Sankt Nikolaus blev født d. 15. marts 270 i Patara, Tyrkiet.

                Fredag 00:00

Russisk ikon forestillende St. Nicholaus med scener fra hans liv. Sene 1400-tallet eller begyndelsen af 1500-tallet. Nationalmuseet, Stockholm.


Sankt Nicholaus, Russisk ikon fra første fjerdedel af det attende århundrede (Kizhi kloster, Karelen).


Medgiften til de tre jomfruer (Gentile da Fabriano, c. 1425, Pinacoteca Vaticana, Rom).


Sankt Nicholaus ikon.


Basilica di San Nicola i Bari, Italien, hvor de fleste af St. Nicholaus relikvier opbevares i dag.


St. Nicholaus, skytshelgen for russiske købmænd. Fresco af Dionisius fra Ferapontov Kloster.


Sankt Nicholas frelser tre uskyldige fra døden (oliemaleri af Ilya Repin, 1888, Det russiske statsmuseum).


Russisk ortodoks statue af Saint Nicolaus, nu i et hjørne nær kirken i Demre.


Julemanden, Santa Claus, Sinter Claas, Sankt Nicolaus.


En medailion med billedet af Nikolaus af Myra som protektor for søens folk.


Julemandens modstykke - Krampus.
Krampus er en mytisk skabning som følger Sankt Nikolaus i forskellige dele af verden. Hvor Sankt Nikolaus deler gaver ud til de søde børn, advarer og straffer Krampus de uartige børn, som har lavet ballade og ikke opført sig pænt. Han tager børnene og putter dem ned i en sæk og tager dem med sig op til det højeste træ og d. 21 december starter måltidet for Krampus.

                Fredag 00:00

Fredag: Dagen gengiver navnet på gudinderne Frigg og Freja, svarende til romernes Venus.
Venus var den romerske gudinde for skønhed og kærlighed, og hendes farve var grøn og symboliserede frugtbarhed og vækst.
Planeten Venus er let at se på himmelen, når det er stjerneklart. Den er ofte, til trods for at det er en planet, blevet kaldt både "aftenstjernen" og "morgenstjernen". Det er fordi lyset fra den sædvanligvis er stærkere og klarere end fra mange af de rigtige stjerner på himmelen.
På latin: dies Veneris 'Venus' dag', Feria VI, Feria sexta; fransk: Vendre-di; oldnordisk: friggsdagr.
Dagens tema: Justering :
Gennemførelsen sker i en konkret verden, der altid ændrer sig. Hvor velforberedt projektet end er, behøves der altså den konstante justering i forhold til de omverdensindflydelser, der aldrig ophører; balanceakten er udtrykt i fredagens Venus-symbol der knyttes til forfinelse, ligevægt, harmonisering og sanselighed, jvf. den danske dagsnavngiver, Freja.
Når man er født en fredag:
Fredagsbørn får kærlighed og lykke.

Fakta om: 06. december Dagens navn er: NIKOLAUS

Nikolajs dag: Nikolaus dansk navn Nikolaj (Julemanden) blev født d. 15. marts 270 i Patara, Tyrkiet. Død: d. 6. december 343 i Myra, (det nuværende Demre), Tyrkiets Sydkyst.
Han er søfarendes og børns helgen, samt forbillede for Santa Claus, han er dermed forbillede for vore dages julemand.
Ifølge legenden reddede Nikolaus små børn som en ond mand stjal og nedsaltede.
Med tiden skabes mange historier om ham, blandt andet hvorledes han frelser nødstedte søfolk. Nilolaus reddede tre sømænd og blev derfor de søfarendes værne Helgen.
Han sagdes, at have været meget gavmild og han delte gaver ud til fattige børn.
Ved hans sarkofag i Myra skete der talrige mirakler og graven var et meget besøgt pilgrimsmål, indtil tyrkerne mod slutningen af det 11. århundrede fik magten i Lilleasien. I 1087 blev hans jordiske rester stjålet fra Myra af italienske handelsfolk og bragt til Bari i Italien.
Navnet Nicolaus kommer af latin, af græsk Nikolaos; dansk også Nikolaj, nederlandsk Sint-Nicolaas, Sinterklaas.
Den kendteste af de talrige legender om ham fortæller, at han kastede tre poser med guld ind ad vinduet til tre fattige piger, hvis far ellers ville sælge dem til prostitution; heri ligger oprindelsen til, at hans navnedag, i dag d. 6. december, i en række lande traditionelt markeres ved, at børnene får gaver.
Hollandske indvandrere bragte denne skik til USA; Sinterklaas blev på engelsk til Santa Claus og Nicolausskikkelsen blev til julemanden.
På ortodokse ikoner er biskop Nicolaus traditionelt iklædt pallium, et hvidt, Y-formet bånd med sorte kors. I vestlig billedkunst udfører han mirakler og fremstilles som anonym gavegiver.
Død 343.

Tycho Brahesdag.

Sankt Nicholas

Sankt Nicholas (græsk: Hagios Nikólaos, latin: Sanctus Nicolaus); (15 marts 270-6 December 343), også kaldet Nikolaos af Myra, var en historisk 4th århundrede kristen helgen og græsk biskop af Myra (Demre, en del af det moderne Tyrkiet) i Lykien. På grund af de mange mirakler tilskrives hans forbøn, han også kendt som Nikolaos den Wonderworker (Nikolaos ho Thaumaturgos). Han havde ry for hemmelig gaver, såsom at lægge mønter i skoene af dem, der forlod dem ud for ham, og blev dermed den model for Santa Claus, hvis moderne navn stammer fra det hollandske Sinterklaas, selv fra en række elisions og fordærvelse af omskrivning af "Sankt Nikolaos". Hans ry udviklet sig blandt de troende, som var almindeligt for tidlige kristne helgener. I 1087 blev en del af relikvier (ca. halvdelen af knoglerne) smug oversat til Bari, i Apulien, Italien; Af denne grund, han også kendt som Nikolaos Bari. De resterende knogler blev taget til Venedig i 1100. Hans festdag er 6. december.

Den historiske Sankt Nicholas mindes og æres blandt anglikanske, katolske, lutheranske og ortodokse kristne. Desuden har nogle Døberen, Methodist, presbyterianske og reformerte kirker er blevet opkaldt til ære for Saint Nicholas. Sankt Nicholas er skytshelgen for sømænd, handlende, bueskytter, angrende tyve, børn, pantelånere og studerende i forskellige byer og lande rundt om i Europa. Han var også en protektor for Varangian Guard af de byzantinske kejsere, der beskyttede hans relikvier i Bari.

Livet

Nicholas blev født en græsk i Lilleasien i det tredje århundrede i byen Patara (Lykien et Pamfylien), som var en port ved Middelhavet, og levede i Myra, Lykien (en del af det moderne Demre, Tyrkiet), på en tid, hvor regionen var græsk i sin arv, kultur og livssyn og politisk del af den romerske biskop af Asien. Han var den eneste søn af velhavende kristne forældre opkaldt Epiphanius og Johanna ifølge nogle konti og Theophanes og Nonna efter andre. Han var meget religiøs fra en tidlig alder, og ifølge legenden blev Nicholas siges at have strengt overholdt de kanoniske faster på onsdage og fredage. Hans velhavende forældre døde i en epidemi, mens Nicholas var stadig ung, og han blev opdraget af sin onkel-også kaldet Nicholas-der var biskop i Patara. Han kronraget de unge Nicholas som læser og senere ordinerede ham en presbyter (præst).

I 325, var han en af mange biskopper til at besvare anmodningen fra Constantine og vises på Første koncil i Nikæa. Der, Nicolas var en trofast anti-Arian og forsvarer af den ortodokse kristne position, og en af de biskopper, der har underskrevet nikænske trosbekendelse.

Overflytning af relikvier

Den 26 August 1071 Romanus IV, kejser af det byzantinske rige (regerede 1068-1071), står Sultan Alp Arslan af de tyrkiske seljukker (regerede 1059-1072) i slaget ved Manzikert. Kampen endte i ydmygende nederlag og fange for Romanus. Som følge Empire midlertidigt mistet kontrollen over det meste af Lilleasien til de invaderende tyrkiske seljukker. Byzantinerne ville genvinde sin kontrol over Lilleasien under regeringstid af Alexius I Comnenus (regerede 1081-1118). Men tidligt i hans regeringstid Myra blev overhalet af tyrkerne. Nicholas 'grav i Myra var blevet et populært valfartssted. På grund af de mange krige og angreb i regionen, blev nogle kristne bekymret for, at adgangen til graven kan blive svært. For både de religiøse og kommercielle fordele ved en større valfartssted, de italienske byer Venedig og Bari kappedes at få Nicholas relikvier. Drage fordel af den forvirring, i foråret 1087, sejlere fra Bari i Apulien beslaglagt en del af resterne af helgenen fra hans begravelse kirke i Myra i de klagepunkter af det græsk-ortodokse munke. Vender tilbage til Bari, de bragte resterne med dem og plejes dem. Resterne ankom den 9. maj 1087. Der er mange variationer af denne konto. I nogle versioner dem, der relikvier er karakteriseret som tyve eller pirater, i andre de siges at have taget dem som svar på en vision, hvor Sankt Nicholas selv banke befalede, at hans relikvier flyttes for at bevare dem fra det forestående muslimske erobring. I øjeblikket ved Bari, er der to kirker på hans helligdom, en romersk-katolske og en ortodoks.

Sejlere fra Bari indsamlet bare halvdelen af Nicholas 'skelet, der forlader alle de små fragmenter i graven. Disse blev indsamlet af venetianske søfolk under første korstog og bragt til Venedig, hvor en kirke til St. Nicholas, protektor for sejlere, blev bygget på Lido. Denne tradition blev bekræftet i to videnskabelige undersøgelser af relikvier i Bari og Venedig, som viste, at relikvier i de to byer hører til samme skelet. I vor tid, mange kirker i Europa, Rusland og USA hævder at besidde små relikvier, såsom en tand eller en finger.

Det siges, at i Myra relikvier af Sankt Nicholas hvert år udstrålede en klar vandig væske, som lugter rosenvand, kaldet manna (eller myrra), som menes af de troende til at besidde mirakuløse kræfter. Efter relikvier blev bragt til Bari, de fortsatte med at gøre det, til stor glæde for de nye ejere. Hætteglas af myrra fra hans relikvier er taget over hele verden i århundreder, og kan stadig fås fra hans kirke i Bari. Selv op til i dag, er en kolbe af manna udvundet fra graven Saint Nicholas hvert år den 6. december (Saint festdag) af præster i den basilika. Den myrra er indsamlet fra en sarkofag, der er beliggende i basilikaen hvælving og kunne opnås i butikken i nærheden. Væsken gradvist siver ud af graven, men det er uklart, om det stammer fra kroppen i graven, eller fra den marmor selv; da byen Bari er en havn, og graven er under havets overflade, er der flere naturlige forklaringer på manna væske, herunder overførsel af havvand til graven ved kapillarvirkning.

I 1993 blev en grav fundet på den lille tyrkiske ø Gemile, øst for Rhodos, som historikere mener er den oprindelige grav Saint Nicholas. Den 28. december 2009 den tyrkiske regering meddelte, at det ville være formelt anmoder om tilbagelevering af St. Nicholas 's skeletrester til Tyrkiet fra den italienske regering. Tyrkiske myndigheder har hævdet, at St. Nicholas selv ønskede at blive begravet ved hans biskoppelige byen, og at hans jordiske rester ulovligt blev fjernet fra sit hjemland.

En irsk tradition, at relikvier af Sankt Nicholas også ry for at være blevet stjålet fra Myra af lokale Norman korstog riddere i det tolvte århundrede og begravet nær Thomastown, Co. Kilkenny, hvor en sten plade markerer stedet lokalt menes at være hans grav. Dette er ikke almindeligt accepteret ud over lokale tradition.

Legender og folklore

En legende fortæller, hvordan under en frygtelig hungersnød, en ondsindet slagter lokket tre små børn ind i sit hus, hvor han dræbte dem, placere deres rester i en tønde for at helbrede, planlægger at sælge dem ud som skinke. Saint Nicholas, besøge regionen for at pleje de sultne, ikke kun så igennem slagteren forfærdelige forbrydelse, men også genopstod de tre drenge fra tønden med sine bønner. En anden version af denne historie, muligvis dannet omkring det ellevte århundrede, hævder, at slagteren ofrene var stedet tre skrivere, der ønskede at bo natten. Manden myrdede dem, og blev rådgivet af sin kone til at disponere over dem ved at gøre dem til kød tærter. The Saint gennemskuede dette og bragte mændene tilbage til livet.

I sin mest berømte udnytte, havde en fattig mand tre døtre, men kunne ikke få råd til en ordentlig medgift for dem. Det betød, at de ville forblive ugift og sandsynligvis, i mangel af andre mulige beskæftigelse, skulle blive prostituerede. Da han hørte om pigernes situation besluttede Nicholas sig for at hjælpe dem, men at være for beskeden til at hjælpe familien i offentligheden (eller spare dem for ydmygelsen ved at acceptere velgørenhed), gik han til huset under dække af natten og kastede tre punge (én for hver datter) fyldt med guld mønter gennem en vinduesåbning ind i huset.

En version har ham smide en pung for tre på hinanden følgende nætter. En anden har ham kaste punge over en periode på tre år, hver gang natten før en af døtrene kommer af alder. Uvægerligt tredje gang faderen ligger på lur, forsøger at opdage identiteten af deres velgører. I en version faderen konfronterer helgen, kun at have Saint Nicholas siger, det er ikke ham, at han skal takke, men Gud alene. I en anden version, Nicholas lærer af de fattige mands plan og taber tredje pose ned gennem skorstenen i stedet; en variant hævder, at datteren havde vasket hendes strømper, aften og hang dem over gløderne til tørre, og at posen af guld faldt i strømpen.

Ifølge en anden legende, under en stor hungersnød, som Myra oplevet i 311-312, et skib var i havn for anker, som var lastet med hvede for kejseren i Konstantinopel. Nicholas inviterede sejlerne at losse en del af hveden til at hjælpe i nødens stund. Matroserne i første lide anmodningen, fordi hveden skulle vejes nøjagtigt og leveret til kejseren. Først da Nicholas lovede dem, at de ikke ville lide noget tab for deres overvejelser, aftalt sejlerne. Da de ankom senere i hovedstaden, de gjorde et overraskende fund: vægten af lasten havde ikke ændret sig, selv om fjernet i Myra hvede var nok for to hele år og kunne endda bruges til udsæd.

Legenderne med den mest sandsynlige historiske grundlag er historierne om Nicholas hjælpe tre piger og historier om Nicholas hjælpe sejlere. Andre, især legenden om de tre myrdede børn, er meget senere tilføjelser til Nicholas lore, historiker Dr. Adam English konkluderer i en ny biografi om Nicholas for Baylor University Press baseret på en fire-årig undersøgelse af den aktuelle historiske forskning i Nicholas af Myra.

Ansigtet af den historiske helgen

Den hengivne betydning relikvier og økonomien forbundet med pilgrimsrejser forårsagede resterne af de fleste helgener, der skal deles op og spredt over mange kirker i flere lande, St. Nicholas er usædvanligt i, at de fleste af hans knogler er bevaret på ét sted: hans gravkrypt i Bari. Selv med den angiveligt fortsatte mirakel af manna, har ærkebispedømmet Bari tilladt for en videnskabelig undersøgelse af knoglerne. I slutningen af 1950'erne, under en restaurering af kapellet, det tillod et team af håndplukkede forskere at fotografere og måle indholdet af gravkrypten.

I sommeren 2005 blev rapporten fra disse målinger sendt til et retsmedicinsk laboratorium i England. Gennemgangen af dataene viste, at den historiske St. Nicholas var knap fem fod (1,5 meter) i højden og havde en brækket næse. Den faciale genopbygning blev produceret af Dr. Caroline Wilkinson ved University of Manchester og blev vist på et BBC2 tv-program 'The Real Face of Santa'

Formel veneration

Blandt grækerne og italienerne, han er en favorit af sejlere, fiskere, skibe og sejlads. Som sådan er han blevet med tiden skytshelgen for flere byer opretholde havne. I århundreder af græsk folklore blev Nicholas betragtet som "The Lord of the Sea", der ofte beskrives som moderne græske lærde som en slags kristnet version af Poseidon. I moderne Grækenland, han er stadig let blandt de mest genkendelige helgener og 6. december finder mange byer fejrer deres skytshelgen. Han er også skytshelgen for hele Grækenland og især den græske marine.

I det østlige ortodokse kirke er Sankt Nicholas 'memory fejret på næsten hver torsdag året (sammen med apostlene) med særlige salmer til ham, som findes i den liturgiske bog kaldet Octoechos. Snart efter overdragelsen af Saint Nicholas 'relikvier fra Myra til Bari, blev en russisk udgave af sit liv og en redegørelse for overdragelsen af hans relikvier skrevet af et moderne til denne begivenhed. Hengiven akathists og kanoner er blevet komponeret til ære for ham, og ofte sunget af de troende, som de beder om hans forbøn. Han nævnes i liturgi fra fremstilling under den guddommelige liturgi (ortodokse Eukaristien) og under helaftens Vigil. Mange ortodokse kirker vil have sin ikon, selv om de ikke er opkaldt efter ham.

I Oriental ortodoksi, bemærker den koptiske kirke afgang St. Nicholas den 19. December.

I slutningen af middelalderens England, på Sankt Nicholas 'Day sogne afholdt julens "boy biskop" festlighederne. Som en del af denne fest, unge fungerede som præster og biskopper, og udøvede herske over deres forældre. I dag er Saint Nicholas stadig fejret som en stor gave-giveren i flere vesteuropæiske og centraleuropæiske lande. Ifølge en kilde, nonner i middelalderen brugte natten af 6. december til at deponere kurve af mad og tøj anonymt på dørtrin af de trængende. Ifølge en anden kilde, vil den 6. december hver sømand eller ex-sailor af de lave lande (som på det tidspunkt var næsten alle af den mandlige befolkning) ned til havnebyer for at deltage i en kirke fest for deres skytshelgen. På vej tilbage, de ville stoppe ved en af de forskellige Nicholas messer for at købe nogle svære at komme-by varer, gaver til deres kære og uvægerligt nogle lidt gaver til deres børn. Mens de virkelige gaver kun ville blive præsenteret i julen, blev de små gaver til børnene givet med det samme, høflighed af Saint Nicholas. Dette og hans mirakel af ham genoplive de tre slagtet børn gjorde Saint Nicholas en skytshelgen af børn og senere studerende.

Blandt albanere, er Saint Nicholas kendt som Shen'Kollë og agtet af de fleste katolske familier, selv dem fra landsbyer, der er afsat til andre helgener. The Feast of Saint Nicholas fejres aftenen før 6. december kaldet Shen'Kolli i Dimnit (Saint Nicholas of Winter), samt til minde om den gravlægning af hans knogler i Bari, aftenen før den 9. maj, kendt som Shen'Kolli i Majit (Saint Nicholas i maj). Albanske katolikker ofte sværger ved Saint Nicholas, siger "Pasha Shejnti Shen'Kollin!" ("Må jeg se Holy Saint Nicholas!"), Om betydningen af denne helgen i albansk kultur, især blandt albanerne i Malaysia. På tærsklen til sin festdag, vil albanere tænde et lys og afholde sig fra kød, forbereder en fest af brændt lam og svinekød, der skal forkyndes for gæsterne efter midnat. Gæsterne vil hilse hinanden og sagde: Nata e Shen'Kollit ju nihmoftë!" ("Må Night of Saint Nicholas hjælpe dig!") Og andre sådanne velsignelser. Knoglerne af Albaniens største helt, George Kastrioti, blev også begravet i kirken Saint Nicholas i Lezha, Albanien efter hans død.

Ikonografi

Sankt Nikolaj er et populært emne portrætteret på utallige østlige ortodokse ikoner, især de russiske. Han er afbildet som en ortodoks biskop, iført omophorion og holde en Evangeliarium. Undertiden han er afbildet iført ortodokse bispehue, nogle gange er han barhovedet. Iconographically er Nicholas skildret som en ældre mand med en kort, fuld hvid fluffy skæg og balding hoved. Til minde om miraklet tillagt ham ved tradition på det økumeniske Råd i Nikæa, han undertiden afbildet med Kristus over hans venstre skulder rakte en Evangeliarium til ham og Theotokos over hans højre skulder holder omophorion. På grund af hans protektion af søfolk, lejlighedsvis Saint Nicholas vil blive vist stående i en båd eller redde en druknende sømand.

I romersk-katolske ikonografi, er Saint Nicholas afbildet som en biskop, iført insignier denne værdighed: en biskoppens klæder, en gering og en Crozier. Episoden med de tre medgift mindes ved at vise ham at holde i hånden enten tre punge, tre mønter eller tre kugler af guld. Afhængigt af, om han er afbildet som skytshelgen for børn eller sejlere, vil hans billeder udfyldes af en baggrund, der viser skibe, børn eller tre figurer klatring ud af en træ tønde (de tre slagtede børn han genopstod). I middelalderen malerier, er Saint Nicholas afbildet som en mørklødede mand, som i Pietro di Giovanni d'Ambrogio kvarteret Saint Nicholas i Bari, en 1430s maleri afholdt på Metropolitan Museum of Art, eller Francesco di Giorgio e di Lorenzos 1461 Altertavle med bebudelsen lavet til kirken Spedaletta.

I en mærkelig drejning, er de tre guld kugler, der henviser til den medgift affære undertiden billedligt fortolkes som appelsiner eller andre frugter. Som i de lave lande i middelalderen appelsiner hyppigst kom fra Spanien, førte dette til den tro, at Saint bor i Spanien og kommer til at besøge hver vinter bringe dem appelsiner, andre 'vinterlige' frugter og fortællinger om magiske væsener.

Demre, Tyrkiet

I helgen hjemby Demre, Tyrkiet, er den moderne by bygget nær ruinerne af det gamle Myra, og tiltrækker mange russiske turister som St. Nicholas er en meget populær ortodokse helgen. Restaurering til Sankt Nicholas 'oprindelige kirke er i gang, med ministeriet for kultur og turisme i 2007 tillader guddommelige liturgi fejres på stedet, og bidrage 40.000 tyrkiske Lira til projektet.

En højtidelig bronzestatue af helgenen fra russiske billedhugger Gregory Pototsky blev skænket af den russiske regering i 2000, og fik en fremtrædende plads på pladsen frontmand middelalderlige kirke St. Nicholas. I 2005 borgmester Süleyman Topçu havde statuen erstattet af en rød velegnet plast Santa Claus statue, fordi han ønskede et billede mere genkendelig for udenlandske besøgende. Protester fra den russiske regering mod denne var en succes, og den bronzestatue blev returneret (dog uden den oprindelige høj piedestal) til et hjørne nærmere kirken.

Tycho Brahesdag.