Dagens Planet : Ceres

16:42:02
16:42:02

Dværgplaneten Ceres er sådan set den 5. planet set fra Solen, men den er ikke stor nok til at være en planet. Med en diam. på ca. 950 km er den langt mindre end vores Måne. Månens diam. er 3.474 km, som er lidt over en fjerdedel af Jordens.

Ceres symbol: ⚳ Utf: \U+26B3

Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre. Ceres' diam. på ca. 950 km er langt mindre end vores Måne, hvis diam. er 3.474 km, som igen er lidt over en fjerdedel af Jordens der i gennemsnit er 12.745,591 km.

Et billede af Ceres' overflade, taget af rumsonden Dawn i 2015. Th. for midten ses krateret Occator med en diameter på 92 km. Krateret rummer to af de klareste "lyse pletter", som antagelig skyldes salte, der er kommet frem til overfladen pga. kryovulkanisme.

Ceres gudinde for landbrug og frugtbarhed var også kendt som Demeter i græsk mytologi. Blandt romerske guder var hun højt æret af gamle civilisationer for sin evne til at bringe rigelig høst og overflod til deres land. Hendes arv fortsætter med at have betydelig betydning i det moderne liv, med symbolske konnotationer lige fra korn over øl(bryggeri) til månen.

Ceres, Bering Bryg, Havskum.
Opkaldt efter Vitus Bering, ham med Beringshavet, den vidt berømmede opdragelsesrejsende fra Horsens. Brygget er brygget i anledning af 300-året for hans dåb.

Solsystemet: Dværgplaneten Ceres ⚳

Særligt fokus :Planeter, Ceres ⚳
Sekundært fokus :Størrelsesforhold.
Diverse :Måner.
WEB site :https://gadekrydset.dk/Alamank/Planeterne/?dnr=4
Opdateret: 08/05 2024 - Filstørrelse: 13.2 kbt.

Indholdsfortegnelse :

   Dværgplaneten Ceres
    Udforskning af Ceres
    Vand på Ceres
   Ceres ⚳
   Ceres (dværgplanet)
   Ceres (romersk gudinde)
   Ceres ØL
    Havskum

    Nedenstående tekst består af ialt: 27 afsnit

Dværgplaneten Ceres

Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol: ⚳) er en dværgplanet. Det er det største og første opdagede objekt i Solsystemets asteroidebælte, der ligger mellem planeterne Mars og Jupiter. Ceres har en afstand fra solen på ca. 446. mio km. Ingen af de andre asteroider i dette bælte kan klassificeres som dværgplaneter. Ceres er opkaldt efter romernes udgave af Zeus' storesøster Demeter (gudinden Ceres). Det er den eneste dværgplanet, som er i den inderste del af vores solsystem.

Dværgplanetens diameter er ca. 950 km., og dens masse ca. 9 × 1020 kg (svarende til 0,0015 gange Jordens masse). Dermed udgør dens masse omkring en fjerdedel af asteroidebæltets samlede masse. Ceres har en radius på 490 km. ved ækvator og en polradius på 455 km.

Dog har dværgplaneten Pluto, med diam. 2.300 km., stadig 14 gange større rumfang end Ceres.
Formlen for rumfanget af en kugle er V = 4/3 π r³, hvor V = rumfang og r = radius.
Selvom Ceres godt nok er den største og tungeste småplanet i bæltet, er den dog ikke den lyseste (det er den halvt så store Vesta), for Ceres reflekterer kun omkring 10 % af det visuelle lys, den rammes af.

Ceres blev opdaget den 1. januar 1801 og blev i starten opfattet som en fuldgyldig planet. I løbet af de efterfølgende år blev der opdaget et stort antal andre himmellegemer i samme område som Ceres, og efterhånden opgav man tanken om, at Ceres var en rigtig planet. I stedet blev den lidt forvirrende betegnelse "asteroide" indført for disse nye objekter. Ceres roterer en gang rundt om sin egen akse på ni timer, og det tager 4,6 år for Ceres at fuldføre et omløb omkring Solen. Ceres bane befinder sig mellem 2,6 og 3 AU fra Solen.

I en kort periode i 2006 var det igen på tale at ophøje Ceres til en planet i forbindelse med diskussioner af en præcis definition på planetbegrebet. Men denne tanke blev dog opgivet igen. Til gengæld fandt man på en ny betegnelse, dværgplanet, for objekter (i bane om Solen), der som i dette tilfælde er store nok til, at deres gravitation gør dem runde, men som ikke har "renset deres nabolag" for andre tilsvarende objekter. Ceres har ikke nogle måner, som mange andre dværgplaneter og planeter har.

Udforskning af Ceres

På billeder af formationen Occator på Ceres taget af Dawn i 2015, ca. 1.480 kilometer over Ceres' overflade ses, at Occator viser tegn på nylig geologisk aktivitet. Det lyse materiale på overfladen formodes at være salte, der er efterladt efter, at væske er presset op på overfladen for derefter at fryse og senere overgå direkte til luftform i den tynde atmosfære.

Den 27. september 2007 opsendte NASA rumsonden Dawn, der den 6. marts 2015 gik i kredsløb om Ceres. Herved var Ceres den første dværgplanet der fik besøg af et rumfartøj. Dawn skal ikke lande på Ceres, men den vil fra kredsløbet gennemfotografere overfladen, så man vil kunne tegne et mere præcist atlas over Ceres. Desuden vil forskellige spektrometre undersøge den. I juli 2015 var Dawns primære mission overstået. En forlænget mission byder på yderligere undersøgelse af Ceres, og da Dawn forventes at have 48 kg ekstra xenon-brændstof i overskud, kan den bruges til at besøge en asteroide. Før Dawn gik i kredsløb om Ceres, havde den besøgt Vesta i 2011-12.

Vand på Ceres

Ved hjælp af rumobservatoriet Herschel er der konstateret vanddamp på Ceres. Skyer af vanddamp skyder op fra overfladen, når den opvarmes af solen. Ceres er det første himmellegeme i asteroidebæltet, hvor der nu er konstateret vand.

I en pressemeddelelse af 16. december 2016 oplyste NASA, at målinger fra rumsonden Dawn har vist, at der findes betydelige mængder af is "overalt" i Ceres ydre lag og i kratere på overfladen.

Ceres ⚳

Ceres symbol: ⚳

Ceres (2,77 au) er det største himmellegeme i asteroidebæltet. Den har en diameter på lige under 1000 km, hvilket anses som tilstrækkelig stor til at dens egen gravitation kan give den kugleform, hvilket gør den til en dværgplanet. Massen af Ceres udgør omtrent en tredjedel af den samlede masse i asteroidebæltet. Da Ceres blev opdaget i 1800-tallet betragtedes den først som en almindelig planet. Den blev omklassificeret til asteroide i 1850 da flere nye asteroider blev opdaget. I 2006 blev den klassificeret som dværgplanet.

I en kort periode i 2006 var det igen på tale at ophøje Ceres til en planet i forbindelse med diskussioner af en præcis definition på planetbegrebet. Men denne tanke blev dog opgivet igen. Til gengæld fandt man på en ny betegnelse, dværgplanet, for objekter (i bane om Solen), der som i dette tilfælde er store nok til, at deres gravitation gør dem runde, men som ikke har "renset deres nabolag" for andre tilsvarende objekter. Ceres har ikke nogle måner, som mange andre dværgplaneter og planeter har.

Ceres (dværgplanet)

Ceres, den eneste dværgplanet i det indre Solsystem. Ceres er langt det største objekt i asteroidebæltet, og den udgør omkring en tredjedel af bæltets samlede masse. Ceres roterer én gang om sin egen akse på ni timer, og den fuldfører et omløb omkring Solen på 4,6 år. Dens bane befinder sig mellem 2,6 og 3 au fra Solen.

Etymologi; Ceres er opkaldt efter den romerske gudinde Ceres.

Ceres' klassifikation er omstridt; den blev ved sin opdagelse af Giuseppe Piazzi i 1801 regnet for en planet, men allerede året efter som en asteroide. Fra 2006 er Ceres af International Astronomical Union, IAU, blevet regnet for en dværgplanet, men omtales undertiden stadigvæk som en asteroide.

Ceres klassificeres ligesom en asteroide af C-typen ud fra observationer af sollysets refleksion i dens overflade. Ved at sammenligne med lysrefleksion fra meteoritter af forskellig type har man fundet ud af, at Ceres' overflade minder meget om kulchondritmateriale.

Dværgplanetens diameter er ca. 950 km, og dens masse ca. 9 × 1020 kg (svarende til 0,0015 gange Jordens masse). Dermed udgør dens masse omkring en fjerdedel af asteroidebæltets samlede masse. Ceres har en radius på 490 km ved ækvator og en polradius på 455 km.

Ceres (romersk gudinde)

Hvad er gudinden Ceres' forbindelse til dværgplaneten af ​​samme navn?
Dværgplaneten Ceres blev opkaldt efter den romerske gudinde på grund af dens forbindelse til landbrug og overflod. Det er også det største objekt i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, som er passende for en gudinde forbundet med frugtbarhed og vækst.

Ceres, romersk gudinde for vegetation, specielt korn; hun blev tidligt identificeret med grækernes Demeter. Ceres sikrede planters grokraft og var oprindelig tæt forbundet med Tellus, den nærende jord. I 496 f.Kr. blev den græskinspirerede kult for triaden Ceres, Liber og Libera (gr. Demeter, Dionysos og Persefone) indstiftet i Rom, og Ceres overtog i senere romersk litteratur næsten alle Demeters træk. Ceres havde sin egen flamen, dvs. offerpræst, og blev fejret ved flere årlige fester, bl.a. cerialiafesten i april. Hun var plebejernes skytsgudinde og guddommelig garant for folketribunernes immunitet.

Kultbilledet i templet i Rom fra 496 f.Kr. kendes kun fra Plinius d.æ.s omtale. Fremstillinger i skulptur, maleri, gemmer og mønter fra 300-t. f.Kr. og senere viser gudinden stående eller tronende med sine attributter: en krans af kornaks om hovedet (evt. med valmuekapsler) og en fakkel, undertiden også en slange og en kurv med korn.

Ifølge romersk mytologi var Ceres gudinde datter af Saturn og Ops, hvilket gjorde hende til søster til Jupiter, Neptun, Pluto og Vesta. Hun blev også antaget at være mor til Proserpina (Persephone i græsk mytologi) med Jupiter som sin far.

Ceres navn er afledt af det latinske ord "Cerealis", som betyder "af korn" eller "relateret til korn." Dette er passende, da hun blev betragtet som beskytter af landbruget og alt der relaterer sig til landbruget.
Hvordan hænger Ceres' historie sammen med årstidernes skiften?
I græsk mytologi vender Ceres' datter Persephone (Proserpina) tilbage til Jorden fra underverdenen i halvdelen af ​​året og bringer foråret og sommeren med sig. Da Persephone vender tilbage til underverdenen i løbet af efteråret og vinteren, sørger Ceres og forsømmer sine pligter som gudinde for landbruget, hvilket resulterer i en gold sæson.

Symbolet på gudinden Ceres, et bundt af hvede eller majs, repræsenterer nemlig ikke kun landbruget, men har også forbindelser til livets og dødens cyklus. I græsk mytologi blev Persephone (Proserpina) bortført af Hades (Pluto) til underverdenen, hvilket fik hendes mor Demeter (Ceres) til at sørge og forsømme sine pligter som gudinde for landbruget.

Dette resulterede i en hungersnød, indtil Zeus (Jupiter) greb ind og lavede en aftale om, at Persephone skulle tilbringe halvdelen af ​​året i underverdenen med Hades og den anden halvdel på Jorden med sin mor. Denne historie repræsenterer afgrødernes cyklus, da de skal dø for at nye planter kan vokse.

Derudover hænger Ceres' tilknytning til korn også ind i hendes symbolske forbindelse til månen. Månens faser mentes at svare til væksten og høsten af ​​afgrøder, hvilket yderligere styrkede Ceres' rolle som frugtbarhedsgudinde.

Disse myter afspejler de skiftende årstider, og hvordan de er forbundet med landbrugspraksis. Så Ceres' historie tjener som en påmindelse om cyklussen af ​​liv og død i naturen.

Ceres ØL

Ceres bryggeriet, var et dansk bryggeri beliggende centralt i Aarhus. Det blev grundlagt i 1856 og er opkaldt efter den romerske gudinde for korn og frugtbarhed Ceres. Bryggeriet fik senere flere filialer herunder bla. i Horsens. Bryggerierne stoppede brygningen i november 2008 efter 152 års brygning.
Ceres bryggeriet i Århus der siden blev en del af Bryggerigruppen, har for en periode været et bryggeri som kom med nogle spændende ølnyheder. De har haft æren af få tildelt prisen for årest ølnyhed i både 1999 og 2000, (Royal All Malt / Royal Classic Export og Royal spring).

Men på det sidste skete der nogle drastiske ændringer, bl.a. er de to vinderøl ikke længere på programmet, og der skete også ændringer / lukninger andre steder i Bryggerigruppen (Thor er lukket, Maribo er blevet lukket)

Den sidste øl er nu brygget på Ceres, Bryggerigruppen er fusioneret med Albani og Faxe og hedder nu Royal Unibrew. Produktionen er flyttet til Albani og Faxe bryggerierne.

I ly af alle disse bryggeri-fusioner, samt De Forenede Bryggeriers (Tuborg, Carlsberg mv.) fusioner, er der skudt i hundredvis af såkaldte "Mikrobryggerier" op landet over, til stor glæde for Øl-entusiasterne 😀

Havskum

Kært barn har mange navne. Således hedder Havskum også Bering Bryg. Bering Bryg så første gang dagens lys i 1959 i forbindelse med 100 års jubilæet for det daværende Ceres Bryggeri i Horsens. Vitus Bering blev født 5. august 1681 i Horsens, død 19. december 1741 på Bering Ø, Kamtjatka kraj, Rusland. Han døde af skørbug.

Denne øl er udviklet for at hædre Vitus Bering fra Horsens. Såfremt han havde haft den med på sine rejser, ville han formodentlig ikke være bukket under for skørbug.
Smag: En "støvle" er porter, pilsner, citronvand og rom eller snaps. Forestil dig dette og du har en god idé om, hvordan Bering Bryg smager.

Planeter i databasen:

Solen
Venus
Jorden
Ceres
Jupiter
planeterne


Anvendt kilde materiale:

Den Store Danske
Google
Wikipedia
SpadeManns
Geniuses Club
W3schools
Fysik Historie dk
Aktuel natur VIDENSKAB
Omnologi


Andre emner :
Philosopher
Planeterne
Science

Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024

Referencer til andre Planeter:

Jorden
Jupiter
Solen