitel var baseret på dette syn. "Jeg har heller ikke modtaget eller lært det af et menneske, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus." (Gal 1:12); i følge Apostlenes Gerninger så han synet på vejen til Damaskus.