Jesus, Jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer.

                Onsdag 00:00

Pave Frans' ceremonielle kys af Jesusbarnet under midnatsmessen i Peterskirken i Rom.


Humoristisk, satirisk skildring af de tre vise mænd.


Romantisk familiehygge med Maria og Josef omkring det lille Jesusbarn.


Odin gav sit ene øje i bytte for, at drikke vand fra visdommens kilde, kaldet Mimers brønd. Han blev herefter alvidende.

                Onsdag 00:00

Onsdag: Opkaldt efter den nordiske gud Odin, oldnordisk: odinsdagr. Odin herskede over sindet (visdom), kommunikation (med sine dyr, som fløj ud i verden) og kundskab. Derfor er onsdag specielt god til bl.a. spådom og magi, der har med kommunikation og viden at gøre.
Hans romerske modstykke er Merkur, budbringeren med de magiske sandaler og hjelmen, som lod ham flyve gennem luften med en enorm fart - som ellers kun tankerne kan.
Farverne, der er associeret med Merkur er stærke og klare, energigivende og bruges for at stimulere sindet i stedet for følelserne. Eksempler er gul eller orange.
På latin: dies Mercurii Feria IV, Feria quarto, fransk: Mercredi.
Dagens tema: Analytisk bearbejdelse :
'hvordan hænger det sammen, alt hvad jeg har erfaret?'; den intellektuelle syntese er udtrykt i onsdagens intellekt-symbol Odin, Merkur.
Når man er født en onsdag:
Onsdagsbørn er født til glæde og smil.

Fakta om: 25. december Dagens navn er: JULEDAG

Juledag, Jesu fødselsdag også kaldet Kristmessedag. Kirkelig helligdag.

Evangelierne

Evangelierne giver ingen oplysninger om datoen for Jesu fødsel og for de første kristne var det heller ikke af essentiel interesse at mindes den; det var Jesu opstandelse, som var den nye religions skelsættende begivenhed.

Ifølge Matthæus bliver Jesus født, medens Herodes den Store regerer fra 37 f.Kr. til 4 f.Kr., hvor vi ved, han døde. Lukas lader derimod Jesu fødsel falde sammen med Quirinius' folketælling i år 6 e.Kr., ti år efter Herodes' død, og derfor må en af beretningerne give et forkert tidspunkt for Jesu fødsel.
Både Lukas og Matthæus skriver, at fødslen af Jesus fandt sted i Betlehem, men det er kun Matthæus der hævder, at forældrene Josef og Maria i forvejen boede i byen.
Lukas derimod skriver, at parret boede i Nazaret og drog mod Betlehem kort før fødslen, fordi Romerriget havde besluttet at afholde folketælling. Da Josef nedstammede fra Kong Davids slægt i Betlehem, måtte han sammen med Maria derfor drage til Betlehem for at lade sig tælle.
Det er også Lukas der refererer til fødslen i stalden der skete, fordi der ikke var flere ledige pladser til det rejsende par i herbergerne omkring Betlehem. At Josef er i slægt med Kong David bekræftes dog også af Matthæus i kapitel 1 af hans skrifter.
Historien om Betlehemsstjernen og de tre vise mænd fra Østerland, der besøgte Jesus-barnet kort efter fødslen, stammer derimod fra Matthæusevangeliet.
At der er tre vise mænd, står der ikke skrevet. Det konstateres blot, at "Vise mænd fra Østerland" besøgte barnet. Traditionen om at de var tre vise mænd bygger man på det faktum, at mændene skænkede Jesus-barnet tre gaver; Guld, røgelse og myrra.

Etymologi

Det danske ord jul stammer fra det hedenske jól. I det førkristne Skandinavien fejredes midvinteren med store mængder sul og mjød. Festerne blev typisk holdt i januar og hed jól (oldnordisk), yule (engelsk) og joulu (finsk). Der er flere teorier om, hvor ordet kom fra. Den sandsynligste er, at det kommer fra indoeuropæisk: årets drejning; ved midvinter ser man frem til at lyset vender tilbage og der er gået et år siden sidste gang, det skete. Den helt oprindelige betydning af ordet jul eller nærmere bestemt juhla er ikke helt klar, men sprogforskerne har flere gode bud. Det første er, at ordet er afledt af det latinske joculus, der ligeledes betyder fest. Et andet bud er, at det skulle stamme fra ordet hjul. Det skulle hænge sammen med, at man i nordisk oldtid havde tradition for til højtider at trille et brændende hjul ned ad en bakke som en slags solsymbol. Denne forklaring er dog forkastet af den gængse sprogforskning.

Historie

Omkring 300 e. Kr. fastlagdes Jesu fødselsdag til den 25. december. Da kristendommen i vikingetiden kom til Norden, blev navnet jul bibeholdt, mens julen i andre lande har andre navne, f.eks. "kristmesse" (som det engelske "christmas").

Jesu brødre

Det Nye Testamente beskriver Jakob (James), Joseph (Joses), Judas (Jude) og Simon som brødre af Jesus. Også nævnt, men ikke navngivet, er nogle søstre til Jesus. Nogle forskere hævder, at disse brødre, især Jakob, har haft særligt ærefulde stillinger i den tidlige kristne kirke.
Katolske, assyriske, ortodokse og orientalsk ortodokse, samt nogle anglikanere og lutheranere, tror på den evige jomfruelighed af Maria, ligesom flere de protestantiske ledere, bla. Martin Luther, også gjorde. Dem der har denne opfattelse afviser påstanden om, at Jesus havde blodsøskende og fastholder, at disse brødre og søstre fik denne betegnelse på grund af deres tætte tilknytning til Jesu kernefamilie og er faktisk enten hans fætre eller Josefs børn fra et tidligere ægteskab.
I det 3. århundrede blev blodslægtninge, på grund af deres forbindelse med Jesu kernefamilie uden udtrykkelig henvisning til brødre eller søstre, kaldt desposyni, der betyder "af eller tilhørende, mesteren eller herren". Begrebet blev bla. brugt af Sextus Julius.

Julens baggrund

Den kristne jul er fejringen af Jesu fødsel. Julekrybben viser, hvad det drejer sig om: Josef og Maria i stalden med Jesusbarnet. Men den rigtige fest er, at Jesus Kristus bliver menneske som os: "derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os, at Gud har sendt sin Søn, den Enbårne, til verden, for at vi skal leve ved ham" (1. Joh. 4,9).
Jul fejres i Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lillejuleaften , juledag og 2. jule dag . Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag. Juletiden varer fra den 24. om aftenen til frem til hellig tre konger d. 6. januar (De tolv juledage el. Twelve days of Christmas). Jesus fødselsdato bliver ikke omtalt i biblen.
Temaer i den kristne jul er f.eks. barnekåret, lyset, kærligheden, frelsen.