|
Dagens Planet : Jupiter |
17:19:26 |
 Jupiter, planet #5 fra solen.
Jupiter symbol: ♃ Utf: \U+2643
De ydre, gas, planeter. Fra venstre Jupiter,Saturn, Uranus og Neptun, vist i sammenlignelige størrelser, men ikke afstande.
Planeternes aksehældning. Jupiter (og Merkur) er de eneste med en, næsten, lodret akse ift. solen. Det betyder at der ikke forekommer årstids klima (sommer, vinter), som på Jorden.
JUPITERS FIRE STORE MÅNER.Vi ser Jupiters fire store måner. I virkeligheden er afstandene langt større. På billedet er månerne placeret i den rækkefølge de har til Jupiter. Fra venstre er det Io, Europa, Ganymedes og Callisto regnet fra planeten og udad. 
JUPITERS RINGE. I det område, hvor de fire små måner kredser, finder man også Jupiters ringe. Ringene er meget tynde og svære at se, og de blev også først opdaget, da Voyager-fartøjerne fløj forbi Jupiter i 1979.
Billedet viser Jupiters store røde plet, som er en gigantisk orkan, der har raset i mindst 400 år.Billedet viser også fænomenet polarlys, som vi kalder nordlys eller sydlys her på Jorden afhængigt af, om det opstår på den nordlige eller sydlige halvkugle. Det opstår, når stærkt ladede partikler fra Solens plasma (solvinde) kolliderer med gasserne i en planets atmosfære. 
JUPITERS MÅNE IO. Vulkanudbruddet er i gang ved det blå lys på toppen af Io.
ISEN PÅ EUROPA. Det er svært at afgøre tykkelsen på den is, der dækker Europas hav. Forskerne regner med et sted mellem 3 og 25 kilometer.
GANYMEDES. Billederne af Ganymedes er sammensat af billeder fra rumfartøjerne Voyager 1 og 2 samt
rumfartøjet Galileo.
Billedet af Callisto er taget af rumfartøjet Galileio i maj 2001,
og det er det eneste eksisterende billede, hvor
man kan se hele månen i farver.
Juno under sin flyvning hen over Jupiters store røde plet, som er en gigantisk orkan.
Juice Missionen skal udforske tre af Jupiters fire store måner: Ganymedes, Callisto og Europa.
Statue af Jupiter.Jupiter Optimus Maximus var gud over lyn og torden. 
Statue af Jupiter.Jupiter Tonans (»som tordner«). |
Solsystemet: Planeten : Jupiter ♃
Indholdsfortegnelse :JupiterEn gaskugle med en fast kerne Solsystemets kraftigste magnetfelt Is og ild på Jupiters fire største måner Jupiters små måner og ringe Storme større end vores egen klode raser på Jupiter Jupiter har fire store måner: Io, Europa, Ganymedes og Callisto Io - Vulkanernes hjemland Europa - Kloden med det skjulte hav Ganymedes - Solsystemets største måne Callisto - uforandret i fire milliarder år Rumsonden Juno Missionen, Jupiter Icy Moon Explorer - JUICE Rummission, EUROPA Clipper Tordenguden Jupiter Nedenstående tekst består af ialt: 41 afsnit JupiterJupiter er solsystemets største planet, og den ligger en plads længere væk fra Solen end Mars og dværgplaneten, Ceres, som er mindre end Pluto. Jupiter er en gasplanet, og derfor har den ikke en fast overflade, så man kan ikke lande på Jupiter. Til gengæld har Jupiter mange måner, hvoraf de fire er store måner. Månen Europa skjuler et hav under sin overflade af is. I dette hav er forskerne på jagt efter liv.En gaskugle med en fast kerneJupiter en enorm kugle af gas med en fast kerne i midten. Jupiters samlede masse er cirka 2,5 gange alle de andre planeters masse tilsammen. Og Jupiters volumen svarer til rumfanget af omkring 1300 jordkloder. Jupiter roterer også hurtigere end nogen anden planet. På Jupiter varer et døgn kun 9 timer 56 minutter. Det vil sige, at den snurrer meget hurtigt.Størstedelen af planeten består af de lette gasser brint og helium, men forskerne har også fundet metan, ammoniak og vanddamp i atmosfæren. De farvestrålende striber, man ser på billeder af planeten, er skyer af de forskellige gasarter i atmosfæren. Solsystemets kraftigste magnetfeltJupiter har Solsystemets kraftigste magnetfelt. Feltet varierer i styrke og er 16 – 54 gange kraftigere end Jordens, som i øvrigt er det næst kraftigste. I Jupiters centrum er trykket mange tusinde atmosfærer, og temperaturen er over mange tusinde grader. Trykket og temperaturne er så kraftige, at der opstår det, man kalder metallisk brint. Det betyder, at brint opfører sig, som om det var et metal. Det bliver ledende, fordi elektroner kan bevæge sig rundt i metallisk brint. Og det er dette metalliske brint, der gør, at Jupiter kan have et magnetfelt.Is og ild på Jupiters fire største månerFire af solsystemets seks største måner kredser om Jupiter. På dem finder man vulkaner, gejsere og skjulte have.Månerne blev allerede opdaget af astronomen, fysikeren og filosoffen Galileo Galilei i 1610. Galilei var den første der så på Jupiter gennem en kikkert, som den dengang var en helt ny opfindelse. Derfor kaldes Jupiters måner også for galileiske måner. Jupiters måner Io, Ganymedes og Callisto er større end Jordens måne - Jupitermånen Europa er lidt mindre. Ganymedes er Solsystemets største måne. De fire måner byder på både ild, is og skjulte oceaner. Io er fyldt med vulkaner, og Europa og Ganymedes er dækket af et tykt lag is, hvor der måske gemmer sig oceaner nedenunder. JUPITERS fire store måner. Billedet t.v. viser Jupiters fire store måner – i virkeligheden er afstandene langt større. På billedet er månerne placeret i den rækkefølge de har til Jupiter. Fra venstre er det Io, Europa, Ganymedes og Callisto regnet fra planeten og udad. Den inderste måne, Io, er den varmeste. På Europa og Ganymedes har man opdaget store oceaner under tykke lag af is. Og den yderste måne, Callisto, er den af Jupiters måner, der har flest nedslagskratere. Jupiters små måner og ringeOmkring Jupiter kredser et utal af små måner. Den store gasplanet har også et ringsystem, der dog er meget mindre og sværere at få øje på end planeten Saturns.Udover de fire store måner er Jupiter omgivet af en masse meget små måner, hvoraf de fleste kredser langt fra planeten. En del af dem er sikkert oprindeligt asteroider som Jupiters tyngdekraft har indfanget fra asteroidebæltet. Inden for de fire store måners baner kredser desuden fire små måner: Metis, Adrasta, Amalthea og Thebe. Jupiters ringe består af små partikler, og man regner med, at de dannes og vedligeholdes af materiale fra de små måner. Partiklerne bliver slået løs fra månerne af partikelstråling dels fra Jupiter og Solen og dels fra den kosmiske stråling. På den måde kommer der hele tiden nye partikler til ringene. Og samtidig forlader andre partikler ringene og falder ned på Jupiter. Derfor bliver ringene aldrig ret store og tydelige. Hvis Jupiter skulle have et ringsystem som Saturns, ville det kræve, at en af de mindre måner blev knust. Storme større end vores egen klode raser på JupiterDer er vinde på Jupiter ligesom på Jorden, og vindene bevæger sig i bælter både fra øst mod vest og omvendt. På grænserne mellem vindbælterne, bliver gassen hvirvlet rundt, og der opstår lokale storme. Den største af disse storme kaldes "den store røde plet", og den er 2-3 gange større end Jorden. Astronomer har observeret den gigantiske storm helt tilbage til 1600-tallet. Det er den længst varende storm, vi kender til, i Solsystemet. Det var den tyske amatørastronom, Samuel Heinrich Schwabe, der lavede den første detaljerede tegning af stormen i 1831.Jupiter har fire store måner: Io, Europa, Ganymedes og CallistoIo - Vulkanernes hjemlandVULKANUDBRUD PÅ JUPITERS MÅNE IO. Vulkanudbruddet er i gang ved det blå lys på toppen af Io. Billedet t.v. er taget af NASA's rumfartøj New Horozons der i februar 2007 passerede Jupiter og Io på sin vej til Pluto. Io er det himmellegeme, som vi kender med mest vulkansk aktivitet. Io er lidt større end Jordens måne.Io er den mest vulkansk aktive klode i Solsystemet. På Io er der altid flere vulkanudbrud i gang på samme tid. Ios overflade er dækket af svovl- og iltforbindelser. Forskerne regner med, at hele Ios overflade når at blive dækket af ny lava i løbet af 10.000 år. De største udbrud kaster materiale mere end 300 km op i luften. Energien til Ios vulkanske aktivitet kommer fra Jupiter. Ios bane er nemlig ikke helt rund, men derimod lidt elliptisk. Derfor bevæger Io sig ud og ind af Jupiters tyngdefelt. Når tyngdekraften fra Jupiter varierer, bliver Ios indre så at sige masseret. Det varmer månen op og giver liv til de mange vulkaner. Europa - Kloden med det skjulte havISEN PÅ EUROPA. Det er svært at afgøre tykkelsen på den is, der dækker Europas hav. Forskerne regner med et sted mellem 3 og 25 kilometer. Billedet af Europa er taget af rumfartøjet Galileio.Jupiters måne, Europa, er dækket af et tykt lag is, og under isen er der et hav af saltvand. Flere forskere mener, at dette hav indeholder mere flydende vand, end der er i alle have på hele Jorden tilsammen. Og måske kan vi i dette hav finde svaret på, om vi er alene i Solsystemet. Europa bliver varmet op af Jupiter Europa er den mindste af Jupiters fire største måner, og der er ingen bjerge og kun få nedslagskratere. De få kratere betyder, at isen er forholdsvis blød. Det er den sandsynligvis fordi, den bliver varmet op når den bevæger sig i Jupiters tyngdekraft. Europas indre består af sten. Ganymedes - Solsystemets største måneGANYMEDES. Billederne t.v. af Ganymedes er sammensat af billeder fra rumfartøjerne Voyager 1 og 2 samt rumfartøjet Galileo.Ganymedes frosne overflade gemmer sandsynligvis et hav under sig - lige som månen Europa. Ganymedes er Solsystemets største måne, og den er større end planeten Merkur. Overfladen består af is med mange nedslagskratere. Det tyder på, at overfladen er meget gammel. En gammel overflade har modtaget mange nedslag i sin lange historie. En ung overflade har kun nået at modtage få nedslag i sin korte historie. Ind i mellem er de gamle mørke områder sønderdelt af nye lyse isformationer. De ligger som bundter af kilometerstore og mange hundrede kilometer lange reb mellem de mørkere områder. De lyse områder må være skabt af geologisk aktivitet, der har brudt den gamle isoverflade op. Callisto - uforandret i fire milliarder årJUPITERS MÅNE CALLISTO. Billedet t.v. af Callisto er taget af rumfartøjet Galileio i maj 2001, og det er det eneste eksisterende billede, hvor man kan se hele månen i farver. De hvide områder er sandsynligvis is, der er blevet blottet ved meteornedslag.Callisto Callisto har tilsyneladende ikke forandret sig meget de seneste fire milliarder år. Callisto er den yderste af Jupiters fire store måner, og den har næsten samme størrelse som Merkur. Månen består hovedsageligt af is, og man mener ikke, at den er opdelt i kerne, kappe og skorpe, som de fleste andre kloder. Den består nok i stedet af det samme materiale hele vejen ind til centrum – det vil sige en jævn blanding af is og sten. Callisto er den måne, der har flest nedslagskratere. De mange kratere og Callistos indre struktur tyder på, at månen stort set ikke har forandret sig, siden den blev dannet for fire milliarder år siden. Rumsonden JunoJuno blev opsendt af NASA i 2011 og har siden 2016 været i kredsløb om Jupiter.Juno kortlægger Jupiters magnetfelt og tyngdefelt. Det giver nye viden om planetens indre strukturer som for eksempel, hvad kernen består af, og om hvordan planetens atmosfære fungerer. Kernen og rotationen siger meget om de forhold, planeten blev dannet under. Desuden måles, hvilke gasser der findes i atmosfæren omkring Jupiter. Det fortæller om sammensætningen af den gassky, Jupiter oprindeligt opstod af. DTU Space er samarbejdspartner og har leveret stjernekameraer til fartøjet. Stjernekameraet er det instrument, der sørger for, at fartøjet hele tiden ved, hvilken vej den vender i rummet. Og det er vigtigt for at sikre blandt andet præcise målinger af planetens magnetfelt. Kameraerne bliver også brugt til at lave videnskabelige undersøgelser – blandt andet til at studere planetens kraftige polarlys. Missionen, Jupiter Icy Moon Explorer - JUICEJUICE missionen er en mission, der udføres af den europæiske rumfartsorganisation, ESA. Den skal udforske Jupiters tre af Jupiters fire store måner: Ganymedes, Callisto og Europa. Man mener, at alle disse måner kan have store mængder flydende vand under deres overflader. Derfor kan de måske have miljøer, hvor der kan opstå liv. JUICE er planlagt til opsendelse i 2022.Rummission, EUROPA ClipperEUROPA Clipper er en mission, som er planlagt af NASA. Det er den første mission i verden, der skal undersøge et hav uden for Jorden. Havet findes under isen på Europas overflade. En af de store udfordringer er: Hvis vi finder liv i Europas hav – skal vi sikre os, at det ikke er noget vi selv har bragt med. Det er næsten umuligt at udvikle rumfartøjer og udstyr, der er helt sterile – for bakterier er så robuste. EUROPA Clipper har udstyr, som kan optage meget nøjagtige billeder af Europas overflade. De kan bruges til at bestemme overfladens sammensætning. EUROPA Clipper skal meget tæt på Jupiter. Planen er at den skal flyve forbi 45 gange i forskellige afstande fra 25 km til 2700 km. Et termisk instrument skal måle Europas frosne overflade for at undersøge friske "geysere" af varmt vand fra havet under isen. Hvis man kan bekræfte, at disse "geysere", findes kan de hjælpe forskerne med at bestemme de kemiske betingelser på Europa, uden at det er nødvendigt at bore sig ned gennem isen med et landingsfartøj. Missionen er planlagt til 2025.Tordenguden JupiterJupiter, tordenguden, var den øverste af alle guderne, og han var far til mange af de andre guder og helte. Som tordengud var hans våben en lynkile. Juno var Jupiters kone og blandt andet gud for familien og de fødende kvinder.Jupiter, Jove, den romerske himmel- og tordengud, gudernes konge, identificeret med grækernes Zeus og i lighed med ham, formentlig en indoeuropæisk lys-, torden- og vejrgud. Han er dermed meget lig den græske gud Zeus, den etruskiske gud Tinis og til dels den nordiske gud Thor. Planeten Jupiter er opkaldt efter ham, fordi den er solsystemets største. Jupiter er, på trods af størrelsen af sit vedhæng, blevet far til den skønne gudinde, Venus. |
|
