Beskrivelse af Gregor V, der var Pave i år 996-999
Sct. Peter var den første biskop af Rom og dermed den første Pave i historien.
| ![]() LU: 15:26 |
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
Gregor V - 996-999 :Gregor V (Gregorio V) Gregor V; Gregorius V blev født 972 med navnet Bruno Kärnten; han var søn af kejserens fætter hertug Otto af Kärnten, og han blev pave fra 3/5 996 til 18/2 999. Første tyske pave; af ottonernes slægt. Paven kronede Otto III 21/5 996, Kristi Himmelfartsdag, i Rom. Romerne gjorde oktober 996 oprør ledet af Crescentius II Nomentanus, der havde styret Rom som diktator forinden, og var blevet dømt af kejseren, men skånet af paven. Oprørerne rev de hellige klæder og insignier fra paven og drev ham ud af byen, og han søgte tilflugt i Spoleto. Crescentius lod i januar 997 Johannes Philagathos udpege til pave, altså Modpave, og han tog navnet Johannes XVI. Dette fortsatte, indtil kejser Otto III i februar 998 kunne rejse til Rom og retablere roen og genindsætte Gregorius. Johannes XVI, der var blevet mishandlet, blev sat i fængsel i et Kloster, og oprørslederen Crescentius blev halshugget på Castel Sant' Angelo.
|
Ordforklaring :KlosterModpave Kloster:[ - ]Ordet Kloster betyder "indelukke" og betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser. Der findes klostre indefor flere religioner.
I de kristne klostre var meningen med klosterlivet at efterkomme Jesu ord til den rige unge mand: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv pengene til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!". Klosterets beboere, der for mænds vedkommende kaldes munke og for kvinders vedkommende nonner, var og er mennesker, der har følt et kald til at forsage verdens velfærd og vie deres liv til Gud. Ikke alle klostre blev opført i askese. Herunder ses spisesalen fra Leubus kloster i Lubiaz i Polen. [ - ] Modpave:[ - ]En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste. Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene. Modpave Hypolitus, 217-235 regnes som regel for at være den første modpave. Modpave Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen. Herunder ses: Modpave Johannes XXIII (1410 - 1415) Liste over modpaver gennem historien:
I katolsk kirkeret er det at lade sig vælge til modpave en skismatisk handling, som automatisk fører til ekskommunikation. [ - ] 1526 |