|
|
Det dynamisk skiftende indhold på denne side er sammensat af bearbejdet materiale, der fortrinsvis er inspireret af fakta fra ovenstående links. Disse links er i sig selv og i høj grad spændende og anbefalelsesværdig læsning.
Jeg påberåber mig således ingen former for ophavsret over nærværende materiale.
Jeg takker hermed for inspiration. :-)
M. Due 2024
|
|
Modpave Anacletus II - 1130-1138 :
Modpave Anacletus II (Anacleto II) Anacletus II
Anacletus II, Modpave fra 14/2 1130 til 25/1 1138.
Da Honorius II døde, blev der straks om natten og hemmeligt udnævnt en ny pave, Innocent II, og da nyheden spredtes, var mange imod valget, og mange af kardinalerne nægtede at anerkende det, og de udnævnte i stedet ved et morgenmøde i San Marcokirken i Rom kardinal Pietro Pierleoni som pave Anacletus II. Begge paver blev indsat med salving den 23/2 1130: Innocent II blev indsat af biskoppen i Ostia under en højtidelighed i Sta Maria Nuovakirken, mens Anacletus blev indsat af biskoppen af Porto ved en højtidelighed i Peterskirken.
Denne situation afstedkom en fejde, der løb over otte år, indtil Anacletus' død i 1138.
Innocent blev den mest anerkendte, idet der efter nogle år kun var modstand mod ham i Skotland, Aquitanien og Syditalien. Blandt sine støtter taltes også Bernard af Clairvaux, Louis VI i Frankrig og Henrik I i England. I Tyskland blev han accepteret først af præmonstratensernes grundlægger ærkebiskop Norbert af Magdeburg og gennem ham senere af kejser Lothar III.
Anacletus var anerkendt af normannerne i Syditalien, som han havde givet retten til hele Syditalien, og desuden stod han stærkt i Rom.
Katolske begreber:
|
Ordforklaring :
Modpave
Modpave:[ - ] En modpave var i middelalderen en pave, som kejseren eller et oppositionsparti fik valgt i konkurrence med den retmæssige pave, og som ikke anerkendes i den officielle paveliste.
Modpaverne var i høj grad medvirkende i både det katolske og det statslige politiske spil op gennem årene.
Modpave
Hypolitus, 217-235 regnes som regel for at være den første modpave.
Modpave
Felix V, 1439-1449, var den sidste af slagsen.
Herunder ses: Modpave
Johannes XXIII
(1410 - 1415)
Liste over modpaver gennem historien:
-
Hypolitus (217-235)
- Novatian (251-258)
- Felix II (355-365)
- Ursinus (366-367)
- Eulalius (418-419)
- Laurentius (498-499 og 501-506)
- Dioskur (september-oktober 530)
- Teodor (september-december 687)
- Paschalis (oktober-december 687)
- Konstantin II (767–768)
- Filippus (juli 768)
- Johannes (januar 844)
- Anastasius III (august-september 855)
- Kristoforus (903-04)
- Bonifatius VII (juni-juli 974 og 984-85)
- Johannes XVI (997-98)
- Gregor VI (juni-juli 1012)
- Benedikt X (1058-59)
- Honorius II (1061-72)
- Klemens III (1080-84)
- Theoderik (1100-01)
- Albert (februar-marts 1102)
- Sylvester IV (1105-11)
- Gregor VIII (1118-21)
- Celestin II (december 1124)
- Kletus [Anakletus] II (1130-38)
- Viktor IV (marts-maj 1138)
- Viktor IV (1159-64)
- Paschalis III (1164-68)
- Callistus III (1168-78)
- Innocent III (1179-80)
- Nikolas V (1328-30)
- Klemens VII (1378-94)
- Benedikt XIII (1394-1423)
- Alexander V (1409-10)
-
Johannes XXIII (1410-15)
- Klemens VIII (1423-29)
- Benedikt XIV (1423-29)
- Benedikt XIV (1430-37)
-
Felix V (1439-49)
Senere har der dog været andre som har taget pavetitel, flere gange efter være blevet valgt af skismatiske grupper. Dette er de såkalte sedevakantister, som mener, at pavestolen står tom, og at de dermed må vælge en af deres egne til at fylde den. Vatikanet har modpaverne med i de officielle lister over paver frem til Felix (V), som døde i 1449, men man medtager ikke sedevakantisterne. Årsagen til dette er, at modpaverne på den officielle liste blev valgt af personer, som befandt sig indenfor den katolske kirke, mens sedevakantistenes paver er valgt af personer, som befandt sig udenfor og havde dannet egne kirkesamfund. De anses derfor af Vatikanet for ledere af konkurrerende katolske eller katolsk-inspirerede grupper.
I katolsk kirkeret er det at lade sig vælge til modpave en skismatisk handling, som automatisk fører til ekskommunikation.
[ - ]
0831
|